Det spørger Asger Aamund om her : ” Det har ikke dæmpet debatten, at fagfolk har dumpet rapporten, som uvidenskabelig, enøjet, sporadisk og bestillingsarbejde, hvor konklusionen var fastlagt på forhånd”
den her blev forkortet af wordpress
De samme kvinder, som klynker nu over nogle få mænd (29 stk) , der hader kvinder, har ALDRIG sagt noget , hvergang mande-hadende feminister ævlede om “toxic masculinity” …
Taget herfra
I den sidste uges tid har medier, ministre og meningsdannere kappedes om at demonstrere deres bekymring over den unge mandegeneration, der ifølge en rapport fra Center For Digital Pædagogik Og Analyse nærer et voldsomt had til kvinder, og som de dyrker på de sociale medier. Rapporten kommer som var den bestilt af det moderne kvindedominerende samfund, der ikke kan få nok af kritik og mistænkeliggørelse af mandspersoner. Det har ikke dæmpet debatten, at fagfolk har dumpet rapporten, som uvidenskabelig, enøjet, sporadisk og bestillingsarbejde, hvor konklusionen var fastlagt på forhånd.
I det moderne samfund er sandheden ikke værdsat så meget som fortællingen om sandheden, og her er den ønskede fortælling, at skarer af unge mænd hader kvinder så meget, at hele to kvindelige ministre har udtrykt deres dybe bekymring over de unges overgivelse til manosfæren, som er betegnelsen for kvindehadskulturen. Analysen er et makværk, siger fagfolk. Den burde aldrig være publicereret. Kun 29 mænds adfærd på nettet er blevet undersøgt, og hvad man fandt af manosfærisk indhold var stort set amerikansk. Endvidere har analysen fra Center For Digital Pædagogik behændigt undladt at undersøge det danske samfunds udbredte kritik og mistænkeliggørelse af mænds adfærd. Hvis nogen skulle være i tvivl, tilrådes det at tage et møde med Familieretshuset, hvor der hersker et totalitært mødrevælde, hvis formål er at forhindre fraskilte fædre i at se deres børn.
Selv på baggrund af den tyndbenede analyse fra Centret kan det ikke afvises, at der på nettet er et betydeligt antal unge mænd, der rakker ned på kvinder og udtrykker had og vrede mod kvindekønnet. Det er imidlertid ikke udtryk for en hærdet, brutaliseret generation, der pønser på vold mod kvinder. Det er derimod en taberkultur af ængstelige mænd, der ikke har modet til at tage en konfrontation med kvindevældet om mændenes tab af magt og frihed. Ligesom som medarbejderen, der ikke tør tage en konfrontation med sin chef, men i stedet sidder dag efter dag i kantinen og docerer sit had til ledelsen og firmaet. Fejhed som surrogat for mod.
Mænd kan ikke bebrejde kvinder, at de er blevet stærkere og, at mænd har tabt autoritet, status og magt i det moderne samfund. Kvindernes march mod samfundsdominans er sket helt uden modstand fra mandskønnet, der sagtmodigt har trukket sig bukkende tilbage til en plads i kulissernes tusmørke. Det samme skete efter ungdomsoprøret i 1968 mod ’professorvældet’. Det begyndte i Paris og spredte sig hurtigt op gennem Europa. I Frankrig og Tyskland gik professorerne til modstand mod oprøret, der endte i en række kompromiser mellem studerende og deres lærere. I Danmark derimod lagde ’professorvældet’ sig fladt ned og overlod al magt til oprørerne. Værst gik det ud over direktøruniversitetet CBS, der i nogle år blev totalt styret af de røde studenteraktivister.
Resultatet er et samfund, der skridt for skridt er blevet feminiseret. Kvinder dominerer i dag i politik, de styrer medierne, hvor selv mandlige chefer taler som om, de var kvinder. Kvinder har erobret den offentlige sektor og meningsdannelsen. Den grønne omstilling, klimahysteriet, dyrkelsen af regnbuebevægelsen og islamtolerancen var aldrig sket uden kvindelig dominans. I familien sidder kvinden centralt placeret i samtalekøkkenet, hvorfra hun ser alt, hører alt, ved alt og bestemmer alt. Moderne børn vokser op i familier med to mødre. Den ene har dog anlagt et silkeskæg for at markere, at han er en slags mand.
Der er dog ingen grund til at fortvivle. ’Tempora mutantur et nos mutamur in illis’ (Tiderne skifter og vi med dem) skrev en tysk teolog i 1500-tallet. Mandsvældet har domineret i flere tusinde år, og det er på tide med forandring. Det betyder, at mange mænd har det fint med at spille anden violin i familien, hvor det er konen, der tjener flest penge og har karrierejobbet, mens manden arbejder hjemmefra, køber ind og henter børn. Vi skal ikke længere tilbage end i 1950erne, før en ægtemand hellere ville lade sig riste over en sagte ild end at overvære sine børns fødsel eller trille en barnevogn. Vi skal kun være glade for, at den moderne mand deler familiens pligter ligeligt med konen. Uanset den aggressive påvirkning fra de feminiserede medier om ’Me Too’ og portrætteringen af mænd som potentielle voldtægtsforbrydere eller ’groomere’, altså mænd der lokker eller tvinger kvinder til sex, finder vi heldigvis overalt i samfundet mænd, der hviler harmonisk i den maskulinitet, de nu engang er født med og som ikke lader sig kue af tidsåndens kvindevælde. Det er typisk mænd, der er født med et godt biologisk selvværd, har et arbejde, de er glade for og et kærligt og harmonisk familieliv med kone og børn.
I debatten efter manosfære-rapporten var der en kvinde fra en af kvindeorganisationerne, der udtalte til pressen, ”at det måske var på tide at give mændene mere plads.” Vi er fortabte, hvis vi får et samfund, hvor vi tildeles vores plads i hierarki og kultur. Her er det hver mand for sig. Nogle mænd har brug for meget maskulint frirum, andre for mindre. Hvis ikke vi hver især tør kæmpe for vores individuelle maskuline identitet, så får vi heller ikke nogen. Og har heller ikke fortjent nogen.
Hver mand må kæmpe for hvor meget mandfolk, han ønsker at være.
Taget herfra
Her er en artikel om kvinder, der åbenbart hader mænd :
Taget herfra
Thu Oct 15, 2026 – 11:58 am EDT
(LifeSiteNews) — A TikTok video is going viral for appearing to depict a pregnant woman scheduling an abortion after learning her baby was a boy.
The video, uploaded by “Kenna daisy,” scrolls between images of a positive pregnancy test (“the moment I found out”), an ultrasound photo of a baby (“the moment I found out it was a boy”), and a Planned Parenthood appointment page for a “Procedure” (“the moment I booked that appointment,”) followed by a laughter emoji.
“And that’s that,” the description reads simply, followed by hashtags for #prochoice, #abortion, #left, #prolife, and #fyp.” As of writing, the post has racked up more than 434,000 likes and over 44,000 comments, many expressing shock, disgust, and sharing pictures of their sons.
Daisy engages with some critics in combative and dismissive ways. The first commenter shares a picture of “my beautiful baby boy,” to which Daisy simply asks, “beautiful?” Another objects, “yall jus set us woman back another 100 years,” and Daisy responds, “Girl stop being a pick me, most men will literally shame you for how you dress.” She also agrees with a supportive poster’s declaration, “Not giving birth to no one’s future abuser or grapist,” adding she would be “ashamed.”
The user had no other videos uploaded to her account as of Thursday morning, so little is known about her, including whether she was actually pregnant or if the video was an engagement stunt. Regardless, the use of abortion to discriminate on the basis of sex is very real.
Sex-selective abortion is a persistent problem around the world, particularly in China, whose population-control policies have resulted in men outnumbering women by 33 million. In 2019, a study published in the Proceedings of the U.S. National Academy of Sciences found that sex-selective abortion has eliminated more than 23 million girls worldwide.
The pro-abortion United Nations Population Fund acknowledges that “Worldwide, 142 million girls are missing as a result of son preference, daughter aversion and gender-biased sex selection. These girls were unwanted, neglected, abused or malnourished – deprived of the care they needed to survive.” However, the organization’s page on the subject neglects to explicitly connect it to abortion.
13 states ban most abortions starting at conception; another five ban it once a fetal heartbeat can be detected (around 6 weeks), with additional states imposing a range of later restrictions. In all states where abortion is legal, seekers can do so for any reason they want, including sex-selection.
In 2019, Supreme Court Justice Clarence Thomas excoriated the court for its refusal to uphold a portion of an Indiana law banning abortions specifically sought due to a child’s sex, race, or disability, arguing approval of the practice would “constitutionalize the views of the 20th-century eugenics movement.”
Taget herfra
Og her en artikel til , som de danske finker åbenbart ikke kender noget til …
Taget herfra
You’ve likely heard the horrific story already: a crazed mother plans an abortion after discovering her beautiful child is a boy. Worse yet, the viral TikTok post garnered a bewildering number of “likes.”
Worryingly, too many of today’s women are evil lunatics, even by Halloween’s harrowing standards. Those trips to the woods to scream and pound sticks, and the shouting excursions at the lake, were but a demonic gateway to hellish psychotic torment. For boys in particular, it is a Nightmare on Femme Fatale Street.
Throughout history, boys have been appreciated, even treasured. Not so much on the morally bankrupt streets of femme fatale America. A preponderance of women lean left, where misandry towards white men is orthodoxy. In fact, many pregnant women become unglued when informed their baby is a miraculous boy.
There are also increased episodes of “gender disappointment” histrionics. One manifestation is when a woman breaks down into uncontrollable sobs after learning she’s having a boy. For example, when one ghastly XX creature learned she’s having a boy, she became emotionally distraught — her miserable antics have been watched nine million times.
For men who stay stateside (many are fleeing, including the Passport Bros who go all the way overseas to find a stable woman), they may want to consider an expanded prenuptial agreement, presuming they are fortunate enough to find a potentially suitable woman.
Prenuptial agreements are not just about finances; they can also have lifestyle clauses. They can regulate personal behavior during a marriage, even including infidelity, chores, and social media use. In some jurisdictions, they may be unenforceable, but they still have a place. At a minimum, they open communication about expectations and penalties for wives who may be cruel to boys.
Lifestyle clauses are actually becoming more popular. They could also be a vehicle for restoring a healthy balance of mutual respect. Enlightened clauses, indeed, that preempt femme fatale feminism, including a sub-clause that forbids abortion. Another that commits signatories to devotedly raise children regardless of their sex.
Indeed, how children are nurtured is already a part of some prenups, as listed here. It likely won’t go over well in leftist-coast “loony-fornia,” but at least one doesn’t need to join the Passport Bros.
Regarding the child-rearing aspect, we need a bit more specificity. I won’t attempt the mind-numbing legalese, but essentially, it will stipulate that if/when the woman becomes pregnant with a wondrous boy, she will see it to term. Moreover, she will love and cherish the darling child that is born in the image of God. That’s how nature intended it.
Taget herfra
Leave a Reply