Looniernes holdeplads – gratisavisernes klummeskrivere har fået et nyt medlem

Urban har udskiftet Audrey Castaneda med Gertrud Thisted Højlund, der af mangel på bedre stof sidder og piller sig selv i hjernevindingerne ud fra den omdiskuterede professor Nyborgs seneste undersøgelse.

Når man ikke har andet at skrive om, skriver man om sig selv, og hun fortsætter med at berette om sin leverpostejskristendom og om hvor kristen hun er:

“Det ligger ikke i religionsklausulen, at man skal være enig med alle de andre (lige så småtbegavede) religiøse brøleaber på denne jord.”

I kan sikkert lige som jeg regne ud, hvor det bærer henad nu:

“I kan derfor stole på, at jeg i fremtiden ikke vil lægge finge imellem, når talen falder på den let skelende, nyreligiøse cowboy Bush, der sidder med fingeren på den amerikanske aftrækker. Lige så vel som jeg heller ikke i en tilstand af misforstået kristen samhørighed er til fals for Faderhuset og Ruth Evensens listige forsøg på at kamuflere hardcore boligspekulation med religiøs fanatisme – eller er det omvendt?”

Så har vi den på plads. Bush-bashing er obligatorisk, og skaffer altid billige point. Selvom man er kristen, så har man da alle de rigtige meninger. Og så kan man helt frelst afslutte med en ordentlig svada:

“Under alle omstændigheder et meget snedigt træk at pakke ondskab ind i ondskab. Det er virkelig noget, der narrer fjenden.”

Urban 7. februar 2007

Mon ikke professor Nyborg har ret? Og er det en kvalitet at blive anbefalet af Anders Lund Madsen?

2 Kommentarer

  1. “…Faderhuset og Ruth Evensens listige forsøg på at kamuflere hardcore boligspekulation med religiøs fanatisme”

    Boligspekulation? Hun købte huset for 2,5 mio. og afslog kort tid efter et tilbud på 15 mio.! Hun kunne have scoret 12,5 mio. eller en stigning på 500%.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.