“Lykketoft gør sig tonedøv og blind, når det kommer til spørgsmålet om palæstinenserne”

Dte skriver Svend Lindhardt her

Taget herfra

Mogens Lykketoft har efter min opfattelse altid været præget af en arrogant bedreviden, der så ofte bliver krydret med personlig perfidi overfor ”modstanderen”. Denne golde tilgang til debatten understreges af, at han aldrig levner plads til tvivl. Det er ”my way or the highway”.

Det er underligt,  at han efter et så laaangt liv som debattør ikke har følt sig fristet til at give udtryk for tvivl og udvise imødekommenhed, så debatten fik en chance for at skabe fornyelse og bevægelse, men det er ikke den lykketofteske stil. Modstanderen skal ned med nakken, så han forhåbentlig én gang for alle kan lære at holde sin mund, når far taler.

Vi ser mønstret gentage sig i disse dage, hvor Lykketoft er ”skuffet” over sit ”gamle parti”, fordi Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ved roret ikke har lyst til at belønne Hamas for dets terrorangreb på Israel og den modbydelige gidseltagning ved at støtte udråbelsen af en selvstændig palæstinensisk stat.

Hvorfor vil Lykketoft ikke vedkende sig, at palæstinenserne med Hamas ageren har mistet al legitimitet? Hvorfor skal han tvangsmæssigt dæmonisere hele Israel inklusive de mange jødiske grupperinger, der faktisk er modstandere af Nethanyahus uhyrligheder? Hvorfor udtrykker han ikke tillid til Israel, hvor demokrati og fri forfatning har skabt en liberal stat, som det hæslige Hamas og Palestinian Authority i Ramallah befinder sig lysår fra.

Og endelig det helt afgørende spørgsmål. Han går som bekendt ind for en to-statsløsning, men han udtrykker i den sammenhæng ingen kritik af både Hamas og Palestinian Authority, når de helt åbenlyst lader forstå, at  forudsætningen for oprettelsen af en palæstinensisk stat er, at alle områdets ca 9 millioner jøder skal smides i havet.

Det er der jo altså ikke meget to-statsløsning i. For en sådan ”løsning” har som sin forudsætning de facto en en-statsløsning!!! Hvor synes Lykketoft, i øvrigt at de skal tage hen?

Men hvorfor gør Lykketoft sig tonedøv og blind, når det kommer til spørgsmålet om palæstinenserne? Hvorfor kan han ikke bare helt ligefremt forklare, at palæstinenserne ønsker Israel smidt i havet? Er det fordi han selv synes, at det faktisk ville være et udtryk for en højere retfærdighed, hvis vi en gang for alle kom af med den jødiske befolkning?

Han skylder da i det mindste en forklaring på, hvad der skal ske med jøderne, når Israel er blevet udslettet.

Og hans manglende klarhed rammer ham jo ekstra hårdt, fordi han er så vidende. Han burde holde sig for god til alle disse partsindlæg, hvor han bevidst forsøger at skjule palæstinensernes kategoriske krav om staten Israels fjernelse fra jordens overflade.

Nedenfor bringes som en dokumentation et eksempel på de kort, som Hamas og Palestinian Authority anvender, når de skal forklare, hvordan sloganet ”From the river to the sea, Palestine will be free” implicerer:

Israels jødiske befolkning skal smides i havet for Koranens og Profetens skyld. Det er en ÉN-STATSLØSNING de ønsker sig, og det er EN-STATSLØSNING, som Lykketoft ønsker sig. Men så er det da sært at gå og vigte sig med, at man går ind for to-statsløsning.

Hvor blev jøderne af?

Heldigvis har Socialdemokratiet under Mette Frederiksen med deres nyorientering i Palæstinaspørgsmålet budt den gamle manipulator et hjerteligt farvel, men det forhindrer ham jo altså ikke ronkedoren i at være ”skuffet” over hans ”gamle parti”.

Svend Lindhardt

Taget herfra