Sådan skriver Pernille Birkler i denne artikel, som jeg har tyvstjålet
Har Danmark stadig et sundt demokrati med en – nogenlunde – afbalanceret tredeling af magten? Eller har der sneget sig et ekstra ben eller to på den hellige treenighed?
I et demokrati som vores er magten tredelt – den lovgivende, den udøvende og den dømmende – et sundt princip, så ikke en enkelt person eller gruppe sidder med alle kortene på hånden.
Medierne bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt, da de populært sagt er vagthund overfor de tre andre. Problemet er imidlertid, at mainstreammedierne ikke er farveblinde, men holder så usigelig meget af farven rød.
Nyhedsformidlingen fra både vores stats-tv og søsterkanalen tv-2 er da også fortrinsvis dygtig manipulation, hvor nyhedsstoffet lige får den lille drejning, kun få er opmærksomme på, og hvor politisk korrekthed er i højsædet, så rigets reelle tilstand er et ikke-eksisterende emne.
I det sidste 1½ år har den lovgivende magt mest befundet sig i statsministerkontoret, hvorfra Danmark er blevet regeret noget nær enevældigt af en magtsyg statsminister, som har følt sig højt hævet over grundloven og uden at blinke har slettet et stort dansk erhverv fra verdenskortet.
Den udøvende magt ligger hos monarken, vores dronning, der underskriver lovene, efterhånden som de spyttes ud – den arme kone må have skrivekrampe med den hast, lovene formerer sig i. Hvor meget magt, vores dronning reelt har, kan så diskuteres, mon hun nogensinde siger, ”den her er en ommer”, jeg tvivler.
Men så den dømmende magt da, den har det da stadig fint hos de danske domstole, ikke sandt? Tja, det er jo, som man tar´ det, da meget af dansk lovgivning bliver dikteret fra EU-bunkeren i Bruxelles, og de danske dommere skal holde tungen lige i munden for ikke at komme i karambolage med EU-diktaturet.
EU er blevet et femte ben, så magtens tredeling er begyndt at slingre som en mand med lidt for mange snapse under vesten efter en god påskefrokost.
Men den helt store katastrofe har længe luret i horisonten. For vores politikere har i årevis givet opholdstilladelser, statsborgerskaber og et utal af særrettigheder til en fremmed og demokratifjendtlig befolkningsgruppe, som øger sit antal i en sådan hast, at det kun er et spørgsmål om tid, før magtens tredeling vil få en rundbarbering.
For dette sjette ben bryder sig ikke om konkurrence og vil som en gøgeunge i en fremmed rede smide konkurrenterne ud over kanten, så der kun er én stærk magt tilbage af den oprindelige danske tredeling af magten.
Dermed er det farvel til det Danmark, vi elsker. Farvel til demokrati og farvel til ligestilling mellem kønnene.
Farvel til magtens tredeling – og goddag til en islamisk stat.
Taget herfra
Det er en udmærket artikel. For vi danskere er på vej ind i en katastrofe med endeløse rædsler, fordi vores demokrati er kørt af sporet. Fordi alle de gamle partier er ligeglade med deres eget folk og land. “Eliten” af uduelige politikere foragter deres egne landsmænd og -kvinder. For dem er danskerne kun stemme- og malkekvæg.
Det er altid forfærdeligt hvis et demokrati kollapser. Konsekvenserne er kolossale. Men Pernille Birkler tager dog nok fejl på eet punkt: Det med “farvel til ligestillingen” er måske et tab, og måske en gevinst. For ligestillings”kampen” nu om dage er ikke ret meget andet end løgn, svindel og humbug plus perverse holdninger overfor mænd, familier og børn.
Men “goddag til en islamisk stat” vil naturligvis være ensbetydende med udslettelse af det Danmark vi kendte/kender. Det vil for danskerne blive et mareridt i stil med hvad der pt. foregår i Sverige, Libanon, Somalia og Congo mv.
Ser man ordentligt efter, vil man opdage at Titanic-Danmark er et folkeskib som er i store vanskeligheder, og som risikerer at gå til bunds i nær fremtid.
PS: Ligestillingskampen er jo en uadskillelig del af kvindesagskampen. Og den sidste har efterhånden udviklet sig til at være styres af decideret mandsfjendske rødfascister. Som det fremgår af f.eks. DRs hundredvis af udsendelser om oldgamle julefrokoster, og af den infame og umenneskelige behandling mænd og børn ofte udsættes for i familie- og skilsmisse-bureaukratierne. (der domineres af kvindesagskvinder og feminister)
være styret af decideret mandsfjendske
Der er noget her der er fejl og det hvad enten det kan lides eller ej.
Den udøvende magt ligger hos monarken, (Vrøvl) vores dronning, der underskriver lovene, (som en marionet, som skal gøre hvad regeringen befaler), efterhånden som de spyttes ud – den arme kone, (Den arme kone har ingen udøvende magt, Det har Politiet. Så jeg gad godt se hende springe rundt og banke folk og udskriver bøder til folk, hvis skid vender forkert) må have skrivekrampe med den hast, lovene formerer sig i. (Ja) Hvor meget magt, vores dronning reelt har, (er NUL) kan så diskuteres, mon hun nogensinde siger, ”den her er en ommer”, jeg tvivler. (Det tør en marionet ikke, for så overtrædes regerings befalinger. Vi og Danskerne er ovre med Enevældens tid, Struensee in mente)
Det er denne fejl der har indsneget sig i Pernille Birkler artikel.