3 Kommentarer

  1. Fremragende og isnende fremstilling af smittespredningen. Men princippet kan forklares endnu simplere. Hvis en syg i gsnit smitter to andre, og det gentager sig ti gange, så er der 1024 syge. Men hvis en syg i snit smitter 4 andre, så er der efter ti gange over en million smittede. Altså ca. 1000 gange flere syge. (coronas smittefarlighed er dog mindre end fire)

    Nogen hævder at corona nærmest er en almindelig influenza. Det er noget vrøvl. Det at den smitter så meget og så hurtigt, betyder at hospitalsvæsnet vil bryde sammen, hvis coronaen ikke bremses. Sker det vil dødeligheden kunne vokse meget voldsomt. Bl.a. derfor er det totalt uansvarligt at asylsøgere fra fjerne lande fortsat får lov til rejse ind. De kommer jo fra sikre lande. Og hver asylant kan medbringe flere forskellige smitsomme sygdomme. Regeringen har endda inviteret flere hundreder af særlig behandlingskrævende migranter ind, selvom vores S-V i forvejen er overbelastet. Christiansborg er super-arrogant når det gælder danskernes liv og helbred. Og grænsestoppet er nærmest et slag i luften, mest en tom og hul demonstration, et hul-i-hovedet politisk teater. For der er jo ikke meget stop i at mulige og sandsynlige smittebærere fortsat kan strømme ind i tusindvis. Uden at blive testet eller sat i karantæne.

  2. De fleste fænomener forløber som en skæv og langstrakt S-kurve, når der er tale om tilstrækkelig store mængder, at det kan vises som kontinuære kurver. Smittespredningen vil også følge en S-kurve (på engelsk: ‘sigmoid curve’).

    Den logistiske kurve eller formel, som vises i videoen, er en matematisk ‘smuk’ udgave af S-kurven. Men der er tale om et meget komplekst fænomen, så denne matematiske smukke logistiske kurve er kun – men forhåbentlig! – en rimelig god tilnærmelse, som kan bruges til prognosticering af hensyn til sygehusvæsenets beredskab.

    Det vigtige er, hvor vi egentlig er på S-kurven. Er den eksponentielle vækst stoppet? Er vi mon i DK nået forbi S-kurvens vendetangent, eller er det fordi, man har ændret strategi? Har de politiske indgreb gjort, at S-kurven fladtrykkes, så epidemien klinger af på et lavere niveau?

    • Det minder en om, at matematiske modeller kan være meget gode til beskrivelse af virkelighedens fænomener, men har måske alvorlige begrænsninger i ekstremerne. De matematiske modeller, a la den i videoen her, blev skabt i en fortid med begrænset data, og når nu vi i dag indsamler enorme mængder data, opdager vi, at ekstremer er langt hyppigere end modellerne foreskriver.

      Vi elsker f.eks., at alt er matematisk normalfordelt, for så kan vi udregne, hvor hyppigt ekstremer statistisk forekommer, f.eks. 100-års-hændelser i vejrforhold. Men når vejret så ikke opfører sig, som matematisk statistik foreskriver, det ene år har vi historisk tørke og den næste år historisk regn, og for 20 år siden fik vi flere historiske storme, så tror vi, at er det det menneskeskabte klimas skyld, og ikke fordi den matematisk statistik i virkeligheden har et randproblem med ekstremerne.

      Bare en tanke…

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.