Medicinske flygtninge

Professor Morelon er chef for nyretransplantationsafdelingen på Edouard-Herriot hospitalet i Lyon.

Her er en stor del af sengene, de senere år blevet fyldt op med asylansøgere, som aldrig har været politisk forfulgt, men som udnytter den franske flygtningelovgivning til at blive behandlet for deres sygdom.

“Man kan kalde dem ’medicinske flygtninge'”, siger Morelon og forklarer, hvordan f.eks. nyresyge fra lande som Kosovo, Albanien, Armenien og Georgien rejser til Frankrig i håb om en nyretransplantation. En operation, de ikke kan få i deres hjemland. “De ankommer til banegården, falder om og bliver kørt på skadestuen. Her konstaterer man, at de har brug for dialyse, og de kommer i akut behandling. I samme øjeblik beder de om politisk asyl, og så er de inde i systemet”.

Med status som asylansøgere kan de nyresyge ikke sendes ud af landet igen, så længe deres sag er under behandling. Efter tre måneder i landet har de ret til en nyretransplantation på lige fod med franske patienter.

Alene sidste år kostede det den franske stat omkring en milliard euro, at illegale indvandrere har ret til gratis behandling efter tre måneder i landet. Mange kommer beviseligt udelukkende for at blive lægeligt behandlet.

De franske medier kalder fænomenet ’social turisme’. I 2013 blev 282.000 illegale indvandrere behandlet gratis.

Mere om fænomenet på Ugeskrift for Læger

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.