
Godt, men desværre urealistisk forslag fra Liberal Alliances Alex Vanopslagh- der er ikke flertal fro at straffe DR-fake-news for evig manipulation
Taget herfra
Niels Frid-NielsenKulturkommentator, forfatter, Købehavn
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
DR-Dokumentaren ”Grønlands hvide guld” var ikke blot en dårligt håndteret skandale. Den risikerer også at få alvorlige politiske konsekvenser for DR ved det medieforlig, der skal strikkes sammen til næste år.
Allerede nu optræder Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, på en måde, der bringer mindelser om smadremanden i Søren Østergaards Cirkus Nemo. Som mediepolitikkens smadremand!
Som det første parti har LA nemlig allerede nu formuleret et mediepolitisk udspil, man håber får opbakning i blå blok – og baner vejen for et opgør med DR, som vi kender medieinstitutionen i dag.
Til partiets podcast ”Alliancen” siger Vanopslagh, at »vi kommer til at nedlægge DR, som vi kender det, som en mastodont til 4 mia. kr. om året«.
Ret skal være ret. Liberal Alliances mål er ikke ligefrem at smadre DR rent fysisk, men at reducere mediehuset til ukendelighed for dernæst at sparke nyt liv i det 100 år gamle hus. »Det kræver, at man hakker lidt af og til«, som Vanopslagh formulerer det.
Liberal Alliance er dog klar til at acceptere DR på markedsvilkår, »hvis folk vil betale for DR, skal de være mere end velkomne«. Man forestiller sig, at DR byder ind på støtte til public service-stof og finansierer alt det andet ved hjælp af abonnement o.a. tiltag. Samlet set vil partiet tage 1,5 mia. kr. af de 3,5 mia. kr., DR modtager i dag.
De 1,5 mia. kr. skal så finansiere al public service-virksomhed i Danmark. En sådan øvelse efterlader DR mindre end halvt så stort, som mediehuset er i dag.
Liberal Alliance erkender, at man næppe får sine idéer igennem, så længe den nuværende regering sidder – og det gør den nok, når det næste medieforlig skal aftales senest i foråret 2026. Alene derfor må virkeliggørelsen af partiets idéer vente, til der kommer en borgerlig regering.
Spørgsmålet er, hvad blå blok siger til den kost, LA nu lægger op til? Gør medieudspillet LA til blå bloks mediepolitiske førerhund?
Man forventer opbakning fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Danmarksdemokraterne ønsker næppe at holde hånden over DR, men omvendt vil partiet gerne fremstå regeringsdueligt. Hertil hører medvirken i brede forlig, og det kan blive Danmarksdemokraternes motiv til i det mindste at give et bredt medieforlig en chance.
Det er også rigtigt, at Dansk Folkeparti er stærkt kritisk over for DR. Partiet krævede i 2018, at DR blev beskåret med 20 pct. som betingelse for at gå med i VLAK-regeringens medieaftale. Det fik sit sparekrav igennem, så DR nu ikke kan fylde DR Byen med de medarbejdere, der er tilbage. Det hører også med til historien, at DF faktisk har indgået medieforlig med både blå og rød blok. Det er derfor sandsynligt, at det også medvirker i den nuværende regerings næste medieforlig, hvis det vel og mærke får nogle solide lunser for det.
Venstre er i kraft af partiets regeringsdeltagelse næsten nødt til at støtte et kommende medieforlig. Tilbage står De Konservative, der kan blive afgørende for, om LA’s skærpede kurs får vind i sejlene eller ej.
Der er endnu langt til målstregen i 2026. Liberal Alliance forsøger med sit medieudspil at erobre førertrøjen i blå blok. Men ender det med, at De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti går efter et bredt forlig, risikerer den liberale alliance at ende med en lang næse.
Der er meget på spil. Det handler om danskernes medievaner i fremtiden. Og om udbuddet af massemedier i Danmark. Men det handler også om magten i dansk politik. Og her har Liberal Alliance bragt sig mediepolitisk i offensiven.
Konsekvenserne kan blive voldsomme for DR. Husets nye generaldirektør, der ventes udnævnt før sommerferien, får en ilddåb, når hun eller han skal sikre mediehusets overlevelse. Det kan blive knald eller fald.
Taget herfra
Præcist beskrivelse af Niels Frid-Nielsen, hvis cv er tæt forbundet med Danmarks Radio (med hans forskellige ansættelser i DR siden siden 1982, ifølge LinkedIn. Det præger ham nok lidt?! 🙂
Efter min mening er statens DR blevet helt overflødigt, fordi der er rigeligt at vælge imellem med mere end 100 tv-stationer og mere end 1000 radiostationer online.
For 100 år siden fik Danmarks Radio monopol på at sende radio på Kalundborg Radio og der var efterhånden flere tusinde, der kunne høre DR på deres krystalapparater. Den tid er uigenkaldeligt forbi (og det har den været siden engang først i 1930’erne?)
LAD DET BLIVE FALD🙏!