“Medierne og velgørenhedsorganisationerne fører krig på vegne af Hamas”

Hans Rustad skriver her om de norske medier og NTB(= Norges ritSAU propaganda-central). Men det passer desværre også på danske medier

Taget herfra

Jan Egeland, Antonio Guterres og norske medier vil gerne bombe Israel med fordømmelser og propaganda, men det duger ikke. For Israel er indsatsen så høj, at Israel ikke har noget valg.

For at vende lidt om Stalins udtalelse om Vatikanet: – Hvor mange divisioner har paven?

Medierne og velgørenhedsorganisationerne har heller ingen divisioner. De brugte superlativerne i begyndelsen af ​​krigen. Nu må de ty til stadig stærkere udtryk for at male helvede på væggen: Folkedrab er brugt op.

De velgørenhedsorganisationerne, der arbejder mod palæstinenserne, er i et symbiotisk forhold til dem. På engelsk hedder det to go native, man ser verden gennem deres briller. FN-organisationer identificerer sig 100 procent med deres klienter. Derfor er det muligt for WHO-repræsentanten i Gaza, Richard Peeperkorn, at sige, at dette er “menneskehedens mørkeste time”.

Han er WHO’s repræsentant i Gaza og talte med pressen via videolink tirsdag. Han tegner et dystert billede af situationen.

– Mange mennesker er desperate og næsten i konstant chok. Vi er tæt på menneskehedens mørkeste time. Bombningen og det meningsløse tab af menneskeliv skal stoppe nu, og vi har brug for en vedvarende våbenhvile, siger han.

De gamle grækere havde et ord for, når pathos væltede, kaldte de det bathos. Men menneskerne der arbejder i velgørenhedsorganisationerne bemærker det ikke selv. Eller de bruger sådanne ord fuldstændig kynisk. Så devaluerer de ordene, og folk vender ryggen til.

Jan Egeland er en af ​​de fremmeste i denne “øvelse”.

Hvor “fartøjer kan flyde, der er han først ude”:

Situationen i Gaza er “blandt de værste angreb på en civilbefolkning i vor tid”, ifølge NRC’s generalsekretær Jan Egeland.

Han omtaler også situationen som en fiasko på menneskehedens vegne. Mangel på nødhjælp har forværret situationen, siger han.

Israel angriber ikke civilbefolkningen. De er såkaldte collateral damage. Hamas går ikke i uniform, de gemmer sig blandt civile, og ifølge folkeretten er det Hamas, der er ansvarlig for de civile ofre. Af en eller anden grund siger medierne og velgørerne aldrig dette.

NRC’s generalsekretær Jan Egeland og FN’s generalsekretær Guterres taler på menneskehedens vegne. Deres sammenligninger virker pompøse og er så overdrevne, at de ikke fremkalder den reaktion, de er beregnet til at fremkalde. Egeland og Guterres har opført denne forestilling lidt for mange gange.

Af en eller anden grund er det altid Israel, der får denne behandling.

Tyskerne kaldte det Sonderbehandlung.

For sammenhængens skyld: Egeland ønsker, at de ansvarlige for 7. oktober stilles til ansvar. Hvad betyder det? Tror Egeland, at Hamas vil udlevere sine egne krigere? De udførte kun ordrer efter en nøje udarbejdet plan.

NTB har smidt alle forsøg på objektivitet til side. Efter at medierne fik kritik for at citere sundhedsmyndighederne i Gaza uden at nævne, at de er drevet af Hamas, har NTB nu igen fjernet denne henvisning. Nu er kun sundhedsmyndighederne citeret, som om det var i en anden stat.

Men det er den samme stat, der udførte massakrerne den 7. oktober. Det vil medier og venstrefløjspolitikere ikke beskæftige sig med. De taler om, at det er Qassam-brigaderne. Men de handler på vegne af ledere i Qatar og Tyrkiet. Derfor faldt de på knæ og bad til Allah, mens de så angrebene udfolde sig på Al Jazeera. Det gik som planlagt. Bestialiteterne var en del af planen. Siden da har folk blankt afvist, at der overhovedet fandt nogen massakre på civile sted.

Hvem vil stille disse ledere for retten? Det er trods alt de samme ledere, som Guterres og Egeland forhandler med.

I modsætning hertil sætter NTB anførselstegn omkring alt, hvad Israel siger og gør:

Israel hævder at have bombet omkring 250 “terrormål” i Gaza-striben inden for de sidste 24 timer. Den civile lidelse er enorm.

Ifølge den israelske hær er der fundet våben og sprængstoffer, og “terrorinfrastruktur” er blevet ødelagt i angrebene.

Et ukendt antal krigere fra Hamas og Den Islamiske Hellige Krig (Jihad) er blevet dræbt, hævdes det yderligere.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 16.200 mennesker blevet dræbt i israelske angreb siden den 7. oktober, blandt dem over 7.100 børn og næsten 4.900 kvinder.

Adskillige tusinde andre er savnet, og man frygter, at de er begravet i ruinerne af bygninger, som Israel har bombet. (NTB)

Konklusionerne er uforbeholdne: Flere tusinde mangler, og man frygter, at de ligger i runerne. Hvad er kilden til denne antagelse præsenteret som kendsgerning?

Hvorfor fører fordømmelserne ikke til noget?

Fordømmelser væltet ind umiddelbart efter, at Israel begyndte bombningen. Hvorfor har de ikke resulteret i en permanent våbenhvile? Fordi staterne, der fordømmer, ønsker faktisk, at Israel skal gøre det beskidte arbejde med at eliminere Hamas. Arabiske ledere ser og ved, at Hamas repræsenterer en form for politisk-religiøs vold, der lige så godt kan være rettet mod dem. Jordan ved, at hvis der blev afholdt valg på Vestbredden, ville Hamas vinde. Så er Jordan det næste, hvor 70 procent af befolkningen er palæstinensere.

Det er en gammel praksis i Mellemøsten at sige noget højt, og så sige noget andet i baglokalet.

Emiren fra Qatar bad tirsdag FN’s Sikkerhedsråd om at tvinge Israel tilbage til forhandlingsbordet.

Han tilføjede, at det internationale samfunds manglende handling for at stoppe krigen er skammelig.

– Det er en skam, at det internationale samfund tillader denne afskyelige forbrydelse at fortsætte i næsten to måneder, og at det systematiske drab på civile fortsætter, herunder drab på kvinder og børn, sagde Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani under et regionalt møde i Doha for ledere af Golfstaterne. (NTB)

Den norske regering lader, som om den ikke forstår forskellen mellem realpolitik og humanitær afpresning.

Faktum er, at så længe Hamas er en trussel, vil der aldrig være en palæstinensisk stat på Vestbredden. Det vil være som at lægge hovedet på blokken. Skulle Israel, efter alt hvad de har ofret i denne krig, gå med til et sådant resultat? Ikke engang Espen Barth Eide er så dum at tro på sådan noget. Ikke desto mindre fortsætter han med at tale om, at udfaldet af krigen skal være en to-statsløsning.

Han fungerer som en stråmand for Hamas. Det samme gør de fleste norske medier.

Taget herfra