“Musk giver britisk premierminister ansvaret for indvandrerbandes misbrug af unge piger” + artikel om at der er INTET om det i danske fake-news

Søren Skafte her om Musk og muslimske groomingbander i UK

Taget herfra

Ved valget i Storbritannien den 4. juli 2024 skiftede magten: Labours Keir Starmer vandt valget med en jordskredsejr og blev ny premierminister efter den afgående premierminister, Rishi Sunak, der efter 14 år ved regeringsmagten måtte “tage ansvaret” for et stort konservativt nederlag.

“Vi gjorde det,” lød det fra Storbritanniens nye premierminister, Keir Starmer, da det stod klart, at Labour havde vundet det britiske valg med et brag.

Under valgkampen havde Labour lovet at gøre op med al den uro, kaos og skandaler, som de seneste 14 år med Det Konservative Parti ved roret, havde været præget af.

Voksende kritik af den britiske regering

Det er dog gået anderledes, og den britiske regering er udsat for voksende kritik. Allerede en måned efter valget opstod der optøjer og voldelige sammenstød flere steder i England efter et knivangreb på flere børn i byen Southport.

Men det har i særdeleshed været den britiske økonomi, som ikke ligefrem har vist imponerende sundhedstegn, der har været en gennemgående udfordring for Keir Starmer.

Premierministeren lagde ud med, at der ville blive skåret i vinterens varmestøtte til pensionister. Det viste sig voldsomt upopulært hos den ældre del af befolkningen, og forslaget måtte trækkes tilbage.

Regeringens finanslov for 2025 indeholder besparelser på følsomme områder som uddannelse og sundhed, ligesom der gennemføres de største skattestigninger i 31 år.

Skatten på kapitalindkomster forhøjes og virksomheder skal betale mere til det sociale sikkerhedsnet, hver gang de udbetaler løn til deres medarbejdere. Derudover fjerner den britiske regering en undtagelse, som i dag fritager velstående borgere fra at betale skat af udenlandske indkomster, og regeringen vil hæve skatten på olie, der bliver pumpet op af Nordsøen.

Trump kritiserer den britiske Nordsø-politik

Den britiske regerings politik er kontroversiel i Storbritannien, men har også påkaldt sig kritik fra USA.

Starmer-regeringens planer om at stoppe med at udstede Nordsø-licenser til ny olie- og gasefterforskning, og øge beskatningen af olie- og gasproducenter med sigte på at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er således kontroversiel.

(Planerne er muligvis inspireret af Danmark, der allerede i 2020 i en bred politisk aftale om Nordsøens fremtid, sætter en slutdato i 2050, hvorefter der ikke længere vil kunne indvindes olie eller gas i den danske del af Nordsøen. Aftalen aflyser samtidig alle fremtidige udbudsrunder.)

Donald Trump angriber Storbritanniens Nordsøpolitik som “meget stor fejltagelse”

I et indlæg på netmediet Truth Social kommer Donald Trump med det seneste angreb på den britiske Labour-regering.

Den nyvalgte amerikanske præsident siger, at Storbritannien bør “åbne Nordsøen” og “skaffe sig af med vindmøller”.

Trumps kritik af Storbritanniens plan om at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er det seneste udfald mod Keir Starmers britiske Labour-regering.

Opslaget på Truth Social indeholder et link til en artikel fra november, hvor det fremgik, at den amerikanske olieproducent Apache ville afvikle sine Nordsø-aktiviteter i 2029 med henvisning til at høje skatter og miljøregler gjorde aktiviteterne i Nordsøen “uøkonomiske”.

Trumps tilkendegivelse på Truth Social er en direkte kritik af Labour-regeringens ambitioner om at udfase fossile brændstoffer i Storbritannien.

Indlægget viser samtidig, at den kommende amerikanske præsident ikke har problemer med at blande sig i andre landes indenrigspolitik. Det var heller ikke tilfældet under hans første præsidentperiode.

Elon Musk kritiserer Keir Starmer

Trumps kritik følger også efter kritik af Starmers regering fra Elon Musk, der i kommentarer på sit eget medie, X, har fokuseret på, at forskellige bander, der i de senere år er blevet optrevlet i nordengelske byer, mange af dem med pakistansk oprindelse, har begået overgreb på piger. Myndighederne tøvede med at gribe ind, og det yderste højre har buldret imod skandalerne.

Tesla-ejeren kritiserer premierminister Keir Starmer for dennes ansvar for, at groomingskandalerne – hvor tusindvis af børn og unge er blevet seksuelt misbrugt – kunne få lov at fortsætte. Elon Musk anklager i den forbindelse Starmer for at have undladt at sikre retsforfølgelse af de mange mistænkte i de voldsomme sager.

Før premierminister Keir Starmer gik ind i politik, var han nemlig chef for den offentlige anklagemyndighed, Crown Prosecution Service (CPS).

”Hvem var leder af CPS, da voldtægtsbander fik lov at udnytte unge piger uden at blive retsforfulgt? Keir Starmer, 2008-2013”, skriver Elon Musk på X.

Musk hævder, at ”den egentlige grund” til, at Labour i oktober nægtede at indlede en national undersøgelse, skyldes, at det ”naturligvis ville føre til, at Keir Starmer får skylden”.

Bekymring for forholdet mellem UK og USA

Kritikken fra Donald Trump og Elon Musk giver næring til en udbredt bekymring i Storbritannien om de potentielt problematiske relationer mellem USA og Storbritannien, når Trump indsættes som præsident i denne måned for anden gang.

Keir Starmer har udnævnt tidligere Labour-minister Lord Peter Mandelson som ny ambassadør i Washington, mens premierministeren og udenrigsminister David Lammy har forsøgt at knytte bånd til Trump og hans rådgivere.

Keir Starmers britiske regering har sat sig selv i spidsen for fremstød for vedvarende energi såsom vindmøller og solcelleparker, og regeringen har gjort et stort nummer ud af at bevæge sig væk fra olie og gas med henvisning til den skadelige indvirkning af afbrænding af fossile brændstoffer på klimaet.

I Storbritannien er det konservative parti og Nigel Farages parti, Reform UK, formentlig tættere på Trumps pro-fossile brændstof-holdning.

Den konservative leder Kemi Badenoch, der beskriver sig selv som en “netto-nul-skeptiker”, mødtes for nylig med den nyvalgte vicepræsident JD Vance, mens Musk har opfordret folk til at stemme på Nigel Farages parti Reform UK, som har sagt, at det vil skrotte Storbritanniens netto-nul-emissionsmål.

Donald Trump ønsker at sætte skub i olie- og gasboringer i USA (Drill, Baby, Drill!) og han har sagt, at præsident Joe Bidens Inflation Reduction Act med subsidier til grøn energi, vil blive ændret.

Under hans valgkampagne har det også forlydt, at han ligesom i den første præsidentperiode igen planlægger at trække sig fra den internationale Paris-aftale fra 2015 om håndtering af klimaforandringer.

Taget herfra

Nyt lavpunkt for danske medier: Ikke et ord om grooming-skandalen i England

Taget herfra

Først lidt hurtig baggrund:

Grooming-skandalen i England refererer til en lang række sager, hvor organiserede grupper af mænd har udnyttet og seksuelt misbrugt mindreårige piger. Tusindvis og atter tusindvis af mindreårige piger.

At sagen er blevet kendt som ‘grooming-skandalen’ er i sig selv en skam, for sagen handler i langt højere grad om voldtægter, tortur, vold, trusler og tvangsinjektion af hårde stoffer end om grooming. Så altså en meget ‘blid’ betegnelse for, hvad skandalen egentligt handler om. Deri at det er en ‘skam’.

Sagerne har fundet sted i flere byer, blandt andre Rotherham, Rochdale og Telford, og har afsløret alvorlige og helt utrolige svigt fra myndighedernes side. Her på Psst! har vi tidligere strejfet historien i forbindelse med dækningen af urolighederne i Storbritannien i 2024.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

I Rotherham blev det anslået, at omkring 1.400 børn blev seksuelt misbrugt mellem 1997 og 2013. En rapport fra 2014 afslørede, at et overvældende flertal af gerningsmændene var af pakistansk herkomst, mens ofrene overvejende var hvide britiske piger. Myndighederne blev heftigt kritiseret for at ignorere advarsler og undlade at gribe ind af frygt for at blive beskyldt for racisme. Den samme kritik rettes mod landets medier, der i lang tid beskrev de organiserede grupper af voldtægtsforbrydere som “asiatiske grupper”. Den betegnelse bruges somme tider endnu.

I Rochdale blev ni mænd dømt i 2012 for at have drevet en seksuel udnyttelsesring, hvor piger ned til 13 år blev misbrugt.

En undersøgelse i Telford afslørede, at op mod 1.000 piger var blevet misbrugt over en periode på 40 år – og at nogle sager slet ikke blev efterforsket på grund af “nervøsitet omkring race”.

Alle er derudover enige om, at der højst sandsynligt er et enormt mørketal i antallet af ofre i de her sager.

Samtidig er nogle af de mindreårige piger blevet anholdt, når politiet kom frem, og også fædrene til de små piger er blevet anholdt for at lave ‘uorden’.

For få dage siden anslog Lord Malcolm Pearson i det britiske parlament, at 250.000 unge hvide piger er blevet voldtaget i dette århundrede, hovedsageligt af muslimske mænd. Hvor han har det tal fra og om tallet holder vand, er fortsat uklart, men det understreger, at skandalens omfang er fuldstændigt monstrøs.

Historien er generelt utroligt underfortalt i de danske medier, og selv nu, hvor sagen ikke bare har fået nyt liv, men decideret fået sat ild til sig, er dækningen … af en anden verden.

Læs også: 15 måneders fængsel til 53-årig ustraffet kvinde for én kommentar på Facebook

Den gængse vinkel

Grooming-skandalen med det alt for uskyldige navn er altså historiens bagtæppe.

Nu spoler vi så frem til lige nu:

Der er BALLADE om Elon Musk og premierminister, Keir Starmer, i England for tiden. Meget mere end du aner, hvis du kun følger medierne på statens støtteben.

Historien er kæmpestor i internationale medier og ikke mindst på sociale medier, og historiens dybde og afstikkere breder sig som grenene på et træ, så du må på forhånd indstille dig på, at vi langt fra når hele vejen rundt i indeværende historie. Der kommer flere.

De fleste historier fra de etablerede medier handler om, at Elon Musk blander sig i USA, for kort tid siden i Tyskland og nu også i England. Eksperter udtrykker “bekymring for demokratiet” og afleverer lige dele små svinere til Musk og opbakning til det etablerede system.

En udskamningssvada uden bagtæppe er massemediernes gængse vinkel, og den er designet til at gøre dig dummere. Det vender vi tilbage til om et øjeblik.

TV 2 i front af bestilt arbejde-ranglisten 2025

De fleste danske medier har endnu ikke nævnt historien med et ord, men der er undtagelser: Politiken har taget imod et telegram fra Ritzau og bragt det bag deres betalingsvæg (value for money ifølge Politiken?), B.T. har lavet en anstændig historie, hvor sagens kerne rent faktisk indgår, og TV 2 benytter anledningen til at lave 2025s mest tydelige bestilte dagsorden-historie, og den historie er vigtig for dig selv at se. Du bør selv se omfanget af det bedrag, den helt utrolige manipulation, som du som seer/læser bliver udsat for.

Historiens titel er “Musk maser sig ind i europæisk politik og kan ifølge professor påvirke magt “som aldrig før set””

En perlerække af ‘eksperter’ og kommentatorer supplerer. TV 2 fokuserer på, at Musk på X skriver “Free Tommy Robinson”, men fortæller ikke ét ord om hvad sagen præcist handler om i den ellers omfattende artikel. TV 2 får de sædvanlige slagord såsom “højrefløjsaktivist” (beskrivelsen af Tommy Robinson, der sidder i fængsel i England) med, og TV 2 får fortalt læseren, at “Den amerikanske techmilliardær har de seneste uger udtrykt sympati for højreradikale strømninger i Europa, og det kan bringe EU ud i et dilemma.”

Og hvad siger TV 2 så til sagens centrale bagtæppe, groomingskandalen?

Ikke et ord. Samtlige helt centrale informationer om grooming-skandalen, hvor tusindvis og atter tusindvis af mindreårige er blevet voldtaget og udnyttet, er 100% udeladt. Bliver nævnt med nul ord i den omfattende artikel, der finder plads til et væld af eksperter og kommentatorer.

Læs artiklen på TV 2 lige her.

Hvordan et stort medie vil være den slags manipulation og formidling af rå, bestilt dagsorden bekendt, må TV 2 selv svare på.

TV 2 vælger at fortælle, at Elon Musk blander sig, ønsker højreradikale strømninger, er farlig for den demokratiske proces og kalder på ‘højre-ekstremisten’ Tommy Robinsons løsladelse.

TV 2 vælger 100% at udelade, hvad Elon Musks kritik konkret handler om, at grooming-skandalen igen er blusset op til en reel ildebrand og at Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, spiller en potentiel stor rolle i grooming-skandalen.

De danske mediers dækning af en så enorm skandale er meget let at genkende i forhold til de samme mediers dækning af sommerens uroligheder i Storbritannien. Her fortalte medierne i stor stil, at urolighederne i Storbritannien skyldtes fake news, højreekstremister, Tommy Robinson, sociale medier og rendyrket racisme. Men som så ofte før fik du kun et lillebitte og nøje udvalgt hjørne af sandheden.

Resten blev udeladt.

Læs også: Storbritannien rydder fængsler for at få plads til demonstranter og facebook-krigere

Nedkogt angreb

Tilbage til her og nu:

Elon Musk sviner – bigtime – Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. Starmer er en britisk politiker og jurist, der siden 2020 har været leder af Labour-partiet.

Og hvorfor sviner Elon Musk så Keir Starmer til?

Hvis du koger Musks angreb ind til kernen består den konkret af (mindst) 3 konkrete kritikpunkter:

1: Håndteringen af “Voldtægtsbanderne (som Musk betegner grooming-skandalen)”. Musk anklager Starmer for at have været medskyldig i misbrug og voldtægt af unge piger i Storbritannien, da Starmer var chefanklager. Musk hævder, at under Starmers ledelse af Crown Prosecution Service (CPS) fra 2008 til 2013, blev der gjort en uacceptabel indsats for at forfølge og straffe “voldtægtsbanderne” bestående af pakistanske mænd.

2: Et politi- og retfærdighedssystem, der fungerer på to niveauer. Musk kritiserer “two-tier policing” og “two-tier justice”, hvor han antyder, at der er forskelsbehandling i håndhævelsen af loven og i retsforfølgelsen baseret på status, politisk agenda eller etniske grupper. Han har specifikt brugt begrebet “Two-Tier Keir” til at beskrive Starmers politik.

3: Ytringsfrihed og online-overvågning. Musk kritiserer Starmer for at forsøge at indskrænke ytringsfriheden og introducere online overvågning, hvilket han ser som en trussel mod fri tale og et skridt mod en “tyrannisk politistat”. Han har også kritiseret Starmers regering for dens tilgang til regulering af sociale medier.

Der er lidt mere om økonomi, handel og den slags, men de tre ovenstående punkter dominerer stort.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Appel til kongen klarede ikke cuttet

Og Musk holder ikke igen, han er i den grad ude med riven:

“Starmer was complicit in the RAPE OF BRITAIN (reference til grooming-skandalen, red.) when he was head of Crown Prosecution for 6 years. Starmer must go and he must face charges for his complicity in the worst mass crime in the history of Britain,” skriver Musk, og den oversætter vi lige her:

“Starmer medvirkede til VOLDTÆGTEN AF STORBRITANNIEN, da han var chef for anklagemyndigheden i seks år. Starmer skal gå og stilles til ansvar for sin medvirken i den værste masseforbrydelse i Storbritanniens historie.”

Noget af et citat, men altså ikke fundet værdigt af de få medier, der overhovedet har nævnt sagen. Det klarede ikke cuttet. Der er i øvrigt mange, mange andre citater i et lige så direkte og kompromisløst sprog at vælge imellem. De er udeladt.

At Elon Musk har opfordret Kong Charles til at opløse parlamentet, efter den britiske regering afviste en fuld undersøgelse af grooming-skandalen, klarede heller ikke cuttet. Ikke endnu i hvert fald.

Elon Musk kalder skandalen for “statsstøttet ondskab” og anklager også her Keir Starmer for at have svigtet ofrene, mens han var chef for anklagemyndigheden.

Om appellen til kongen, siger Elon Musk selv:

“Det er mit inderlige håb, at Hans Majestæt overvejer denne sag i sine undersåtters interesse.”

Mere af det, du ikke må se

Der er som sagt utroligt meget mere i den her historie, og den udvikler sig nærmest time for time. Nye oplysninger synes at vælte frem, der er nye krav om undersøgelser og selv politiet giver udtryk for, at sagen bør undersøges af uafhængige efterforskere.

Psst! holder godt øje, og vil sørge for, at du får adgang til den information, som både internationale og danske medier ønsker, du ikke skal se.

Og vi stopper ikke her. Næste historie er allerede under opbygning.

redaktion@psst-nyt.dk

Taget herfra

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.