“Myten om det korruptionsfrie Danmark (2023)”

Andr√© Rossmann dokumenterer her at “Der er et normskred og moralsk forfald i gang i det danske samfunds top” ūüôĀ

Artiklen er meget lang og grundig og som sædvanligt værd at læse

Taget herfra

I den nationale selvopfattelse er danskerne det mindst korrupte folk i verden. Det bekræfter jo Danmarks fine placering i Transparency International’s korruptionsindeks. Danskerne er derfor enige med sig selv og omverdenen i, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Fortællingen om det korruptionsfrie Danmark er imidlertid ikke andet end en myte.

Normerne skrider i toppen

Der er et normskred og moralsk forfald i gang i det danske samfunds top. Det g√¶lder de skiftende regeringer, Folketinget og centraladministrationen, som er gennemkorrumperet af embedsmisbrug, magtmisbrug, indspisthed, vennetjenester og ansvarsfral√¶ggelse. Normskreddet viser sig bl.a. ved, at faglighed er erstattet af politisk snilde, at beslutninger tr√¶ffes uden lovhjemmel, at der slettes SMS‚Äôer i statsministeriet for at √łdel√¶gge bevismateriale, at skurkene unders√łger sig selv, og at ingen drages til ansvar for selv de v√¶rste svigt. Det ville n√¶ppe v√¶re sket i den klassiske centraladministration pr√¶get fra top til bund af faglighed, grundighed og ordentlighed. Og n√•r f√łrst normerne skrider i toppen, forplanter de sig ned gennem det politiske system til regioner, kommuner og borgere.

Korrupte folketingspolitikere

Listen over korrupte folketingspolitikere er lang. Vi kan alle huske den tidligere konservative √łkonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, hvis jagt- og golfrejser blev betalt af Danfoss og Danisco. Og Ritt Bjerregaards lejlighed p√• Christianshavn. Og Troels Lund Poulsen (muligvis kommende Venstre-formand), der som skatteminister modtog et Rolex-ur fra en oliesheik. Og forskningsminister Esben Lunde Larsens fors√łg p√• at bruge sit folketingsmandat til at fremme en vindm√łllesag, han selv og hans familie havde √łkonomiske interesser i. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard, som gik videre med en lov om solceller, selv om ministeriet vidste, at der var et hul i loven. Og socialminister Annette Vilhelmsen, som har bevilget 1 mio. kr. til Lisbeth Zornig og hendes projekt ‚ÄĚStemmer p√• kanten‚ÄĚ. Og danske EU-politikere, der h√¶ver di√¶ter for m√łder, de ikke har deltaget i. Og Danmarks tidligere statsminister, Lars L√łkke Rasmussen, der som formand for klimaorganisationen GGGI har fl√łjet p√• 1. klasse ni gange, lod CGGI betale sin datters flybillet til 27.000 kr. og lod Venstre finansiere sine jakkes√¶t. Og Henrik Sass Larsen, der har meldt ud, at han er sygemeldt, men som har beholdt sin gunstige indtjening som statsrevisor. Han modtog godt 30.000 kroner om m√•neden oven i folketingsl√łnnen, s√• hans indt√¶gt rundede 1 mio. kr. om √•ret. Listen over korrupte politikere er lang. Deres adf√¶rd ville v√¶re blevet kaldt ‚ÄĚkorruption‚ÄĚ, hvis den havde fundet sted i et andet land end Danmark.

Fordækte partidonationer

Der er ikke noget odi√łst ved partist√łtte, men v√¶lgerne skal have mulighed for at f√łlge med i, hvem der donerer st√łrre bel√łb til partierne. Dog ikke i Danmark. Reglerne om partist√łtte omg√•s i Danmark flittigt, bl.a. ved at dele donationer i mindre portioner for at holde donorerne anonyme. De ford√¶kte pengestr√łmme i dansk politik betyder, at der opst√•r en usund √łkonomisk afh√¶ngighed mellem partierne og de rige donorer, som f√•r mere indflydelse alene fordi de har flere penge end andre.

De ford√¶kte partidonationer i Danmark har i flere omgange f√•et Greco, som er Europar√•dets mellemstatslige samarbejde til bek√¶mpelse af korruption, til at kritisere Danmark for manglende tiltag med henblik p√• at forhindre korruption blandt politikerne. Greco eftersp√łrger bl.a. et system, som g√łr det nemmere at se, hvilke √łkonomiske interesser de folkevalgte politikere har. Derudover efterlyser organet et etisk regels√¶t for folketingsmedlemmerne. Men hver gang m√łdes Greco‚Äôs kritik af en mur af tavshed fra folketingspolitikerne. Det er is√¶r Venstre og Socialdemokratiet, der st√•r sammen om at forsvare de nuv√¶rende regler, der giver mulighed for at omg√• loven og modtage partist√łtte anonymt.

K√łb af eksklusiv adgang til toppolitikere

Folketingspartiernes erhvervsklubber, der skaffer donationer til valgkampe og kampagner, er omg√¶rdet af mist√¶nkeligg√łrelse og anklager om nepotisme, snyd og vennetjenester. Klubberne fungerer ved, at privatpersoner, virksomheder og interesseorganisationer melder sig ind og med mellemrum inviteres til m√łder med toppolitikere og ministre. For det betaler de omkring 20.000 kroner om √•ret, fordi det er bel√łbsgr√¶nsen for anonyme bidrag til partier. Til geng√¶ld for betalingen f√•r de anonyme medlemmer en eksklusiv adgang til toppolitikere. Det siger sig selv, at donationer medf√łrer, at politikerne bringes i et eller andet afh√¶ngighedsforhold. Hertil kommer, at ministrene i strid med loven bruger deres embedsm√¶nd til at forberede opl√¶g til m√łderne, hvilket rejser tvivl om, hvad der er fundraising og partiarbejde, og hvad der er skatteyderbetalt ministerbetjening.

Interessekonflikter ved politikeres jobskifte

Danmark er et af de f√• europ√¶iske lande, der ikke har regler om interessekonflikter ved jobskifte mellem politik og erhvervsliv. N√•r politikerne hopper fra den ene side af bordet til den anden, er der risiko for misbrug af fortrolige oplysninger, for forskelsbehandling og for korruption. Desuden kan der opst√• en interessekonflikt, n√•r toppolitikeren stadig varetager sine pligter for folkestyret, mens vedkommende er i en jobs√łgningsproces med ny arbejdsgiver p√• vej. Danmark er s√• lille et land, at d√łren ikke skal svinge ind og ud s√¶rlig mange gange, f√łr der opst√•r et lukket rum, hvor de samme mennesker inden for en begr√¶nset √•rr√¶kke udfylder vidt forskellige roller i det politiske system, og dermed har muligheden for p√• uigennemskuelig vis at bytte fortrolig viden og vennetjenester.

Politikernes misbrug af offentlige midler

Da et flertal i Folketinget i 2016 bevilgede politikerne p√• Christiansborg en l√łnforh√łjelse p√• 40 pct., skete det med den begrundelse, at der var et st√łrre arbejdspres og medietryk p√• politikere, og at det √łgede behovet for fagmedarbejdere, der kunne hj√¶lpe politikerne med at h√•ndtere presset og med at kontrollere regeringen og udvikle politik. Af Venstres regnskaber fremgik det imidlertid, at partiet ikke havde brugt den √łgede bevilling p√• at modst√• et √łget mediepres eller udarbejde ny politik. Venstre har brugt 8.127.538 kr. p√• ‚ÄĚtryksager, annoncer, mv.‚ÄĚ, alts√• en ren kampagnevirksomhed, som ikke bidrager til bedre beslutninger, men bare giver mere markedsf√łring, annoncering og konkurrence om v√¶lgerne.

Korruption i statsministeriet

Korruption er ikke kun bestikkelse, bedrageri, mandatsvig eller nepotisme, men i h√łj grad ogs√• embedsmisbrug ‚Äď misbrug af betroet magt, offentligt embede eller offentlige midler. Et klokkeklart eksempel p√• embedsmisbrug i Statsministeriet var Mette Frederiksens og hendes departementschef Barbara Bertelsens m√•lrettede og overlagte sletning af sms‚Äôer, hvilket har betydet, at kommissionen, der skulle unders√łge minksagens forl√łb, kom til at mangle bevismateriale, der potentielt kunne v√¶re afg√łrende. Barbara Bertelsen har desuden brugt sin position og magt til at modtage s√¶rbehandling af K√łbenhavns Politi. Det skete, da hun som privatperson anmeldte en sag om gadeuorden n√¶r hendes hjem i K√łbenhavn. Barbara Bertelsens anmeldelse blev behandlet p√• bare 29 dage, mens lignende sager havde en gennemsnitlig behandlingstid p√• omkring 300 dage.

Korruption i Forsvarsministeriet

Tjenestemisbrug, magtmisbrug, svindel, bestikkelse og nepotisme er systemiske i Forsvarsministeriet. Ikke mindre end fem topchefer har v√¶ret indblandet i alvorlige personsager. Den tidligere h√¶rchef Hans-Christian Mathiesen blev sigtet for pligtfors√łmmelse og tjenestemisbrug for at fremme sin k√¶restes karriere i H√¶ren. Forsvarschef Bj√łrn Bisserup banede vejen for, at en r√¶kke ansatte, inklusive forsvarschefens egen s√łn, kunne begynde p√• H√¶rens Officersskole hurtigere end ellers planlagt. Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel var i 2016 med til at tildele engangsvederlag og till√¶g til ministeriets dav√¶rende pressechef, som han dengang havde et forhold til og i dag er gift med. Laila Reenberg, direkt√łr for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, ‚ÄĚglemte‚ÄĚ at underrette sin overordnede, da hendes egen √¶gtef√¶lle blev tildelt en attraktiv chefstilling i S√łv√¶rnet. Og finansdirekt√łren i V√¶rnsf√¶lles Forsvarskommando, Anja Erichsens, var med til at tildele store engangsvederlag til hendes k√¶reste, som er oberstl√łjtnant og bataljonschef i H√¶ren. Audit√łrkorpset har overdraget sagen til politiet.

Ved et samr√•d i Folketingets Forsvarsudvalg sagde den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at den √łverste ledelse i Forsvaret og Forsvarsministeriet ville slippe for konsekvenser af at vende det blinde √łje til svindel, magtmisbrug og nepotisme, da det var en h√•bl√łs sag. ‚ÄĚProblemet er jo, at s√• har vi de n√¶ste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg s√•dan set p√•‚ÄĚ, sagde Bramsen.

Korruption i Kulturministeriet

Danmark har i forvejen en tech-ambassad√łr i Silicon Valley, men det var if√łlge kulturminister Ane Halsboe-J√łrgensen (S) meget vigtigt, at det var hende, der overleverede et brev til repr√¶sentanter for Facebook, Instagram og YouTube ‚Äď og derfor m√•tte hun flyve til Californien p√• business class for at overbringe en officiel anmodning fra den danske regering om st√łrre √•benhed. EkstraBladet beskrev turen efter avisen havde fundet ud af, at ministeren mellem to officielle bes√łg ‚Äď f√łrst i Silicon Valley og efterf√łlgende til Oscar-uddeling ‚Äď havde v√¶ret p√• roadtrip med sin s√¶rlige r√•dgiver. Bilag viste, at ministeriet (dvs. skatteyderne) havde betalt for benzin, overnatning p√• luksushotel, parkering og restaurantregninger.

Statens Kunstfonds udvalgsmedlemmer beslutter, hvilke kunstnere og kunstprojekter der skal have del i den √•rlige halve milliard kroner, og hvilke der ikke skal. If√łlge Politiken har medlemmerne, som selv arbejder i kulturbranchen, mindst 25 gange s√łgt og f√•et st√łtte til egne projekter og institutioner.

L√ÜS OGS√Ö:Klumme: L√łgnen om det h√¶derlige Danmark

Filminstituttet, der h√łrer under Kulturministeriet, har som form√•l at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Det er derfor i strid med filmloven, at flere bestyrelsesmedlemmer i Det Danske Filminstitut (DFI), der hver √•r deler millioner af kroner ud til danske film- og tv-produktioner, ogs√• sidder i bestyrelser for virksomheder, som har modtaget st√łtte fra netop DFI. I henhold til filmloven m√• medlemmer af DFI‚Äôs bestyrelse nemlig ikke v√¶re repr√¶sentanter for, ansat i eller √łkonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Bestyrelsesformanden for DFI, Anders Kronborg, spillede dum og sagde, at ‚ÄĚdet ikke var noget, han havde t√¶nkt p√•‚ÄĚ.

Korruption i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Eftersom Innovationsfonden er en statslig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal den agere efter de spilleregler for legalitet og ordentlighed, som g√¶lder for statslige institutioner. Det har Carlsbergs magtfulde bestyrelsesformand og tidligere n√¶stformand i Innovationsfonden, Flemming Besenbacher, set stort p√•, idet han har v√¶ret med til ulovligt at uddele millioner af skattekroner til forskning og sikre millionst√łtte til projekter, hvor deltagerne er forskere eller institutioner, som han havde en personlig tilknytning til. Sagt p√• j√¶vnt dansk har han brugt sin position som bestyrelsesformand til at fremme egne interesser. Kammeradvokaten mente, der kunne blive tale om erstatningsansvar.

I Fiskeriministeriet har der v√¶ret store problemer med at overholde helt element√¶re regler, herunder kravet om objektiv tildeling af fiskekvoter. Regeringen og fiskerimyndighederne har nemlig i det skjulte givet nogle af landets st√łrste muslingefiskere unik adgang til at fiske tonsvis af bl√•muslinger i Storeb√¶lt, hvilket tangerer korruption. Sagen om fusk med fiskekvoter blev rejst, efter at Rigsrevisionen i 2017 udtrykte kritik af det dav√¶rende fiskeriministerium for manglende kontrol med kvotereglerne. Det f√łrte dengang til, at dav√¶rende milj√ł- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) mistede fiskeriomr√•det fra sin portef√łlje.

If√łlge Michael G√łtze, professor i forvaltningsret ved K√łbenhavns Universitet, vidnede sagens forl√łb om en s√¶rdeles problematisk kultur hos fiskerimyndighederne. ‚ÄĚDet ser ud til, at der er problemer med fundamentale juridiske krav som f.eks. objektiv tildeling af fiskekvoter, saglighed og professionalisme i m√•den at h√•ndtere ans√łgninger p√•. Man f√•r indtryk af, at det har k√łrt relativt uformelt, og at det administrative apparat omkring den p√•g√¶ldende fors√łgsordning har v√¶ret t√¶t p√• det minimale og med tilsvarende begr√¶nset fokus p√• lighed for loven. Vi taler ikke om problemer med enkeltst√•ende smuttere, men om problemer med selve kulturen‚ÄĚ, sagde Michael G√łtze.

Korruption i Ministeriet for F√łdevarer

Bevidst misbrug af de offentlige midler er korruption. Den har Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for F√łdevarer gjort sig skyldige i, da de i 16 √•r har v√¶ret bevidst om, at der blev udbetalt landbrugstilskud, der ikke skulle udbetales. Landbrugsstyrelsen har nemlig ikke haft styr p√•, om landm√¶nd har lavet en kunstig opsplitning af deres bedrifter for at omg√• et loft over, hvor meget tilskud og st√łtte der kunne udbetales. Landbrugsstyrelsen udbetaler omkring 7 mia. kr. om √•ret i tilskud og st√łtte til landbrug. St√łrstedelen af pengene kommer direkte fra EU, og med dem f√łlger et s√¶t regler for kontrollen, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at f√łlge. Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen v√¶ret bevidst om, at der muligvis blev udbetalt penge til landbrug, der omgik reglerne. Alligevel er kontrollen ikke blevet styrket.

Korruption i Rigspolitiet

Da man i 2007 indf√łrte resultatkontrakter i politiet, bet√łd dette, at man nu i stedet for at jage forbrydere skulle jagte resultater og m√•ltal til Rigspolitiets statistikker. Af en rapport ‚ÄĚFup eller fakta‚ÄĚ, som Politiforbundet og Rigspolitiet har udarbejdet p√• baggrund af interviews med ca. 120 betjente fra 12 stationer, fremgik det, at ‚ÄĚ45 mand i et tilf√¶lde blev indkaldt og skulle stoppe alle p√• vejen for at udskrive nok sager. En anden gang skulle betjente oprette 291 forhold p√• en person, som havde lavet 291 falske billetter, s√• det i statistikken blev til 291 opklarede sager. En tredje episode handler om, at en mand havde sendt 400 tilsyneladende mindre k√¶rlige SMS‚Äôer til sin eksk√¶reste. Det blev skrevet ind i statistikken som 400 forhold. Og s√• havde politiet pludselig n√•et sine m√•ltal‚ÄĚ.

En tidligere afdelingschef i Rigspolitiet har f√•et fratr√¶delse hele to gange p√• to √•r. F√łrste gang fordi hun var √•rem√•lsansat, hvilket giver offentlige chefer mulighed for at f√• fratr√¶delsesgodtg√łrelse, selvom de bliver i stillingen. Det andet gyldne h√•ndtryk fik hun i forbindelse med sin fratr√¶delse efter det havde vist sig, at hun havde indg√•et ulovlige kontrakter med konsulenter for ca. 43,3 mio. kr. Ca. 1 mio. kr. har hun f√•et inden for 2 √•r i fratr√¶delse, og hun er ikke alene. 42 chefer i politiet har f√•et godt 10,1 mio. kr. i bl.a. fratr√¶delser ‚Äď selvom de ikke er stoppet i jobbet. Desuden har Rigspolitiet indr√łmmet, at man har fundet ud af, at kun godt 38 pct. af 240 indg√•ede kontrakter med private leverand√łrer overholder udbudsreglerne. I Rigspolitiets Koncernservice har afdelingschef Bettina Jensen sikret to af sine veninder konsulentopgaver for mere end 20 mio. kr. p√• bare tre √•r. Opgaverne kom ‚Äď stik mod loven ‚Äď aldrig i udbud, og venindernes honorarer blev udbetalt uden kontrakter og uden forudg√•ende budgetgodkendelse.

Bonusser og resultatl√łn

Magt korrumperer som bekendt, hvilket tydeligt g√łr sig g√¶ldende inden for den offentlige sektors magtfuldkomne statsadel. I DR‚Äôs dokumentarserie ‚ÄĚDe dyre direkt√łrer‚ÄĚ kunne skatteborgerne f√• et sj√¶ldent indblik i en korrupt kultur p√• chefgangene i det offentlige, hvor DJ√ėF-eliten af politikere og embedsm√¶nd uddeler privilegier og bonusser til hinanden i et rent pamperv√¶lde. Ubegrundede fratr√¶delsesgodtg√łrelser til kommunaldirekt√łrer, som ikke fratr√¶der deres stillinger, gyldne h√•ndtryk i millionklassen og eksplosive l√łnstigninger h√łrer til dagens orden.

Den danske stat er grundlagt p√• princippet om, at embedsm√¶ndene aldrig m√• have personlige, √łkonomiske interesser i varetagelsen af deres embede eller i forvaltningen af love og regler. Et princip, som skal sikre, at embedsm√¶ndene alene varetager statens interesser og ikke deres egne. Det princip har man brudt med indf√łrelsen af resultatl√łnnen og bonusordningerne. De er dybt problematiske, fordi de uundg√•eligt skaber en mere eller mindre korrupt kultur blandt de offentlige ledere.

De magtfulde departementschefer p√• Slotsholmen kunne indtil for nylig f√• tildelt en √•rlig bonus p√• baggrund af deres ‚ÄĚindsats, resultater og kvalifikationer‚ÄĚ. Men udbetalingen skete n√¶rmere automatisk. Berlingske har gennemg√•et samtlige oversigter over departementschefernes l√łnninger fra 2012 til og med 2021. Gennemgangen viser, at de stort set altid fik en bonus. Bonusserne har ikke afspejlet den enkelte departementschefs individuelle pr√¶stationer, men var en rituel √łvelse og en for√łgelse af grundl√łnnen. Departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, fik f.eks. 125.000 kr. i engangsvederlag for sit arbejde i 2020, kun f√• m√•neder efter at alle mink i Danmark blev aflivet, og at hun havde r√•dgivet om sletning af sms-beskeder, hvilket som bekendt senere udviklede sig til en m√łgsag for statsministeren. I 2022 blev bonusserne permanentgjort ved, at de blev gjort til en fast del af l√łnnen.

Mange offentlige ledere f√•r den samme bonus hvert √•r. De evner √•benbart at levere de samme ekstraordin√¶re pr√¶stationer √•r ud og √•r ind. En unders√łgelse af l√łnforholdene for 124 chefer i de offentlige styrelser, som forskere fra Aarhus Universitet har foretaget, viser, at der ingen sammenh√¶ng er mellem de store bonusser, og i hvilken grad topcheferne har n√•et de m√•l, der er blevet sat ved √•rets start. I staten anses det for en pr√¶station i sig selv at passe sit arbejde. Offentlige ledere f√•r ogs√• bonus, n√•r de ikke leverer resultater. I 2016 fik tre direkt√łrer i Banedanmark udbetalt bonusser p√• 100.000-125.000 kr., selvom de ikke havde n√•et de m√•l, der var sat ifm. bonusaftalen.

En unders√łgelse foretaget i 2019 viste, at staten aldrig tidligere havde haft overblik over den udbredte praksis med resultatl√łn. Det til trods for, at ordningen blev indf√łrt i 1988. P√• intet tidspunkt har embedsv√¶rket unders√łgt omfanget af resultatl√łn eller efterlevelsen af reglerne. Ingen politikere eller offentlige ledere har √•benbart fundet det n√łdvendigt at f√łre tilsyn med anvendelsen af skatteborgernes penge. Og det er ikke fordi, at der ligefrem er tale om sm√•penge. Alene i 2016 anvendte staten 663 mio. kr. p√• bonusser til offentlige ledere. Ingen har sikret, at disse penge blev anvendt ansvarligt og efter de g√¶ldende regler.

Korruption i regionerne og kommunerne

M√¶ngden af offentlige skandaler afsl√łrer dyb r√•ddenskab og korrupt ledelseskultur i det Danmark, som ellers bryster sig af at v√¶re verdens mindst korrupte land. En lang r√¶kke offentlige myndigheder var s√•ledes viklet ind i Danmarkshistoriens st√łrste sag om bestikkelse, Atea-sagen. 55 personer er blevet sigtet i den omfattende bestikkelsessag, herunder enten nuv√¶rende eller tidligere ansatte i bl.a. K√łbenhavns Kommune, Postv√¶senet, Forsvaret, DSB, 3A-it, Rigspolitiet, Region Sj√¶lland, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, DONG, Forsvarets Efterretningstjeneste og Kriminalforsorgen. Fra deres job i ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder har de modtaget gaver i form af mobiltelefoner, tablets og andet elektronisk udstyr, bes√łg p√• gourmetrestauranter, luksusrejser til Dubai, hotelophold mv.

Ved en stor konference om offentlige indk√łb, som IKA Foreningen af offentlige indk√łbere afholdt i 2017, har en stribe private firmaer lokket de ca. 500 indk√łbere fra stat, regioner og kommuner med pr√¶mier s√•som hotelovernatninger og gavekurve. Da offentligt ansatte ikke m√• modtage gaver fra private leverand√łrer, har man camoufleret bestikkelsen som konkurrence og lodtr√¶kning.

LÆS OGSÅ:Det Palæstinensiske Selvstyres hemmelige verden

Medlemmerne af Region Hovedstadens s√•kaldte diabetesudvalg har i flere √•r modtaget honorarer og aktieposter fra forskellige medicinalfirmaer, prim√¶rt Novo Nordisk. Det er indlysende, at n√•r l√¶gerne har tilh√łrsforhold til medicinalindustrien, kan deres anbefalinger hverken v√¶re saglige eller neutrale.

I 2014 blev fremtr√¶dende overl√¶gers misbrug af forskningsmidler p√• Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden afd√¶kket. Uregelm√¶ssighederne gik fra et ekstravagant forbrug p√• restauranter og hoteller over indk√łb af kunst, m√łbler, vin og dyre designerbriller, √•rlige laksefisketure i de norske, betaling af privat g√¶ld samt honorarer til √¶gtef√¶ller og b√łrn. 76 forskere var omfattet af unders√łgelsen, som blev foretaget af forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Sagerne har f√łrt til en r√¶kke politianmeldelser, sigtelser og afskedigelser.

I omkring 50 daginstitutioner i K√łbenhavns Kommune har nepotistiske ans√¶ttelser fundet sted. Den tidligere overborgmester Frank Jensen og hans topembedsm√¶nd har fors√łgt at st√¶kke Intern Revision, der har gravet en r√¶kke bet√¶ndte sager i kommunen frem.

I slutningen af september 2014 drog 42 politikere, ledere og forvaltningskonsulenter fra skoleomr√•det i Horsens Kommune p√• en studietur til Canada. Senere fulgte 60 viceinspekt√łrer og vejledere. Prisen var ca. 24.000 kr. pr. deltager svarende til n√¶sten 2,5 mio. kr. Altinget har lavet en rundsp√łrge, der viser, at 29 kommuner har haft delegationer i Canada. I alt har 725 lokalpolitikere, embedsm√¶nd og skolefolk v√¶ret p√• tur til Canada til et samlet bel√łb af 11,5 mio. kr. I 1990‚Äôerne gik turen til New Zealand og Finland, i 00‚Äôerne til Asien og Singapore. P√¶dagogikprofessor Per Fib√¶k Laursen fra Aarhus Universitet fort√¶ller, at ingen kan p√•vise konkrete p√¶dagogiske resultater i skolerne af s√•danne dyre studierejser til fjerne lande. Den virkelige forklaring p√• de dyre kommunale rejser kan kun v√¶re, at de er langt mere eksotiske og forn√łjelige end en billig bustur til nabokommunen for at udveksle erfaringer.

I hver tredje kommune kommer politikerne vidt omkring, n√•r de skal inspireres til deres politiske arbejde. Til New York, Toronto, Singapore ‚Äď just name it. Det fremg√•r af en aktindsigt, som Jyllands-Posten har f√•et hos 87 af landets 98 kommuner. Materialet viser, at de fleste kommuner tager p√• studieture inden for Europas gr√¶nser, men 33 kommuner ‚Äď svarende til hver tredje ‚Äď har mindst en gang sendt lokalpolitikerne uden for Europa. I Aarhus har byr√•dsmedlemmer s√•ledes v√¶ret p√• over 25 udlandsrejser, der blandt andet er g√•et til Canada, USA og Kina. Tilsammen har politikerne i Aarhus rejst for over 1,7 millioner kroner. I starten af 2018 kom det frem, at direkt√łrer og bestyrelsesmedlemmer i en r√¶kke kommunale og halvoffentlige varme-, el- og affaldsselskaber har brugt voldsomme bel√łb p√• luksusrejser til udlandet. Alt sammen p√• forbrugernes regning.

Det uafh√¶ngige netmedie NB Kommune har berettet, at kommunerne bruger skattefinansierede spinfolk til at pynte p√• den kommunale virkelighed, hvilket er misbrug af skatteydernes penge ‚Äď p√• j√¶vnt dansk: korruption. En opg√łrelse fra NB Kommune viser, at der nu er mindst 632 personer, der arbejder med formidling i landets kommuner. Det er en eksplosiv v√¶kst. I 2004 havde tre ud af fire kommuner slet ingen kommunikationsmedarbejdere. Det er den samme udvikling, man ser p√• Christiansborg, hvor en h√¶r af spineksperter har indtaget b√•de ministerier og de politiske partier. I politik g√¶lder det jo om at kontrollere historien hele tiden, s√• virkeligheden fremst√•r mest fordelagtig for en selv. Danskerne f√•r derfor serveret et billede at et kommunalt Disneyland med glade b√łrn i veldrevne b√łrneinstitutioner og skoler, tilfredse pensionister, velfungerende infrastruktur, nye parker og succes i de lokale sportsklubber. Facit er, at befolkningen ender med et falsk, skattefinansieret glansbillede af virkeligheden.

I samtlige eksempler ovenfor er der tale om misbrug af offentlige midler ‚Äď p√• j√¶vnt dansk kaldet korruption. Det bem√¶rkelsesv√¶rdige er, at korruptionen er helt lovlig, og at ingen i Danmark s√¶tter sp√łrgsm√•l ved den. Der findes mange eksempler p√• et offentligt tag selv-bord og mangel p√• omhu i omgangen med betroede midler. Men i Danmark, der er verdensber√łmt for sin hygge, opfattes legaliseret misbrug af offentlige midler ikke som egentlig korruption, men som uskyldig hyggekorruption.

Det h√łrer med i billedet, at Danmark er et lille land, hvor alle kender alle, og hvor det kan v√¶re s√¶rlig sv√¶rt at forhindre t√¶tte personlige b√•nd mellem embedsapparatet, politikerne og erhvervslivet. If√łlge Transparency International‚Äôs 2021-rapport svarer 25 pct. af de adspurgte danskere, at de inden for de seneste 12 mdr. har anvendt personlige forbindelser, n√•r de har skullet bruge den offentlige sektor. Hver fjerde mener ogs√•, at korruptionen i Danmark er stigende.

Korruption i fagbevægelsen

I √•rtier har ledende medarbejdere fra Falck og 3F rejst til varme himmelstr√łg i hhv. USA og Nicaragua forud for overenskomstforhandlinger. Kritikere kalder det kammerateri, mens parterne selv kalder det almindelig praksis. Professor Henning J√łrgensen fra Aalborg Universitet, der er en af landets f√łrende fagforeningseksperter, kalder turene problematiske. ‚ÄĚVi kommer ud i et etisk morads. N√•r man rejser sammen med dem, man skal forhandle overenskomster med, m√• man sp√łrge, om rolledefinitionen bliver uklar. Det er ikke normal praksis. Det ligner noget kammerateri med nogen, man egentlig skal tage en kamp med om overenskomster, og det kommer til at ligne et par, der danser ballet frem for den boksekamp, som overenskomstforhandlinger er‚ÄĚ, siger han.

Hvis overenskomster klappes af over en drink i Nicaragua, s√• lugter forl√łbet mere af kammerateri og ford√¶kte aftaler end den √•benhed og gensidig tillid, som den h√łjt besungne danske model p√•st√•s at v√¶re kendetegnet ved. Det udbredte pamperi og kammerateri i fagbev√¶gelsen betyder, at man kan rejse tvivl om, hvorvidt arbejdsgivere og arbejdstagere kan have tillid til, at deres interesser varetages seri√łst under en overenskomstforhandling.

Korruption i Danmarks Radio

Det vakte forargelse, da det i 2017 kom frem, at DR havde betalt knap 70.000 kroner for transport af journalisten Johannes Langkildes kones hest over Atlanterhavet i forbindelse med Langkildes ans√¶ttelse som USA-korrespondent. Og at DR‚Äôs nyhedsdirekt√łr, Ulrik Haagerup, over tre √•r har brugt 571.841 kroner p√• at flyve p√• arbejde i DR-hovedkvarteret i K√łbenhavn fra sit hjem i Jylland. Det hjalp heller ikke p√• situationen, da det blev kendt, at den tidligere mediedirekt√łr, Gitte Rab√łl, kunne beholde sin store l√łn i en ny stilling som ‚ÄĚmangfoldighedskonsulent‚ÄĚ, som DR-formanden Michael Christiansen havde besv√¶r med at forklare indholdet af.

Korruption i erhvervslivet

Listen med fup og fiduser i erhvervslivet vokser og vokser. Den omfatter ikke alene ukendte selskaber, men også danske ikonvirksomheder som FLSmidth, Mærsk, Hempel, Novo Nordisk, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Carl Bro Gruppen, SAS, Danfoss, Grundfos og Atea.

Otte danske banker hjalp bankkunder med at indrette sig i skattely. Bankernes interne revisions- og kontrolafdelinger har ikke foretaget kontrol af, om bankernes kunder anvender konti til skatteunddragelsesform√•l p√• trods af, at bankerne ellers over for omverdenen fremh√¶ver, at de g√łr en stor indsats p√• omr√•det. Godt 1.500 mia. kr., der if√łlge flere landes myndigheder stammer fra kriminel virksomhed, er i perioden 2006-2015 f√łrt til skattely via konti i Danske Bank og Nordea. Jyske Bank havde i 12 √•r Rifaat al Assad, der er onkel til Syriens diktator Bashar al Assad, som kunde i bankens afdeling i Gibraltar.

Danmark har en lang tradition for karteldannelse, og antallet af kartelb√łder stiger voldsomt. Mange af de st√łrste kartelsager i Danmark er foreg√•et i byggebranchen. I Danmarks suver√¶nt st√łrste kartelsag har 33 byggevirksomheder v√¶ret mist√¶nkt for ulovlig koordinering af priser. 17 firmaer har valgt at acceptere b√łder for over 25 mio. kr. Men ogs√• andre brancher kan v√¶re med. I kartelsagen i nedrivningsbranchen i 2016 har en r√¶kke af de st√łrste danske nedbrydningsfirmaer v√¶ret mist√¶nkt for i √•revis at have delt oplysninger om hinandens priser. Mellem 10-20 personer og virksomheder er blevet sigtet. Luftfartsselskabet SAS har v√¶ret involveret i kartelsager to gange. Senest er SAS af EU-Kommissionen blevet id√łmt en b√łde p√• 70,2 millioner euro i en st√łrre kartelsag om fragtpriser. Og i 2017 blev Carlsberg og Royal Unibrew anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Gr√łnland.

18 diskoteker og deres f√¶lles indk√łbsselskab er i 2021 blevet id√łmt b√łder p√• op til 278.000 kr. for karteldannelse. De har haft aftaler om ikke at √•bne filialer i hinandens byer eller inden for en radius af 20 km fra hinanden. Nogle aftaler har st√•et p√• i over 15 √•r. Det er indk√łbsselskabet NOX Network samt 18 diskoteker, der hovedsageligt ligger i Jylland, der har erkendt lovovertr√¶delsen. Overtr√¶delserne har fundet sted i perioder fra knap to √•r og op til 15 √•r. B√łderne var p√• mellem 28.000 kr. og 278.000 kr.

Der bliver beg√•et fejl p√• samleb√•nd i dansk erhvervsliv, n√•r det g√¶lder skat. Faktisk oplyser n√¶sten syv ud af ti danske virksomheder med under 250 medarbejdere forkerte tal til skattemyndighederne. Helt pr√¶cist fejler 68 pct. af virksomhederne. Og selv om hovedparten er simple fejl, der skyldes manglende viden og ikke ond vilje, s√• er 12 pct. af virksomhederne ‚Äď alts√• hver ottende ‚Äď ude i s√• grove fejl, at det af Skattestyrelsen kan tolkes som strafbare fors√łg p√• svindel.

LÆS OGSÅ:Tiltale for bestikkelse i Aarhus Kommune

Danskerne, og is√¶r danske b√łnder, er s√• retskafne og p√¶ne mennesker, at man godt kan reducere kontrollen med de st√łttemillioner, som EU-systemet sender op til Danmark. Dette bem√¶rkelsesv√¶rdige budskab er kommet fra Venstres EU-parlamentariker, Morten L√łkkegaard, som i DR har sagt, at ‚ÄĚman ikke skal kontrollere de forkerte. N√•r man i forvejen er duksen i klassen, og det viser al erfaring, at danskerne og de danske projekter er, s√• er der ingen grund til at tage et k√¶mpe kontrolsystem ind over det‚Äú. S√•dan. Skurkene kender vi i forvejen ‚Äď de bor nede i Sydeuropa et sted. L√łkkegaards budskab k√łber man ikke i EU. Unionens anti-svindel-kontoret, Olaf, har nemlig over fem √•r registret danske svindelsager for over 200 mio. kr. med is√¶r danske landm√¶nd som synderne.

De skyldige unders√łger sig selv

Man kunne tro, at det kun er i korrupte bananrepublikker, at de skyldige unders√łger sig selv, men det g√łr de i vid udstr√¶kning ogs√• i Danmark. I 2010 undlod Forsvarets Audit√łrkorps s√•ledes at tage til Afghanistan for at efterforske danske soldaters angivelige drab p√• et fem√•rigt barn. I stedet overlod audit√łrerne det til det danske milit√¶rpoliti i Helmandprovinsen at afh√łre soldater og ofrets familie. Afh√łringerne blev sendt til audit√łrerne, som i en rapport har frikendt soldaterne for at have gjort noget forkert. Audit√łrerne har en uafh√¶ngig status, og det har milit√¶rpolitiet ikke. Det betyder derfor, at milit√¶ret har unders√łgt sig selv.

‚ÄĚVi har beg√•et fejl, men har ellers fulgt loven‚ÄĚ. S√•dan konkluderede Arbejdstilsynet i 2011 i en redeg√łrelse om giftskandalen p√• LM Wind Power, hvor tusindvis af arbejdere er blevet udsat for giftstoffet styren. Flemming Ibsen, professor p√• Center for Arbejdsmarkedsforskning p√• Aalborg Universitet, mente, at det var ‚ÄĚdybt problematisk‚ÄĚ, at Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen havde unders√łgt sig selv. Han mente, at der var tale om en forventelig frifindelse.

I 2014 har politiet har unders√łgt sig selv i sager om brandefterforskning, hvor uskyldige kunne v√¶re d√łmt. ‚ÄĚDet ville have v√¶ret bedre, hvis en uvildig part havde unders√łgt, om politiets brandefterforskning er god nok. Unders√łgelsen er grundig, men n√•r flere eksperter b√•de i ind- og udland siger, at der har v√¶ret alvorlige fejl i dele af efterforskningen, er det relevant, at der er uvildige, der unders√łger det‚ÄĚ, sagde Martin Henriksen (DF) til DR.

I september 2015 kom Dj√łf‚Äôs Bo Smith-udvalg med sin rapport om den moderne embedsmand. If√łlge Michael G√łtze, professor p√• Det Juridiske Fakultet, KU, skinner det igennem, at der er tale om et partsindl√¶g til st√łtte for frifindelse af det inkompetente embedsmandsapparat.

I forbindelse med skandalen i SKAT ‚Äď ligeledes i 2015 ‚Äď var det Skatteministeriets interne revision, og ikke eksterne uvildige eksperter, der unders√łgte sagen.

Hvis en borger vil klage over, at politiet f.eks. har anholdt borgeren, lagt ham i h√•ndjern eller smidt ham i detentionen, skal borgeren klage til betjentenes chef, dvs. politidirekt√łren. Den slags klager udg√łr over halvdelen af alle klager over politiet, viste en opg√łrelse som DR2 Dokumentar har lavet i maj 2018. Dermed bliver flertallet af klagerne over politiet alts√• ikke behandlet af Den Uafh√¶ngige Politiklagemyndighed (DUP), der i 2010 blev oprettet for styrke folks tillid til, at deres klage bliver behandlet korrekt og uafh√¶ngigt af politiet.

I teledata-skandalen i 2019 har Justitsministeriet unders√łgt sig selv. Inger St√łjberg, der var retsordf√łrer hos Venstre, ville have en uvildig unders√łgelse af teledataskandalen. ‚ÄĚDer er jo folk, som sidder tilbage som efterladte, der sp√łrger sig selv, hvad det er for et retssystem, vi har. Det, vi er vidne til, er myndigheder, der unders√łger sig selv. Det er et Justitsministeriet, der har unders√łgt sig selv, og siger, at de bare skal l√¶re af sine fejl. Det skal unders√łges meget mere grundigt‚ÄĚ, sagde Inger St√łjberg til TV2 News.

Senest har politikerne i Region Hovedstaden efter Berlingskes afsl√łringer om mistede 112-opkald vedtaget udkast til en intern unders√łgelse. Der er bare det, at unders√łgelsen skulle udf√łres af regionen selv i stedet for eksterne eksperter. ‚ÄĚKan man forestille sig andre steder, hvor den anklagede f√•r lov til selv at unders√łge sin sag? Det er nu og her, regionen b√łr vise, at den har mod og vilje til at l√¶gge alt frem for eksterne eksperter og f√• en helt uvildig vurdering‚ÄĚ, sagde Finn Rudaizky, medlem af regionsr√•det for Dansk Folkeparti.

Danske whistleblowere lever et farligt liv

If√łlge whistleblowerorganisationen Blueprint for Free Speech indtager Danmark en ikke s√¶rligt flatterende plads som nummer sjok i Europa, n√•r det g√¶lder den reelle beskyttelse af whistleblowere, der afsl√łrer korruption.

I flere tilf√¶lde har myndighederne f.eks. videregivet fortrolige oplysninger om underretninger om mulig hvidvask til de virksomheder, der har v√¶ret i s√łgelyset. Det har FSR, der er revisorernes brancheorganisation, konkluderet p√• baggrund af henvendelser fra sine medlemmer. Den tidligere direkt√łr for organisationen, Charlotte Jepsen, har kritiseret myndighedernes ageren i sagerne. ‚ÄĚOplysningerne er belagt med fortrolighed og tavshedspligt for den, der underretter, og derfor er det naturligvis et alvorligt problem b√•de for revisorerne og andre ‚Äď men ogs√• for retssikkerheden ‚Äď at den slags oplysninger bliver givet videre‚ÄĚ, sagde hun.

Man kunne tro, at dansk diplomati er indbegrebet af integritet, men selv danske diplomater d√¶kker over korruption. I 2019 henvendte Carlsbergs samarbejdspartner i Indien og Nepal sig til Danmarks ambassade i Singapore, hvor han advarede om, at der fandt korruption og andre mulige ulovligheder sted i bryggerikoncernen. Men i stedet for at anmelde sagen til myndighederne valgte ambassad√łren at orientere Carlsbergs danske hoveds√¶de direkte om b√•de henvendelsens indhold og identiteten p√• whistebloweren.

Danmark har ikke vedtaget ans√¶ttelsesretlige bestemmelser eller andre typer af love, som beskytter whistleblowere mod repressalier eller fyring. Som dansk borger b√łr man derfor t√¶nke sig godt om, f√łr man henvender sig til danske myndigheder med informationer om ulovligheder. Hvis man opdager korruption og svindel p√• sin arbejdsplads, er det klogest at se den anden vej.

Myten om den korruptionsfrie dansker

N√•r myten om den korruptionsfrie dansker lever i bedste velg√•ende, skyldes det, at Transparency Internationals m√•linger tager udgangspunkt i danske ‚ÄĚlandeeksperters‚ÄĚ subjektive og st√¶rkt farvede vurderinger af korruptionsniveauet i Danmark. Det siger sig selv, at ‚ÄĚlandeeksperterne‚ÄĚ bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i s√• positivt lys som muligt. Eksperternes sk√łnmaleri af korruptionen i det offentlige Danmark videreformidler Transparency International Denmark s√• til hovedkontoret, som tager det for gode varer. S√•dan opbygges det falske glansbillede af Danmark som det mindst korrupte land i verden.

At Danmark stadig er nr. 1 skyldes dels, at korruptionen i den private sektor ikke bliver målt og inddraget, og dels det forhold, at mange danske korruptionsskandaler kun bliver omtalt i de lokale, dansksprogede medier. Uden international omtale, ingen påvirkning af Danmarks ranking i korruptionsindekset. Listen over forhold, Transparency International IKKE inddrager, er lang. Det gælder f.eks. forhold som skattesvindel, momssvindel, bestikkelser, karteller, hvidvaskning af penge, sort arbejde mv.

T√¶nk bare, hvis f√łlgende korruptionssager i den private sektor var medtaget i de danske landeeksperters vurdering: Atea-sagen, Nordeas lyssky bankforretninger i Panama Papers, Danske Banks hvidvask i Estland, nepotisme i Forsvaret, svindel med udbytteskat i Skatteministeriet og fakturasvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse for blot at n√¶vne et par eksempler. Alt dette g√•r alts√• under radaren i Transparency International‚Äôs korruptionsindeks. Hvis den type korruption var med i indekset, ville Danmark straks miste sin fine placering.

Korruptionsniveauet kan ikke bevises

Selv om Transparency International p√•st√•r, at den kan m√•le korruptionsniveauet i Danmark, er det if√łlge Christian Bj√łrnskov, der er professor i √łkonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, reelt umuligt at m√•le korruptionsniveauet i et land p√• basis af empiriske data. Der har v√¶ret fors√łg p√• at g√łre det ved at sammenligne antallet af b√łder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som p√•lidelige m√•lestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afd√¶kker, unders√łger og retsforf√łlger korruption.

Danmark er degraderet til ‚ÄĚmoderat korrupt‚ÄĚ

I 2021 har Transparency International placeret Danmark, som i flere √•r har v√¶ret placeret i kategorien med ‚ÄĚlav‚ÄĚ risiko for korruption, i kategorien ‚ÄĚmoderat korrupt‚ÄĚ sammen med lande som Italien, Columbia, Frankrig og Indien. Det skyldes den markante stigning i sager om korruption, svindel, embedsmisbrug og nepotisme p√• forsvarsomr√•det, is√¶r p√• personaleomr√•det og inden for v√•benk√łb. Transparency International peger bl.a. p√•, at der er en ‚ÄĚmeget h√łj risiko‚ÄĚ for korruption i forbindelse med Danmarks missioner i udlandet, hvor de ansatte mangler b√•de forholdsregler og tr√¶ning for at undg√• korruption samt at Forsvarsministeriet misbruger offentlighedslovens paragraffer til at hemmeligholde dokumenter.

Magt korrumperer. Det g√łr den i alle lande. Ogs√• i Danmark. Den faktiske korruption her i landet er mere udbredt end man tror. Den bliver imidlertid ofte h√•ndteret internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som man h√łrer om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. ROSSMANN ER EN DYGTIG ANALYTIKER, OG HAN HAR DESVÆRRE RET I AT DK ER VED AT VÆRE EN KORRUPT BANANSTAT.
    17. april 2023 ved 13:46

    Ja, nu fik DF-Tullesen jo hurtigt et fedt job som
    havneinspekt√łr, og Sofie Carsten, endnu en mislykket
    politiker med folkefjendske holdninger, fik et fedt
    job i noget industri. Og en pladderhumanist fra EL
    blev ansat i R√łde Kors. Og en kvinde fra LA uden
    forstand p√• biler, fik et job som direkt√łr i bil-
    branchen. Alle fire l√łnninger omkring en million.
    Det ser underligt ud. Var de lobbyister for sær-
    interesser mens de var politikere? Og så er der
    alle dem som gik efter pengene i EU.

    Og der er mange flere eksempler.

  2. VORES ELSKEDE LEDER HAR TABT ANSIGTET... HVIS NOGEN HAR FUNDET DET, BEDES DET STRAKS AFLEVERET PÅ NÆRMESTE HITTEGODSKONTOR..
    18. april 2023 ved 00:36

    Det er synd at fotoet af vores elskede
    leder er blevet beskåret. Tidligere var
    hele ansigtet med. Er det ikke en hån
    mod lederen at maltraktere hendes ansigt?
    En slags helligbr√łde? En oplagt sag for
    tankepolitiet? (Englands ditto står nok
    gerne til rådighed med råd og dåd)

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.