Det skriver Naser Khader helt korrekt her: “Det vi ser nu har intet med skoledemonstrationer at gøre”
Taget herfra
Når jeg ser et palæstina flag vajer, ser jeg vold.
Nu også i Frankrig.
Frankrig ligner nu et land i krig med sig selv.
Det begyndte som en demonstration mod besparelser på uddannelsesinstitutioner.
En vigtig årsag er den politiske legitimering af vold. Fra første dag støttede politikere fra Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise parti volden. Det er Frankrigs svar på Enhedslisten.
Nogle besøgte politikere, blokerede skoler og fortalte unge, at: Vold kan være legitim.
Den opfordring greb islamister og jihadister.
Det vi ser nu har intet med skoledemonstrationer at gøre.
I stedet er der palæstinensiske flag og pro-Palæstina-budskaber tydeligt til stede. Der er dokumenteret antisemitiske episoder. Videoer viser plyndringer, påsatte brande og vold.
Frankrig har gennem årtier ført en meget åben migrationspolitik. Det har betydet massiv tilstrømning fra lande, hvor islamistiske og jihadistiske miljøer står stærkt.
Det er ikke alle indvandrere, der er problemet.
Men en stat, der ikke effektivt integrerer, kontrollerer og håndterer ekstremisme, risikerer at importere konflikter, som senere eksploderer på egne gader.
Og når islamistisk terror og politisk vold vokser, ser vi i stedet europæiske regeringer ty til symbolpolitik. Fokus flyttes fra sikkerhed og assimilation til boykot og forbud mod israelske produkter som dadler, avocadoer og granatæbler.
Det løser ikke problemet. Og lige nu ligner Frankrig en stat, der har mistet kontrollen.
Det er sådan et samfund mister kontrollen: Problemerne vokser, mens politikerne behandler symptomerne.
Frankrig er et alvorligt advarselssignal for resten af Europa.
I øvrigt mener jeg, at Macron er en katastrofe.
Taget herfra
Leave a Reply