“Omfattende velfærds­svindel rammer Tyskland”

Det skriver Erling Marthinsen om her

Taget herfra

Svindel med velfærdsordninger i Tyskland ser ud til at være betydeligt mere udbredt, end hvad myndighederne tidligere har rapporteret.

En talsmand for det føderale ministerium for arbejde og sociale anliggender udtalte til Die Welt, at »der må antages at være et stort antal urapporterede tilfælde«.

Sidste år blev over 133.000 sager om mistanke om svindel behandlet af arbejdsformidlingen, og i 110.000 tilfælde blev mistanken bekræftet, hvoraf mange førte til strafferetlige sigtelser.

Men det reelle omfang af velfærdssvindel er endnu højere, ifølge ministeriet, blandt andet fordi der ikke findes data for jobcentre, der er under rent kommunalt forvaltning.

Ifølge ministeriet kan den økonomiske skade ikke kvantificeres. Hverken arbejdsministeriet eller indenrigsministeriet har »strukturerede data, der gør det muligt at beregne skaderne«, sagde talspersonen.

Det er umuligt at forudsige de potentielle besparelser fra de tiltag, som den føderale regering nu planlægger.

Også i Norge fører en gavmild velfærdsstat til massiv svindel. Pengene strømmer ud af offentlige etater og ind i kriminelle netværk, hævdede polititoppen Grete Lien Metlid over for Aftenposten i november. Metlid er politiinspektør og afdelingsleder ved Oslo-politiets afdeling for volds- og seksualforbrydelser.

Det er også velkendt, at nogle indvandrere, blandt andet fra Somalia, har flere koner med sig, som de lader sig skille fra i henhold til norsk lov, således at kvinderne og deres børn giver ret til boligstøtte og andre sociale ydelser som enlige mødre. Disse er ofte stadig ægtefæller i henhold til islamisk lov.

Repræsentanter for det somaliske miljø hævder, at den høje skilsmisserate blandt somaliske kvinder i Norge skyldes vores gode støtteordninger og større rettigheder for kvinder. Det hævdes også, at folk fra Somalia udmærker sig ved en mere afslappet holdning til samlivsbrud.

Hele 5,2 millioner mennesker i Tyskland modtog grundlæggende indkomststøtte til jobsøgende, tidligere kaldet borgerindkomst, ved begyndelsen af 2026. Regeringskoalitionen mellem de tyske partier CDU/CSU og socialdemokraterne SPD indførte den 1. juli et nyt system for grundlæggende indkomststøtte, som også skal give jobcentrene mere effektive værktøjer til at bekæmpe velfærdssvindel.

Omkring halvdelen (ca. 47–48 procent) af modtagerne af tysk socialhjælp er udenlandske statsborgere. Hvis man også medregner indvandrere, der har fået tysk statsborgerskab, anslås det, at omkring 62 procent af alle, der bor i husstande, der modtager sådan støtte, har indvandrerbaggrund. Tallene fra Norge er endnu værre.

I den forbindelse annoncerede koalitionen en »handlingsplan til bekæmpelse af velfærdssvindel«.

»Velfærdssvindel opdages ofte ikke, fordi de forskellige involverede myndigheder ikke er netværksbaserede eller ikke i tilstrækkelig grad er netværksbaserede«, sagde en talsperson for socialministeriet.

Jobcentrene er lovmæssigt forpligtet til at indberette mistænkte tilfælde af sort arbejde til kontrolenheden for sort arbejde. Arbejdsminister Bärbel Bas (SPD) hævder, at sådanne indberetninger hidtil er blevet håndteret »meget forskelligt, afhængigt af jobcentret og dets arbejdsbyrde«.

EU-borgere modtager også sociale ydelser finansieret af tyske skatteydere, herunder personer, der opholder sig ulovligt i landet. Regeringen ønsker at stramme op på dette område.

Kravene fra EU er ikke hovedproblemet, da den tyske sociale støtte overstiger kravene fra Bruxelles.

Den gældende lovgivning fastslår, at fem års ophold er tilstrækkeligt til at kvalificere sig til ydelser. Ifølge Daniel Thym, professor i jura ved Universitetet i Konstanz, skyldes dette en tidligere »overimplementering af europæisk lov«.

Allerede i 2011 fastslog EU-Domstolen, at EU-borgere kun opnår permanent opholdsret, »hvis deres ophold er materielt lovligt, for eksempel ved at de er i tilstrækkelig grad beskæftiget«. Tyskland gik dermed ud over kravene i EU-lovgivningen.

Tysklands største parti, Alternative für Deutschland (AfD), satte sagen på dagsordenen for nogle måneder siden. AfD kræver blandt andet, at ydelser skal udelukkes for personer, der er eftersøgt af politiet.

Koalitionen vedtager nu »næsten ordret det, som AfD’s parlamentariske gruppe fremlagde for Forbundsdagen i oktober 2025«, siger René Springer, AfD’s talsmand for arbejds- og sociale anliggender.

Den tyske regering følger med andre ord det parti, den foragter, ifølge Springer.

Men ministeriet hævder, at idéerne stammer fra deres egne rækker. Sören Link (SPD), borgmesteren i Duisburg, sagde, at han var optimistisk med hensyn til, at de forskellige tiltag ville udgøre »et stort skridt i retning af større social retfærdighed«.

Taget herfra