André Rossmann skriver her om den økonomiske udvikling i Danmark, som ikke er så rosenrød som journalister, økonomer og politikere påstår
Taget herfra
”Dansk økonomi står stærkt, selv om bnp falder”, skriver Steen Bocian i Børsen. ”Billedet tegner fortsat lyst for den danske økonomi. Der er masser af job til danskerne, og det lægger et godt fundament”, lyder det fra Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. ”Danskernes økonomi har det helt overordnet set godt”, udtaler cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Men kan danskerne veksle al den jubel til et højere privatforbrug?
Politikerne og økonomerne taler om de stærke økonomiske nøgletal, bomstærke balancer, rekordlav ledighed, rekordhøj beskæftigelse og en statskasse, der bugner af penge. Men det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder slet ikke, når man kradser i overfladen. Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng, og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande.
Forklaringen på det ekstrem lave danske privatforbrug er kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugerskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.
Danmark har tidligere været et land med et lavt skattetryk. I 1960 var skattetrykket på ca. 25 pct. af BNP, hvilket var på niveau med skattetrykket i USA. Siden blev skatterne forhøjet til ca. 45 pct. af BNP for at finansiere det socialdemokratiske omfordelingscirkus, mens skattetrykket i USA har været uændret siden 1960 og er i 2022 på ca. 28 pct. af BNP.
I 2023 har Danmark har overtaget tronen som det dyreste EU-land at leve i. Danske familier køber ind til priser, der ligger 49 pct. over gennemsnittet i EU. Til sammenligning er de svenske og tyske priser kun hhv. 22 pct. og 9 pct. højere end EU-snittet generelt. De danske forbrugerpriser er eksploderet i 2023. Fødevarerne er steget med 17 pct., og det er også blevet dyrere at tage på vinterferie, idet priserne på pakkerejser og flyrejser er steget med hhv. 27 pct. og 12 pct. Siden 2022 er det desuden blevet 16 pct. dyrere at gå på restaurant, mens priserne hos frisørerne er steget med 7,5 pct. Med til regnestykket hører, at elafgiften steg den 1. januar 2024 fra 69,7 øre for en kilowatt-time til 76,1 øre for en kilowatt-time.
Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. Udover momsen betaler danskerne ekstra afgifter på udvalgte varer, herunder kaffe, chokolade og energi. Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene.
Danmark er også et ekstremt dyrt land, når det gælder borgernes boligudgifter. Knap hver sjette danske husstand bruger mere end 40 pct. af den disponible indkomst på boligen. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet i EU. De løbende, danske boligskatter, der andrager 1,86 pct. af BNP, er de tredjehøjeste i Europa, efter Grækenland og Frankrig.
Ved køb af nye biler er registreringsafgiften på op til 150 pct. Hertil kommer løbende ejerafgifter, forsikringsafgifter og brændstofafgifter. I første kvartal af 2024 faldt salget af biler med 31 pct., hvilket skyldes afgiftsændringer ved årsskiftet. Samtidig er priserne på offentlig transport steget med 10 pct.
Det går ufattelig godt i Danmark, er den officielle fortælling. Alligevel har en ny og voksende økonomisk utryghed ramt store dele af befolkningen – og det i endnu større grad end under finanskrisen. Godt 42 pct. af danskerne går mindst en gang om måneden og bekymrer sig om økonomien. Det er tanker om opsparing til alderdommen, sygdom og arbejdsløshed, der volder bekymringer. Det viser en undersøgelse, som analysehuset Wilke har foretaget for pensionsselskabet PFA.
Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i 2023. Halvdelen af danskerne siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande.
Selv om knap to tredjedele af danskere under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder, er det kun 11 pct., der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af ens nuværende løn.
Undersøgelser viser, at dårlig økonomi tvinger mange patienter til at fravælge livsnødvendige lægemidler. 4 ud af 10 patienter har ikke råd til at købe medicinen. 9,3 pct. af recepterne på nystartet behandling indløses ikke grundet dårlig økonomi.
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie jubler over den store fremgang i danskernes købekraft. ”Boligformuerne er rekordstore, og det samme er pensionsformuerne”, skriver han. Mursten og pensionsopsparing siger imidlertid intet om danskernes forbrugsmuligheder. Man kan jo ikke leve af sine mursten, mens den private pensionsopsparing skal dække en del af omkostningerne, når man senere går på pension.
En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at lønmodtagerne i Danmark generelt har en købekraft, der svarer til niveauet i 2020, lige før coronasmitten lukkede Danmark ned. Og at borgere på dagpenge, kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomster på grund af en mindre regulering af disse i dag har en købekraft, der er på niveau med år 2008. Der har som et tydeligt tegn på den økonomiske nød også været rekordstor efterspørgsel efter julehjælp i december 2023.
Økonomernes jubel over den ”bomstærke” danske økonomi kan man kun ryste på hovedet ad og se som et udtryk for, at de ikke fatter (eller ønsker at skjule), hvad der foregår ude i den virkelige verden, hvor økonomiske nøgletal er en abstraktion og tomme lommer sidst på måneden en realitet.
Virkeligheden er, at de næste 15 år står Danmark ifølge OECD til en realvækst på mellem 1 og 1,5 pct. om året. Til sammenligning var gennemsnittet fra 1966 til 2019 2,1 pct. om året. Selv om danskerne ifølge Finansministeriet står foran en halvering af velstandsudviklingen frem mod 2030, lever de i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk, fordi de daglig hjernevaskes med den statsautoriserede propaganda om Danmarks høje velstandsniveau. Den nøgne og ubehagelige sandhed er, at danskerne har en rig stat, men når det drejer sig om privatforbrug, er de Europas fattigrøve.
André Rossmann
Taget herfra
Sandheden er, at hvis man piller Novo Nordisk ud af ligningen, så ser billedet helt anderledes ud. Uden Novo ville der være minusvækst i Danmark. Samtidig er antallet af nystartede virksomheder rekordlav.
Men de to regeringsorganer DDR og TV2 Fake News bider selvfølgelig ikke hånden der fodrer dem…
Når man beregner BNP, tæller den kæmpestore og ineffektive offentlige sektor med. Værdien af dens af arbejde beregnes ud fra de offentligt ansattes lønninger. Men det er jo langt fra sikkert at værdier af indsatsen står mål med lønningerne. Derfor giver BNP beregningerne ikke et reelt mål for levestandarden. Den reelle levestandard udhules af de skyhøje skatter til financiering af det offentlige.
Endvidere er BNP ikke det samme som BNP pr. indbygger. Når befolkningstallet som følge af indvandring vokser, vil BNP også vokse. Men dette betyder ikke at BNP pr. capita vokser. Der er jo flere personer til at dele nationalproduktet. Hvis de indvandrede er lavtuddannede, bruger de desuden flere offentlige ydelser end de bidrager med i form af skatter.