“Panik om Trumps iranske aftale”

Det skrev Lars Hedegaard igår

Taget herfra

Rygterne svirrer om indholdet af det ”Memorandum om Forståelse” (MOU), som Trump-administrationen har aftalt med repræsentanter for Den Islamiske Republik Iran. Sandheden er imidlertid, at kun en snæver kreds af de direkte involverede ved, hvad aftalen i detaljer går ud på.

Det har skabt rum for et utal af påstande og spekulationer, bl.a. om, hvem der vandt krigen. Blandt de mest ekstreme er demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, der påstår, at Iran er gået sejrrig ud af konflikten og nu står stærkere end før. Han bliver bakket op af talsmænd for det islamiske regime, som udbasunerer ”dealen” med Trump som en sejr. Som chefredaktøren for The Foreign Desk, Lisa Daftari, siger til Fox News Digital, prøver de iranske statsmedier at sælge aftalen som en sejr, og hævder, at Den Islamiske Republik har tvunget USA til at anerkende Irans kontrol over Hormuz-strædet og neddrosle USA’s militære pres uden at have fået noget særligt til gengæld.

Donald Trump og vicepræsident JD Vance har naturligvis en ganske anden udlægning. Således har Vance de seneste dage gang på gang pointeret, at aftalen med iranerne er baseret på Teherans verificerbare implementering af løfterne – først og fremmest om at afstå fra kernevåben, udlevere eller uskadeliggøre sin beholdning af beriget uran, holde Hormuz-strædet åbent og indstille støtten til diverse terroristiske stedfortrædere i Mellemøsten.

Vance maner også den påstand i jorden, at USA øjeblikkeligt vil ophæve de økonomiske sanktioner og tilmed frigive milliarder af dollars til det iranske regime. Iranerne får ingen penge eller økonomiske indrømmelser, før de bevisligt har gjort, hvad de har lovet. Det er tydeligt, at amerikanerne ikke stoler på de iranske magthavere – hvilket de gør klogt i.

I Israel er der udbredt utilfredshed med den amerikansk-iranske aftale, som forventes undertegnet på fredag. Frygten er, at den ikke tilgodeser Israels sikkerhedsinteresser, hvilket er svært at bedømme for udenforstående, der ikke kender detaljerne.

Man får imidlertid et fingerpeg om, at Iran har måttet gøre smertelige indrømmelser ved at iagttage de uroligheder, som er brudt ud i Teheran, hvor ophidsede menneskemængder af regimetilhængere kræver udenrigsminister Abbas Araghchi’s og parlamentsformand Mohammad Ghalibaf’s hoveder på et fad for at have forrådt den islamiske revolution.

Vi ved mere på fredag.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Trump har efter alt at dømme begyndende demens, der er startet i de frontale pandelapper, hvis man skal tro Robert Barnes. Bemærk at Barnes har været en trofast støtte af Trump siden 2015 og tjente endda omkring $500.000 på at vædde på at Trump vandt valget i 2015, hvor han udnyttede de høje odds på det europæiske betting-marked.

    Her er et 28 minutters interview med ham hos Judge Napolitano:
    [SPECIAL] Robert Barnes : How Trump Makes Decisions
    https://www.youtube.com/watch?v=mdoNyGGEztI

    • Ser i øjeblikket et tre uger gammelt interview hvor Barens går mere i detaljer i løbet af de første 12 minutter og gør det klart at det ikke er kognitiv demens, men adfærdsmæssig demens, så det er ikke sammenligneligt med Biden. Han fortæller også at der 5 gange vitterlig har været en aftale som næsten var afsluttet, men hvor Trump på grund af sin adfærd har ødelagt det, ved at poste ting på TruthSocial som var det direkte modsatte af hvad der var aftalt.

      Mario Nawfal:
      Trump Being Manipulated – w/ Robert Barnes
      https://www.youtube.com/watch?v=fONhN2kXJ-I

      Vil man kun se det ene interview, vil jeg klart anbefale dette, da Barnes kommer med langt flere detaljer, der giver et godt indblik i hvad der foregår bag murene.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.