“Pernille Vermund og Inger Støjberg – To veninder”

Lars Hedegaard har her en lidt ironisk artikel om de to “veninder” 🙂

Taget herfra

Pernille Vermund er et venligt menneske og byder derfor Inger Støjberg velkommen tilbage i dansk politik. Hun er oven i købet ”glad på Ingers vegne”, som hun skriver i en opdatering den 23. juni. Støjberg er tilmed ”en god veninde”.

Men hvis man læser videre i venindebrevet, fremgår det, at det er så som så med den politiske sympati. De to er nemlig ikke enige nok til, at de kan være i samme parti.

”Den gamle måde at føre en såkaldt stram udlændingepolitik på, som Kristian Thulesen Dahl, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen gjorde sammen i mange år, skal erstattes af en ny, der løser problemerne fra bunden”, skriver Vermund. Mens Kristian Thulesen Dahl absolut intet gjorde, da uindbudte udlændinge væltede ind over grænsen i 2015, sad Inger Støjberg ovre i Udlændingeministeriet og ”administrerede regeringens politik”. Trods de stramninger, som Støjberg og Thulesen var så stolte af, ”blev det kun til lappeløsninger, fordi ingen dengang ville gribe fat om nældens rod og løse udlændingepolitikken fra bunden”.

Det falder også Pernille Vermund for brystet, at Inger Støjberg ikke kan dy sig for at kalde hende og Nye Borgerlige ”ultraliberalister”. ”Det er”, skriver Vermund, ”bare et skældsord, som ikke tjener noget fornuftigt formål, og som Kristian Thulesen Dahl i årevis har forsøgt at klistre på mig og Nye Borgerlige. Det klæder ikke Inger at falde ned i den grav.”

Det kan dog næppe komme bag på Pernille Vermund, at den nybagte partichef skynder sig at lægge luft til sin værste rival.

Kvinde er kvinde værst, især når hun er politiker. Det kommer vi til at høre mere om.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Hvis IS er tåbelig nok til at tage Tulle med, kommer det til at gå galt for dem. Der er for mange i anti-muslim segmentet, som ikke har glemt hans passivitet på området. Det vil med sikkerhed betyde at de ikke henter vælgere fra NB. Dertil har Tulle jo vist at han ikke har vælgertække. Det første valg han havde, var succesfuldt fordi Pia var væk og så mente mange at de godt kunne stemme DF, da der nu var en pæn man i front, som ikke var dæmoniseret i pressen. Hans underdanighed overfor Løkke, hvor han kun agerede bremseklods for LA er ikke glemt, så han er en politisk nulbon.

    IS uden Tulle, vil kunne hente vælgere fra K, V og DF.

  2. Ja, det vil være dumt hvis IS tager Tulle med ombord.
    Han er virkelig et nul. Et dygtigt snakkehoved, men
    også en vælgerbedrager af rang. Ligesom Lars Fadøl.

    Derimod er der håb om at Messerschmidt kan rette
    op på FPs omdømme, nu hvor Tulle er reduceret
    til menigt medlem.

    Messerschmidt vil dog gøre klogt i at tage sig
    sammen sprogligt set. Han er begyndt at lyde som
    lidt af en levebrødspolitiker. Her til formiddag
    var han i P1 i en time. Han udtrykte sig tit vagt,
    floromvundet, lidt for uldent og intellektuelt.
    Er han bange for at sige tingene klart og tydeligt?
    (Og hvorfor engelske brokker ind i mellem?) Har DR
    forbudt ham at melde klart ud? Messer snakkede også
    alt for længe om teori, organisation og projekter.

    Han sagde at DF nu har to hovedpunkter, identitets-
    politik og Mette priser. Tror han virkelig det giver
    mange ekstra DF-vælgere. Han ville ikke indrømme
    at Tulle er skyld i partiets nedtur, og han ville
    ikke sige noget klart og hårdt om EU, Fadbamsens
    tur til Marokko eller om masseindvandringen og
    co2-vanviddet. Hvis Messer også er blevet en blød
    og vattet politiker, hvad skal vi så med DF?
    Nå, men lad os se om Messer forbedrer sig. Han
    er begavet, og det vil være sørgeligt hvis DF
    helt forsvinder. DF bør have endnu en chance.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.