“Pludselig er den herskende klasses løgne blevet åbenbaret”

Det skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

Det blev de ganske vist for adskillige årtier siden, men ingen troede på det. De få kritikerne af den muhamedanske masseimport advarede forgæves mod det udfald, der nu udspiller sig i Europas byer. Det var spildte Guds ord – og ikke bare det. Dem, der kunne se, hvor det bar hen, og råbte op, blev udsat for mediernes smædekampagner og anklagemyndighedens forfølgelse. Så kunne alle lære, at man skulle hylde multikulturen, og at islam var en berigelse.

I litteratur og drama er der et begreb, som kaldes denouement. Det er, når det hen mod slutningen bliver klart, hvad intrigen eller ”knuden” i sin essens går ud på, og historien finder sin afslutning.

Det er det skæringspunkt, som Europa nu har passeret. Den krig, som Mogens Glistrup, Ole Hasselbalch og andre advarede imod, er nu den europæiske virkelighed, som vi ser demonstreret i det ene land efter det andet – Frankrig, Belgien, Spanien, Italien, Grækenland.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Fra nu af kan vi i det mindste håbe at blive sparet for mere ordgylle om europæernes racisme, multikulturens fortræffelighed og islams herligheder. Frankrig, Belgien og Italien høster nu frugterne af årtiers muhamedanske tilvandring, og Europas revolutionære venstrefløj har ikke været sen til at hoppe på de islamiske gadekæmperes vogn. Samdrægtigt smadrer deres sortklædte stormtropper, hvad der et tilbage af europæisk kultur, og fra EU hører man ikke et kvæk, for EU koncentrerer sig om at komme efter enhver, der siger sandheden.

Med ét forstår man også, hvorfor den amerikanske venstrefløj er så ivrig for at afskaffe forfatningens andet tillæg, der giver borgerne ret til at besidde og bære våben. Det er socialisterne og kommunisterne om at gøre, at befolkningen bliver forsvarsløs, således at de des nemmere kan virkeliggøre deres revolutionære projekt.

Indtil videre består det andet forfatningstillæg, hvilket er årsagen til, at vi næppe kommer til at se en amerikansk gentagelse af den europæiske gadekrig. De bagmænd, der leder og fordeler angrebene, ved udmærket, at hvis de prøver at at implementere den europæiske strategi i USA, vil de blive mødt af bevæbnede borgere.

I Danmark vil de blive mødt med gråd og bortforklaringer og påberåbelse af den hvide mands historiske skyld.

Taget herfra

1 Kommentar

  1. Det er muligt, at løgnen om Europas berigelse gennem en import af voldelige analfabeter fra Afrika og Mellemøsten, er blevet afsløret.

    Men ingen er så blinde som de, der ikke vil se. Og det desværre et kæmpe flertal.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.