Det skriver Elisabeth Rooney og Lars Hedegaard her
Taget herfra
Trump lukker for indvandring fra tredjeverdenslande efter skyderi mod Nationalgarden nær Det Hvide Hus.
Torsdag sagde præsident Trump, at han agter at standse indvandringen fra alle tredjeverdenslande permanent for at give USA mulighed for at komme sig fuldt ud.
I et indlæg på Truth Social på Thanksgiving skrev præsidenten:
Selvom vi har gjort teknologiske fremskridt, har indvandringspolitikken undermineret disse fremskridt og levevilkårene for mange.
Jeg vil permanent standse indvandringen fra alle tredjeverdenslande for at give det amerikanske system mulighed for at komme sig fuldstændigt.
Jeg vil ophæve alle de millioner af ulovlige indrejsetilladelser, som Biden har udstedt, herunder dem, der er underskrevet af Sleepy Joe Bidens Autopen, og fjerne alle, der ikke er en nettoaktiv for USA.
Trump sagde også, at han agter at udfase alle føderale ydelser og subsidier til ikke-statsborgere.

Han ønsker også at fratage migranter, der underminerer den indenlandske sikkerhed, deres statsborgerskab og udvise alle udenlandske statsborgere, der er en offentlig byrde, en sikkerhedsrisiko eller uforenelige med den vestlige civilisation.
Trump mener, at omvendt migration er det eneste, der kan afhjælpe den situation, USA befinder sig i.
Derefter ønskede han folk en god ferie, men med én undtagelse: “Bortset fra det, GOD THANKSGIVING TIL ALLE, undtagen dem, der hader, stjæler, myrder og ødelægger alt, hvad Amerika står for. I bliver ikke her længe!”
Baggrund: Skudangrebet i Washington
Trumps kommentarer kom efter et dødbringende bagholdsangreb på to medlemmer af Nationalgarden nær Det Hvide Hus onsdag, udført af den afghanske statsborger Rahmanullah Lakanwal.
Lakanwal, 29, kom til USA i 2021 fra Afghanistan i kølvandet på Biden-administrationens tilbagetrækning som led i programmet “Operation Allies Welcome”.

Amerikanske styrker hjælper evakuerede ombord på et C-17-fly under evakueringen fra Kabul den 21. august 2021. Foto: U.S. Central Command Public Affairs
Lakanwal tjente i den elite NDS-03-terrorbekæmpelsesenhed i Afghanistan, en af mindst fem paramilitære “Zero Units”, der samarbejdede med CIA, ifølge New York Post.
Ifølge AfghanEvac, en non-profit organisation drevet af amerikanske veteraner, der hjælper afghanske allierede med at bosætte sig i USA, samarbejdede de med mange sådanne enheder, men var ikke involveret i Lakanwals indvandring til landet.
CIA-direktør John Ratcliffe bekræftede, at Lakanwal samarbejdede med agenturet. Hans tjeneste for USA bidrog til hans optagelse. Lakanwal ansøgte om asyl i december 2024 og blev senere godkendt under Trump-administrationen i april i år.
Onsdagens skyderi dræbte Sarah Beckstrom (20) fra West Virginia National Guard og efterlod vagten Andrew Wolfe (24) kritisk såret.
Omfattende foranstaltninger i kølvandet på angrebet
I løbet af de 24 timer efter skyderiet har Trump-administrationen indført en række omfattende stramninger af indvandringspolitikken.
Joseph Edlow, direktør for US Citizenship and Immigration Services, skrev på X, at der vil blive foretaget en fuldstændig og grundig gennemgang af alle green card-indehavere fra lande, der giver anledning til bekymring.
Edlow oplyste, at gennemgangen var beordret af Trump og forventes at omfatte green card-indehavere fra mindst 19 lande.
Trump-administrationen meddelte også onsdag, at behandlingen af alle indvandringsansøgninger vedrørende afghanske statsborgere straks vil blive suspenderet på ubestemt tid, indtil en gennemgang af sikkerhedsprocedurerne er afsluttet.
Taget herfra
og her Lars Hedegaard:
Taget herfra
Præsidenten har netop meddelt, at han ”permanent vil sætte migrationen fra alle tredieverdenslande på pause” og fjerne enhver, der ”ikke er nogen gevinst for De Forenede Stater, og som er ude af stand til at elske vores land”.
Udmeldingen kommer i kølvandet på den afghanske indvandrer Rahmanullah Lakanwals overlagte mordforsøg på to medlemmer af West Virginias nationalgarde, som var på tjeneste i hovedstaden, Washington DC. En af gardisterne, den 20-årige Sarah Beckstrom, er bukket under for sine kvæstelser, mens den anden, Andrew Wolfe, stadig er i kritisk tilstand.
Blandt europæiske politikere og medier vil præsidentens meddelelse givetvis vække ramaskrig. Vi befinder os nemlig i en verdensdel, hvor enhver ugerning begået af indvandrere fra den tredje verden bliver mødt med bekendelser til ”menneskerettighederne” og fordømmelse af ”racisme” og ”højreekstremisme”. Fremmede ugerningsmænd kan roligt fortsætte, for de kan altid regne med magtelitens bortforklaringer.
Men USA er ikke som Europa. Derovre er der stadig en del af befolkningen, som har et kontant syn på ret og uret, moral og umoral, lov og orden. De vil byde Trumps besked velkommen.
Under sin valgkampagne i 2015 luftede Trump muligheden af at forhindre yderligere tilvandring af muslimer, indtil ”vi finder ud af hvad fanden, der foregår” (what the hell is going on).
Han gjorde imidlertid ikke noget ved det i sin første præsidentperiode – sikkert fordi han ikke havde opbakning til det – og den muhamedanske tilstrømning fortsatte.
USA har nu talrige millioner af fremmede, der hader landet, og som i muslimernes tilfælde arbejder på at omdanne det til et islamisk kalifat.
Det har vi også i Europa, men her ser befolkningsflertallet ser frem til at blive slagtet. De bliver i hvert fald ved med at støtte politikere, der baner vej for deres endeligt.
Trump-administrationen vil stadig støtte NATO, og glæder sig over, at mange af de europæiske medlemslande har lovet at øge deres militærudgifter. Men hvad er det værd, når den politiske, kulturelle og ideologiske kløft bliver stadigt dybere?
Sigmund Freud talte om ”thanatos” – dødslængslen – som et menneskeligt vilkår.
I Europa har vi indstillet os på vores egen og vores civilisations undergang og kaster os derfor ud i ud i en pervers masochisme. Muhamed er kommet for at udrydde os, og vi ser frem til det.
USA har stadig bevaret optimismen og beslutsomheden på at forsvare, hvad der er tilbage af Vesten. Her har vi årsagen til det europæiske had til Trump.
Taget herfra
EU og min bare. Med de hamaszombier der har vist sig, synes jeg heller ikke EU er værd at forsvare. Forstår udmærket godt USA er trætte af Europa. Kun Polen, Ungarn, Slovakiet og måske andre er det værd.
Fornuftigt af Trump. Men i ly af de demokratiske parti, har USA også fået et islamisk problem. Dearborn og minneapolis, og vel også nu New York. Men jeg tror og håber der er en amerikansk vilje til at gå imod det kulturelt og politisk. ( såvidt jeg har forstået, men dobbelt tjek det, så har Texas guvernør talt om at forbyde sharia i forfatningen)
Medierne var revnende ligeglade med afghanerens nedskydning af de 2 guardsmen. For medierne blev straks ramt af galopperende TDS som følge af DJTs resolutte reaktion, så nyhederne mest kom til at ligne journalnoter fra en 6. afdeling.