“Ros til Mette Frederiksen for Jerusalem-forhandlinger”

Sådan siger Bent Jensen i denne glimrende artikel, der også viser venstrefløjens HAD til den jødiske stat og deres manglende viden/bevidste løgne

Jeg har tyvstjålet artiklen herfra

Af: Bent Jensen   5. marts 2021, 23:21

foto: Vimeo

Statsminister Mette Frederiksen fortjener stor ros for sammen med Østrigs kansler  Sebastian Kurz og Israels statsminister Netanjanu at have indledt forhandlinger i Jerusalem om fælles fremstilling af anti-Covid vacciner. EU har for længst demonstreret sin uduelighed på området, og for en sjælden gangs skyld har overkommissær Ursula von der Leyen indrømmet, at man fejlede på mange områder. EU-landene har samtidig været vidne til, at det nu igen suveræne England har løst opgaven med produktion af vaccine langt hurtigere og bedre end EU-bureaukratiet.

Venstrefløjen og deres medier i Danmark har haft ondt af, at Israel er hovedaktøren i trojkaen, og at mødet skulle finde sted i Israels hovedstad Jerusalem. Det dårligt informerede dagblad Politiken har således talt om Israels ”apartheid vaccinationspolitik”, som kaldes en skændsel, og skældt ud på Mette Frederiksen, fordi hun ikke har fordømt Israels politik. Hvis hun havde gjort det, ville hun have gjort sig selv til grin. Nu er det kun Politiken, der er blevet til grin.

Det er åbenbart for svært for Politikens chefredaktør og for Enhedslisten med flere at sætte sig ind i, hvordan ansvarsfordelingen mellem Israel og Det palæstinensiske Selvstyre folkeretligt er aftalt og har fungeret siden 1990´erne. Den israelske regering i Jerusalem har ansvaret for samtlige israelske statsborgere og lever op til sit ansvar, uanset om det drejer sig om jøder eller arabere eller andre grupper. De to millioner arabere med israelsk statsborgerskab er derfor blevet vaccineret på lige fod med alle andre statsborgere. Dertil vil Israel vaccineret flere hundredetusinde arabere fra selvstyreområdet, der arbejder i Israel.

Det palæstinensiske Selvstyres regering i Ramallah har ansvaret for de palæstinensere, der bor i selvstyrets område. De er næsten alle muslimske arabere. Selvstyret gør også krav på at repræsentere de to millioner muslimske arabere, der bor i Gaza-området, selv om terrororganisationen Hamas har fordrevet selvstyrets repræsentanter og selv udøver regeringsmagten dér. Israel rømmede hele Gaza-området i 2005, mens Hamas-styret som erklæret mål har tilintetgørelse af den jødiske stat.

Israel har hjulpet Det palæstinensiske Selvstyre med at få tilført flere millioner af den effektive russiske vaccine Sputnik. Selvstyret har udtrykkeligt understreget, at det ikke er et departement under Israel, m en har sin egen regering og sundhedsministerium.

De mange falske påstande om Israels ”apartheid vaccinationspolitik” er en skændsel for de medier og personer, der udbreder dem. De er samtidig udtryk for den årelange hysteriske medieinteresse for at kaste smuds på den jødiske stat. Siden 20. december har der været 2.700 artikler om Israels påståede forpligtelse til at vaccinere palæstinensere under Selvstyret og Hamas-regimet i Gaza. Stort set ingen interesserer sig for Kinas vaccinationspolitik i det besatte Tibet eller Tyrkiets vaccinering af befolkningen på den tyrkisk besatte halvdel af staten Cypern.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Den ældgamle sandhed – misundelsen mod den der kan, der hos socialisterne hedder: De har stjålet det fra de fattige.

    Der er ikke skrevet så meget musik om emnet. Følgende skulle være skrevet af Billie Holiday herself. Det tror jeg ikke på – det er alt for dobbelttydigt. Damen var en stor fortolker og sangerinde, men raffineret var hun ikke.

  2. Det vil sige at Danske medier har skrevet 2700 negative artikler, fyldt med jødehad og løgnagtige påstande, om Israel de sidste 3 måneders tid?

    Og, nu vil tosserne så indfører fængsel for “folk” der udsender falske informationer på internettet. Jeg glæder mig til at hele den gren af journalistikken bliver buret inde, helst på livstid.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.