Det er gode nyheder for UK, så de to partier Restore Britain og Reform UK ikke længere stjæler stemmer fra hinanden 🙂
Det skriver Arnt Jensvoll om her
Taget herfra
Rupert Lowe, leder af det konservative parti Restore Britain, har offentligt tilbudt samarbejde med Nigel Farages Reform UK for at samle højrefløjen og besejre Labour ved det kommende parlamentsvalg. Farage har svaret ved at love at opbygge en »bred koalition«.
I en 12 minutter lang video, der blev offentliggjort på X den 2. august, opfordrede Lowe Farage til at lægge personlige uenigheder til side:
– Jeg tror virkelig, at der er tilstrækkeligt fælles grundlag for, at vores to bevægelser kan samarbejde mod den truende venstrealliance, der vil gøre en ende på det, der er tilbage af håb for dette land.
Valgsamarbejde eller midlertidig våbenhvile?
Lowe knytter et samarbejde til politiske krav om en langt strengere indvandringspolitik, omfattende udvisninger af personer uden lovligt ophold, forbud mod sharia-domstole, burka og ægteskaber mellem fætre og kusiner – samt en folkeafstemning om genindførelse af dødsstraf.
Restore Britain, som Lowe stiftede, efter at han blev ekskluderet fra Reform UK i 2025, positionerer sig længere til højre end Farages parti og har fået støtte fra blandt andre Elon Musk.

Farage svarede samme dag på X:
– Når udsigten til et tidligt parlamentsvalg bliver stadig mere sandsynlig, er det naturligt, at folk fra hele det politiske spektrum overvejer, hvilken side de ønsker at stå på i denne kamp. Patriotiske vælgere tror på mange af de samme ting, men kun ét parti har virkelig mulighed for at skabe forandring.
For at skabe denne forandring forstår jeg, at Reform UK vil have brug for støtte fra andre partier samt fra millioner, der aldrig har stemt før. Det er den brede koalition, jeg er ved at opbygge. Min tidligere politiske baggrund har vist, at jeg altid er villig til at sætte landet før partiet. Men jeg vil aldrig vende ryggen til mit team.
Jeg vil fortsætte med at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at besejre venstrefløjen og give Storbritannien det stærke lederskab, det fortjener. Dette er vores lands sidste chance. Vi har ikke råd til at spilde den.

Farage og Lowe har haft et anstrengt forhold, siden Lowe blev smidt ud af Reform UK i marts 2025 efter beskyldninger om truende adfærd, hvilket han afviser. Der er angiveligt samtaler i gang mellem partierne, men det er uklart, om det ender med en formel aftale, et valgsamarbejde eller blot en midlertidig våbenhvile. Lowe har signaleret, at betingelserne kan forhandles.
Taget herfra
Ganske fornuftigt i stedet for at bekrige hinanden.
Man burde gøre det samme i Danmark hvor DF, DD og BP alligevel kæmper om de samme vælgere.
Her kan man faktisk lære noget af den yderste venstrefløj.
Tilbage i 70’erne og 80’erne var den ligeledes opsplittet i et utal af forskellige fraktioner og ligegyldige småpartier.
Så besluttede man sig for at gå sammen, og skabte herefter Enhedslisten, der som bekendt kom i Folketinget første gang i 1994.
Og i dag må man jo desværre konstatere, at det er blevet et forholdsvis magtfuldt parti, der i dag har fuld vetoret overfor Mette Mink & Fadbumzen.