Sørlander kronik i Berlingske Magasin

Religion har faktisk en politisk betydning

“For 500 år siden stod den europæiske og den islamiske verden på nogenlunde samme niveau. Men mens den islamiske verden havde låst sig selv fast i en religiøs lovgivning, der i sit grundlag var givet én gang for alle, så satte den kristne verden med Reformationen gang i en proces, som sekulariserede og demokratiserede det politiske. Det førte til en radikalt forskellig udvikling, som også gav sig udslag på det videnskabelige og teknologiske område, og som gjorde de europæiske magter langt stærkere. Det viste sig åbenlyst med Napoleons landgang i Ægypten i 1798. Dengang var det den islamiske verden, der havde bundet sig selv med irrationelle bånd.

Men nu synes Europa gennem den Europæiske Union at have gjort noget tilsvarende: bundet sig selv med et irrationelt bånd. Det er sket i og med, at man har låst sig fast i en fornægtelse af, at forskellen mellem kristendommen og islam har nogen politisk betydning. Man benægter den historiske sammenhæng mellem kristendommen især protestantisk kristendom og den sekulære demokratiske samfundsorden. Men kan man gøre det ustraffet? Må en sådan fornægtelse ikke betyde, at Europa selv er ved at ødelægge den arv det sekulære demokrati som det skylder kristendommen og ikke islam? For os kan der skjule sig en tragedie i det spørgsmål, men for andre vil det måske snarere fremstå som et eksempel på historiens ironi.”

Læs det hele på Berlingske