Det viser Finn Rudaizky her
Taget herfra
Den islamiske forening Hizb ut-Tahrir har etop lanceret en ny kampagne rettet mod gymnasieelever.
Kampagnen er ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) dybt bekymrende. Men mine erfaringer viser med sørgelig tydelighed, at Socialdemokratiet selv har et medansvar. De ligger, som de har redt.
Hizb ut-Tahrir har under overskriften “stå fast på jeres islamiske identitet og bær den med stolthed” netop udgivet et brev til muslimske gymnasieelever forud for studiestarten i næste uge, som DR har læst. I brevet står der blandt andet, at:
“Mange af jer vil opleve et ungdomsmiljø, hvor adfærd, normer og en livsstil, der ikke harmonerer med Islam, fremstilles som det naturlige eller ønskelige valg”.
“Der kan opleves et pres for at tilpasse sig en kultur, hvor det at følge sine lyster og dyrke en ofte skamløs og grænseløs ungdomskultur fremstilles som normalt og værdifuldt, og hvor noble islamiske værdier fremstilles som gammeldags, begrænsende eller fremmede”.
Den ordlyd bekymrer udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov. Han kalder kampagnen splittende og farlig. (DR)
“Hizb ut-Tahrir opfordrer til, at man skal huske sine islamiske værdier – underforstået, at man skal holde sig fra danske værdier – så det er meget bekymrende”, siger han.
Derfor håber ministeren, at gymnasiernes rektorer vil se med alvor på kampagnen målrettet nye gymnasieelever.
Men Socialdemokratiet ligger, som de har redt. Det viser mine erfaringer.
Socialdemokratiet ville ikke stoppe Hizb-ut-Tahrir
Da Sikander Sidique i november 2004 blev indvalgt i den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus, vidste man i Socialdemokratiet godt, at Sikander havde været aktiv deltager flere gange ved Hizb-ut-Tahrir møder.
Sikander’s opstillingskreds, 5. Kreds Nørrebro, havde en måned før valgdagen, skrevet til samtlige socialdemokratiske medlemmer af kredsen, at de frarådede at stemme på Sikander Sidique, da de var blevet bekendt med hans Hizb-Ut-Tahrir aktivitet.
Det var kredsens formand, Jørgen Elikofer, som udsendte brevet.
Jeg selv blev genvalgt til S-gruppen, men nægtede at sidde i samme gruppe med en Hizb-Ut-Tahrir tilhænger. Jeg meldte mig derfor omgående ud af partiet, da Socialdemokratiet ingen konsekvenser ville tage af sagen.
Jeg sad som S-medlem fra 1994 frem til 2005 i byens kulturudvalg. Vi havde flere afstemninger om Hizb-Ut-Tahrir skulle have lov til at leje lokaler i Københavns Kommune. Som dengang, eneste socialdemokrat, stemte jeg altid imod, at Hizb-Ut-Tahrir skulle kunne leje kommunens lokaler – og tilmed med kommunalt tilskud.
Mine to socialdemokratiske kulturudvalgsmedlemmer og den socialdemokratiske gruppe, stemte for grønt lys i kommunen til Hizb-Ut-Tahrir!
Og den socialdemokratiske gruppe og Overborgmester var glade for Sikanders valg til Borgerrepræsentationen.
For en en del år siden, blev Hizb-Ut-Tahrir talsmand dømt ved dansk domstol for dødstrusler mod danske jøder.
Sikander sidder i dag igen i Borgerrepræsentationen. Nu for Frie Grønne. I husker, det er ham som vil have “zionisterne” læs: jøderne, ud af København.
Sådan skriver Finn Rudaizky
Den aktuelle anledning er et brev Hizb-ut-Tahrir har sendt til de unge muslimer, der netop nu begynder i gymnasierne.
Taget herfra
Danske politikere er sinker og tåber – organisationen har i flere år været forbudt og ulovlig i både Tyskland og Storbritannien!!!!
Det er da kun Dansk Folkeparti, DD og Lars Boje der vil ha’ den bande forbudt.
Glæder mig til Messerschmidt udstiller de ynkelige, islamliderlige landsforræderes angst og konfliktsky hed …..
Størstedelen af FT består kun af problem idioter.
PS. Chr. Rabjerg Madsen tør ikke nævne, det er et direktiv fra EU, at vi er tvunget til at huse ulven.
Dumskerne må ikke vide vi intet bestemmer selv, og at de 179 kun skovler “løn” og pension ind, – for stort set ingenting.
Dén sang er PIV-falsk! For Socialkammeratiet har ikke IKKE I-K-K-E “et medansvar”!
S & RV er de hovedskyldige, hvorfor individerne involverede i de 2 landssvigerorganisationer siden 1993, skal prise sig MEGET lykkelige, hvis de nøjes med at ende på den politiske mødding, når Den Danske Arbejder stille spørgsmålene: “Hvor lang tid har dette stået på, hvis skyld er det, og hvem er det, der kunne have forhindret dét, MEN INTET GJORDE – tvært imod?!”!