Sammenhængskræft

Det var vist nok Karen Jespersen der i 1994 lancerede ordet sammenhængskraft, og ordet blev hængende blandt politikere, uanset hvor konsekvent de har undergravet sammenhængskraften i Danmark.

“Tilliden til politikerne, medierne, store samfundsbærende institutioner og ikke mindst hinanden er altafgørende for sammenhængskraften i et land som Danmark”, udtalte Søren Pape i 2019, og hævdede samtidigt at Det Konservative Folkeparti værdsætter og værner om sammenhængskraften.

Det første er indlysende sandt, men det sidste bliver stadig mere svært at have tillid til. Søren Pape kan, som de fleste politikere, sige meget rigtigt, mens han gør det forkerte.
Vores politikere er ikke vores, for det er ikke os de repræsenterer.

Politikere i Vesten har længe arbejdet på at opløse folket, i nogen udstrækning også på at vælge et nyt (og mere føjeligt), understøttet heri både af medierne og af store samfundsbærende institutioner.
Blandt de store samfundsbærende institutioner burde vi medregne det britiske kongehus, men heller ikke det kan vi regne med.
I de seneste årtier er der kommet dumsmarte bemærkninger fra det danske kongehus, men ikke tilnærmelsesvis samme fragmentering som samtidigt er leveret fra det britiske.

En institution der omgås mere venskabeligt med Jeffrey Epstein og Jimmy Savile end den gjorde med Diana Spencer er ikke just samfundsbærende.
Millioner af briter sørger over tabet af Elizabeth II eller måske sørger de mere over udsigten til Charles III på tronen. Han gav den i årevis som en klimahystade og ifølge Redacted var det ham der lancerede the Great Reset.

“Hvorfor blande [covid]vaccine ind i klimadebatten” spurgte en hr. Larsen forleden på Snaphanen, og fortsatte: “De to emner har intet med hinanden at gøre. klima hysteriet er for alvorligt til, på den måde at bagatellisere med.”

Som en der har forsøgt at sætte sig ind i begge emner, mener jeg at hr. Larsen har galt fat i proportionerne, at det er ham selv der gør sig skyldig i bagatellisering, men vigtigere endnu så skorter det bestemt ikke på sammenhænge mellem covidhysteri og klimahysteri, hvilket Steen også demonstrerede i sit følgende blogindlæg.

It’s the economy stupid

I stedet for at fortabe sig i alle de mange løgne, som de to emner behæftes med fra politikere, journalister og certificerede fagfolk, kan man observere hvilke konsekvenser løgnene trækker med sig, og observere hvem der, fra højere sted, trækker i trådene. Man vil i begge tilfælde finde et markant sammenfald. Og der kan såmænd føjes flere emner til.

De fleste burde efterhånden have opdaget hvor meget både covidhysteriet og klimahysteriet rimer på bill & melinda gates foundation, men tag f.eks. lige et hurtigt kig på rockefellerfonden:

Health, clean energy, food, economic equity, innovation…

Sygdom, armod, sult, slaveri og industrielt folkedrab promoveres også her som noget humant og bæredygtigt.
Magtsyge forklædt som ansvarlighed.

You will own nothing and be happy – profeterer WEF, og hvis hverken lockdowns eller klima-hysteri kan bringe os til tiggerstaven, så kan en rask lille stedfortræderkrig i Ukraine måske. Folk der er utilfredse med den planlagte economic equity vil efter planen ophøre med at eksistere, mens en meget lille gruppe – for the greater good – vil eje administrere alt og alle.

Ordet sammenhængskraft kom som en fordanskning af cohésion sociale, og blev også på dansk i begyndelsen brugt i forståelsen social sammenhængskraft jævnfør idealet om et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.
I lyset af dette ideal mener jeg at også Charles III bør betragtes som en kræftcelle.