Det skriver Britta Mogensen her


Taget herfra
Muslimen Sikandar Siddique fra Frie Grønne blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Men han røg ud igen, fordi den adresse, han oplyste, at han boede på i København, var fup.
Ifølge Siddique selv skete det ikke på grund af snyd, men på grund manglende dokumentation for, at han ikke havde snydt. Altså omvendt bevisførelse, mener han.
Siddique tabte altså sin boligsag. Men det betyder ikke, at vi slipper for ham og hans lige i dansk politik.
Siddique fik 3.125 stemmer. Frie Grønne fik sammenlagt 6.798 stemmer, hvilket gav dem ét mandat. Hvis Frie Grønne kun havde opnået de resterende 3.673 stemmer, ville partiet næppe have opnået valg.
Umiddelbart synes Siddique at tage udsmidningen med ophøjet ro. Han glæder sig til at hans suppleant Asham Nadeem, der fik 612 stemmer, kommer i Borgerrepræsentationen. Nadeem har et ”moralsk kompas”, som Siddique beundrer.
Tilbagebetaling af vederlag
En ting vækker stor interesse: Skal Siddique betale sit vederlag tilbage?
Siddique sad uretmæssigt i Borgerrepræsentationen i 9 måneder og modtog hver måned e vederlag på 17.000 kr. om måneden i 9 måneder, Skal de penge ikke betales tilbage?
Måske mener kommunen, at han ikke ejer kongens mønt til at betale sit uberettigede vederlag med eller, hvad der er mere sandsynligt: Man synes, det er synd for ham.
Københavns Kommune har ikke svaret på Altingets forespørgsel om, hvorvidt Siddique skal betale sit vederlag tilbage.
Sikandar Siddique ser fremad mod Folketinget
Er det nu slut med at se Sikandar Siddique trone frem alle steder, efter at han er blevet smidt ud af Københavns Borgerrepræsentation?
Nej, siger han selv med et smil. Nu skal han i gang med at samle stemmer til at kunne stille op til Folketingsvalget. De stemmer, han regner med at kunne høste, er blandt ”partier” med mærkelige navne, Hampepartiet, Menneskepartiet, DKP og lignende.
Hvad angår DKP, vil han kunne få gode råd af Enhedslistens kommunale medlemmer.
På sin Facebook side skriver han:
”Min opgave herfra bliver at hjælpe Frie Grønne med at blive samlingspunkt for alle de venstrefløjsvælgere, som har fået nok af status quo og etablerede partier, der giver køb på systemkritikken for at være med til at flytte kommaer. Vi har ikke råd til flere brede forlig, som bare smider mere kul på motoren, mens afgrunden kommer nærmere og nærmere.”
Med de visioner kan Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Socialistisk Folkeparti godt belave sig på at bløde stemmer til Sikandar Siddique.
Forslag fra de gode venner
Hans venner har mange forslag til, hvordan det skal lykkes at komme i Folketinget.
Menneskepartiet mener, at der skal dannes et valgforbund. Det gik jo så fint op til kommunevalget. Ved valgforbundets hjælp lykkedes det at få én person ind i Borgerrepræsentationen.
Andre mener, at man skal starte igen på et helt ”blankt papir”. Så vidt jeg har forstået forslaget, går det bl.a. ud på, at Siddique nedlægger Frie Grønne og så slår de sig allesammen sammen.
Det forslag har ingen gang på jord. Når Siddique gerne ville i valgforbund med disse noget besynderlige bevægelser, skyldtes det alene, hvad det kunne komme til at betyde for én person. Siddique. Frie Grønnes ukronede konge.
Han ville heller ikke drømme om at nedlægge ”mit parti”, som er født i smerte og uden befolkningens forståelse for hans storslåede vision for Danmark og danskerne.
Går man ind på hans Facebook-side, er der – udover naturligvis de tilvandrede – en del danskere. Der kommer med kommentarer. Fra begge grupper er der både beundring og vred afvisning.
Beundringen består i, hvor godt han med sine udtalelser gør det. Både med hensyn til Israel og Gaza – og nåh jo, da også Københavns Kommune.
Afvisningen går på, at han slet ikke er politiker, fordi han ikke forstår, at når han er valgt til et kommunevalg, er det kommunens interesser, han skal arbejde for. Men han kan slet ikke løsrive sig fra Israel og Hamas i Gaza.
Jødehad
Der findes ikke had i hans hjerte, siger han. Han omfavner alle uanset baggrund og sandelig også seksuel orientering.
På trods af hans store hjerte, afskyr han zionisterne. Men da alle ved, det betyder jøderne, har han måttet finde en anden betegnelse. Så han kalder det i stedet for zionisme, en ideologi, der altså intet har med jøder at gøre, påstår han.
Genialt, for ingen ved, hvad han taler om. Det er ligesom Lars Løkke Rasmussens påstand om, at islamiske terrorangreb intet har med islam at gøre. Det er der heller ingen, der har forstået.
Plakaterne, der vakte opsigt
Men hvem er zionisterne? Det er dem, der ønsker at bevare Israel. Og da Siddique har erklæret, at han arbejder på at få opløst Israel (sic.) ønsker han zionisterne ud af København. Det viste mange af hans plakater.
Men hvordan får han disse to store visioner opfyldt?
Selv om Siddique og han medløbere måske kan genkende en jødisk udseende person på gaden, vil de ingen mulighed have for at genkende en zionist. Vi kommer i mange slags.
Det er jo det glade vanvid, at nogen overhovedet kan få så syg en tanke i hovedet, blot fordi hadet skal have en landingsplads.
Siddiques forsvar er, at mange jøder også hader zionisterne. Det er der ikke noget mærkeligt i. Der er også danskere, der hader Danmark. Han har dem alle i sin midte.
Mavepuster og voksenmobning
Der er partier i Borgerrepræsentationen, der ikke synes at være enig i den beundring for Asham Nadeem, som Siddique giver udtryk for.
Flertallet protesterede over, at Siddiques suppleant skulle efterfølge ham, og fire partier rejste sig ikke op for Nadeem, da han ankom, som sædvanen er, når en ny kommer i Borgerrepræsentationen.
Nadeem kaldte det en mavepuster og voksenmobning og udtalte, at der var:
”Folk fra fire partier som i protest valgte ikke at vise mig den respekt og rejse sig op og velkomme mig”. (TV 2 Kosmopol)
Så allerede inden han fik sat sig i stolen, var han blevet dybt krænket. Det bliver nok hverken første eller sidste gang.
Baggrunden for partiernes modstand mod Nadeem skyldes en tale, som han havde holdt til en demonstration i det udsatte boligområde Tingbjerg i København på selveste 2-årsdagen for den islamiske terrororganisation Hamas’ overfald på den israelske festival og flere israelske kibutzer.
Han reklamerede selv for dette på sine sociale medier. Det har fået kritikken til at hagle ned over det nyslåede medlem af Borgerrepræsentationen.
Til gengæld protesterede Asham Nadeem over, at der er blevet brugt betegnelser om ham som ”terrorstøtte”, ”farlig for demokratiet” og ”antydninger om, at jeg skulle udgøre en sikkerhedsrisiko, er meget alvorlige anklager, hvis mine kollegaer ønsker at kritisere mine politiske holdninger. Men jeg håber, at debatten kan handle om det, jeg faktisk har sagt og gjort, frem for at tillægge mig synspunkter og motiver, jeg ikke har givet udtryk for.”
Jeg er valgt til Borgerrepræsentationen for at arbejde politisk for København, og jeg ønsker at samarbejde konstruktivt med mine kollegaer også dem, jeg er grundlæggende uenig med.”
Politisk arbejde for København
Hvor godt samarbejdet vil blive, vil nok i nogen grad afhænge af, hvorvidt Nadeem oppe i hovedet kan adskille København og Israel/Gaza.
Det havde Siddique meget svært ved. Som det måske huskes af de fleste, krævede han, at Danmark aktivt skulle arbejde internationalt for, at staten Israel opløses.
Det ville være noget af en kommunal opgave.
Men Sikandar Siddique fortsætter. Og hans holdninger har stor opbakning i indvandrertæt boligområde, hvor der bor mange ikkevestlige ofte muslimske indvandrere.
I den indvandrertætte bebyggelse Tingbjerg fik Siddique ved kommunalvalget i 2025 eksempelvis hele 19,5 procent af stemmerne ved kommunalvalget i København tirsdag.
På valgstedet Tingbjerg Skole i bydelen Tingbjerg ved Husum. blev Frie Grønne det næststørste parti – kun overgået af Enhedslisten, der får hele 30,9 procent af stemmerne.
Så vi kan godt regne med, at vi i takt med, at antallet af muslimer vokser, kommer til at høre mere til Sikandar Siddique og til andre med hans holdninger.
https://www.facebook.com/sikandar.siddique.politiker/?locale=da_DK
Søren Villemoes på Weekendavisen 17. september
https://www.facebook.com/search/top?q=nader%20ashkani
https://www.berlingske.dk/samfund/kritikken-vaelter-ned-sikandar-siddiques-afloeser-beskyldes-forjoedehad-ogterrorstoette-efter-opsigtsvaekkende-tale https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/siddiques-afloser-folte-sig-voksenmobbet-under-velkomst-b81cd
https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/siddiques-afloser-folte-sig-voksenmobbet-under-velkomst-b81cd
Taget herfra
Leave a Reply