“Skarp republikansk kritik af en mulig Iran-aftale”

Vi kender stort set kun til “aftalen” ud fra iranske kilder

Taget herfra

Ifølge amerikanske medier arbejder Trump-administrationen på en aftale, som både skal afslutte Iran-krigen, genåbne Hormuzstrædet, ophæve den amerikanske blokade mod iranske havne og åbne for 60 dages forhandlinger om Irans atomprogram. Aftalen får skarp kritik af republikanske politikere, som er tilhængere af en militær løsning på krigen. De mener, at det vil være en katastrofe, hvis resultatet bliver, at Iran får lov til at berige uran og udvikle atomvåben. Hertil kommer, at en sådan aftale ville blive opfattet som udtryk for USA’s svaghed samtidig med, at den vil den efterlade Iran som den dominerende magt i Mellemøsten.

Under en telefonsamtale forsikrede Donald Trump Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om, at han vil stå fast på, at Irans atomprogram skal afvikles, og at landets berigede atommateriale skal fjernes fra iransk territorium. Trump lovede, at han ikke vil indgå en endelig aftale uden at disse betingelser opfyldes. Samtidig fastholder Trump, at Israel har ret til at forsvare sig mod trusler på alle fronter, herunder Libanon.

Taget herfra

1 Kommentar

  1. Hvis mullaerne får adgang til våben-grade uran, vil de bruge det som en genvej, til at komme hurtigere “hjem til jomfruerne”.
    Senariet er ikke “kun” en trussel mod menneskeheden, men en trussel mod alt levende på kloden! 😱

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.