Ulla Nørtoft Thomsen har skrevet om at være Fanget og Fri med Solsjenitsyn som eksempel. Jeg kom i tanker om at jeg lige har læst en opdatering om ham:
Solsjenitsyn, der sad i Sovjets fangelejre i årevis, beskrev dem i bøgerne ‘En dag i Ivan Denisovits’ liv’ og ‘Gulag Øhavet’.
Efter løsladelsen blev han deporteret til USA i 1974, men venste hjem til Rusland i 1994.
Nu angriber han i Moscow News det land, der beskyttede ham i 20 år: “USA og dets NATO allierede anstrenger sig for at omringe Rusland og ødelægge dets selvstændighed, selvom det ikke udgør nogen trussel for NATO, Østeuropa og Ruslands sydlige flanke.” Envidere udtaler han, at “USA okkuperer Bosnien, Kosovo, Afghanistan og Iraq aom et led i en kampagne mod Rusland.”
Det vestlige demokrati giver han heller ikke meget for: “Vi har (i Rusland) valgt den mest tankeløse form for imitation. Og ja – de nutidige vestlige demokratier er i en alvorlig krise, og det er umuligt at forudse, hvordan de vil komme ud af den.”
NewsMax august 2006
Det ser ikke ud til, at der er meget tilbage af de gamle frihedsidealer.
Solsjenitsyns idealer stammer fra tsar-tiden. Det er for så vidt respektabelt nok. Han har hele tiden været anti-kommunist, anti-demokrat, anti-amerikansk og anti-europæisk. Åndshistorisk er han vel nærmest en nulevende Dostojevski.