Det skriver Britta Mogensen her
Taget herfra
I denne sommer (hvis man kan kalde den det), har der for en gangs skyld ikke været nogen lang og kedelig agurketid, hvor journalisterne selv må finde på historier for i det mindste at kunne få lidt på tryk.
Det ene bravallaslag efter det andet har nemlig været på tapetet lige siden Frederik Vads (S) tale i Folketinget. Dernæst udkom Rasmus Stoklunds (S) bog ”Ingen over Domstolen”, der for de fleste partier, medier, eksperter og andet godtfolk har føjet spot til skade.
Efter at mange i årevis har kritiseret Menneskerettighedsdomstolens aktivistiske frembrusen, der fratager de nationale parlamenter og domstole deres suverænitet, er Rasmus Stoklunds bog – for mig – kommet som sendt fra himlen. Ikke fordi jeg tror, det vil gøre nogen som helst forskel nu, men fordi der måske er sået et lille frø til genopretning af det Danmark, vi kendte.
Stoklund mener ikke, at Danmark skal efterkomme illegitime domstolsafgørelser, dvs. de afgørelser fra Domstolen, der tvinger os til at beholde kriminelle på grund af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv. Han pointerer, at han ikke taler for regeringen, men for sig selv. Men spørger man borgerlige politikere og Socialdemokratiet, er ønsket hos nogle af dem det samme.
”Det kommer ikke til at ske”, siger Løkke Rasmussen. ”Vi kommer ikke i nogen situation, hvor Danmark ikke kommer til at respektere domstolsafgørelser. Det siger jeg ikke som formand for Moderaterne, det siger jeg som Danmarks udenrigsminister.” Se også DKA.
Så er det sagt! Danskernes liv og helbred er helt uden betydning for Danmarks udenrigsminister. Hvad kan årsagen mon være?
Stoklunds ønskeseddel
Men som om afvisning af de mest urimelige domme fra Domstolen ikke er nok, ønsker Stoklund tillige, at så mange udvisningsdømte kriminelle som muligt virkelig bliver udvist og ikke ender på tålt ophold. Og endvidere, at kriminelle, der ikke vil rejse hjem, skal sidde fængslet, indtil de vil rejse.
Det er så frygtelig en idé, at hele godhedssegmentet fik kaffen galt i halsen.
Det nyttede ham intet, at han forsøgte at ”mildne” sine udtalelser, ved at udtrykke, at danske love naturligvis skal være inden for konventionerne. Det er Menneskeretsdomstolens aktivistiske fortolkning af konventionerne, Stoklund ønsker stoppet.
Men så er der jo lige den med Danmarks internationale forpligtelser, hvor intet er for småt til, at de store juriske tænkere ikke kan tage det op.
Når utilfredsheden i befolkningen stiger, kommer der nogle slag i bolledejen, og en del politikere kommer med skarpe udmeldinger om, at Menneskerettighedsdomstolen bare skal blande sig uden vores nationale domstole. Men forhindringerne for hjemsendelse af forbrydere er så mange, at politikerne – med få undtagelser – synes at have givet op. Derfor skydes forslag efter forslag ned, hvis de så meget som strejfer konventionerne.
Mediestormen
Stoklund har bestemt ikke kunnet klage over mangel på interesse for sin bog.
Alle redaktioner sendte journalister ud for at interviewe Stoklund (og andre politikere). Ikke alle journalister var klædt på til opgaven. F.eks. stillede en journalist fra Berlingske spørgsmålet: ”Der sidder en domstol med uddannede jurister og fortolker loven, er det så ikke lidt vildt, hvis vi skulle sige, at Folketinget ved bedre end dem?”
Jeg kender ikke det hjemmestrikkede begreb ”uddannet jurist”. Enten er juristen uddannet, eller også er han ikke jurist.
Journalisten var åbenbart heller ikke klar over, at ikke alle dommere ved Menneskerettighedsdomstolen (se nedenfor) er jurister, men NGO’er, der politiserer og optræder som lobbyister.
I det hele taget fremgår det af medierne, at der blandt journalisterne er konsensus om, at Stoklunds forslag på det nærmeste er skandaløse og vil være tæt på at få hele samfundsordenen til at brase sammen – for slet ikke at tale om Danmarks omdømme.
I en skriftlig kommentar til Politiken (betalingsmur) fastholder udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) dog, at regeringen vil udvise så mange som muligt ”inden for konventionerne”.
Men det er altså snart to år siden, at det blev slået stort op, at nu ville Dybvad skærpe udlændingeloven, så flere kriminelle udlændinge kunne udvises. Siden er der intet sket.
Måske har han ikke rigtigt vidst, hvordan han skulle gribe dette for (en del af) befolkningen så vigtige tema op.
Men der er hjælp at hente
Juraprofessor Mads Bryde Andersen, der støtter Stoklunds opgør med Domstolen, byder i Berlingske (betalingsmur) ind med forslag til, hvordan man kan foretage et opgør med Domstolen:
”Hvis et folketingsflertal mener, at konventionens artikel 8 om retten til familieliv ikke skal gælde i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, kan Danmark opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med det i artikel 58 fastsatte seks måneders varsel, med en klar melding om, at man straks herefter vil tiltræde konventionen igen med udtrykkeligt forbehold for dette retsområde”, skriver Bryde Andersen.
Navnlig Stoklunds forslag om, at Folketinget ikke skal efterkomme de domme, der tvinger os til at beholde kriminelle, har mødt voldsom kritik: ”Det vil nedbryde retsordenen, og Danmark vil blive sat i bås med syd- og østeuropæiske lande, som i forvejen har et anstrengt forhold til menneskerettigheder.”
”Nej”, skriver Bryde Andersen, ”Danmark kan sagtens fastholde sit internationale omdømme, selv om Folketinget efter en politisk drøftelse måtte beslutte ikke at følge en fældende dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”
”Den slags beslutninger er slet ikke ukendte. De ses derimod som et naturligt svar fra en demokratisk stat mod en domstol, der – som Rasmus Stoklund rigtigt skriver det i sin bog – har tiltaget sig en magt uden et demokratisk mandat.”
”Domstolen har givet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et helt andet indhold, end da den blev skrevet i 1949.”
”Vi tiltrådte de enkelte menneskerettigheder, artikel for artikel, men selvfølgelig uden at kende det indhold, domstolen nu har lagt i dem”, skriver Mads Bryde Andersen. Og videre: ”For uenighed med en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er jo helt anderledes end uenighed med en højesteretsdom: Er de folkevalgte utilfredse med en højesteretsdom, kan de blot ændre loven, så fremtidige sager løses anderledes. Den mulighed består ikke for menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Menneskerettighedsdomstolen
Domstolen i Strasbourg er ikke en domstol i vor forstand.
Kriterierne for udnævnelse er helt anderledes end i Danmark. Dommerne i Domstolen er for nogles vedkommende ikke jurister; ja, de har end ikke inden deres udnævnelse til Domstolen set en retssal indefra. I stedet har de overvejende arbejdet i deres forskellige menneskerettigheds-NGO’er med at politisere, så de får deres egne mærkesager igennem Domstolen.
Se DKA med en opremsning af dommere og ikke-dommere i Savrans sag (den tyrkiske skizofrene morder), der, efter at udvisningen var eksekveret, af Domstolen krævedes hentet tilbage til Danmark. Efter at have læst hele retssagen ved Domstolen igennem, synes det svært ikke at erkende, at Domstolen er både ukvalificeret og aktivistisk. Se Morten Messerschmidts indlæg i Altinget herom fra 2020.
I 2022 skulle endnu en udvisningsdømt og udrejst sindssyg forbryder hentes tilbage til Danmark. Se DKA.
Se også Henning Duus’ meget interessante gennemgang af Domstolens sag M.A. vs. DK om familiesammenføring, som Duus kalder absurd, i DKA.
Den varme stol i Deadline
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-rasmus-stoklund-og-menneskerettighederne_472116
Med den store medieinteresse var det ventet, at Stoklund også fik en invitation til at blive spiddet i Deadline.
Det har Stoklund prøvet før (i 2021), hvor værten var Bjarne Steensbeck. Denne mente, at flygtningepolitikken var inhuman. Naturligvis ikke mod danskerne, men mod migranterne. Det er en fornøjelse at se, at manipulationer preller helt af på Stoklund, og at han trods utallige afbrydelser alligevel forstår at holde hovedet koldt. Se DKA.
Værten den 19. august 2024 var Issa Mahmoud Jeppesen, der til støtte for sin egen holdning også havde inviteret direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck. Det ville have klædt programmet, hvis en opponent til Holck tillige var inviteret, f.eks. juraprofessor Mads Bryde Andersen. Nok ikke uventet skete dette ikke.
Stoklund udtalte, at beslutningen om, at hvis ”du begår voldtægt, udvises du af Danmark”, burde være en beslutning, der kan træffes af det danske parlament. Men sådan er det ikke i dag, fordi vi er forpligtet til at rette os efter dommene i Strassbourg (min. 7:15).
Her indvendte Jeppesen (min. 7.45), at et retssamfund bygger på, at domsstolsafgørelser skal respekteres, også når de er ubelejlige.” Han viste herefter et klip af Mattias Tesfaye, hvor denne udtaler: ”Vi skal finde de rette balancer. Vi lever i et retssamfund, og derfor skal vi selvfølgelig overholde de domme, der kommer, men vi har også blik for, at det danske samfund skal kunne følge med.”
Hvordan balancen i dette intetsigende svar skulle gribes an, synes jeg ikke er helt nem at få fat i.
Jeppesen forsøgte at ”fange” Stoklund i modsigelser. Stoklund mente altså ikke, at domme skulle følges. Jo, det mente Stoklund absolut de skulle; de, der blev afsagt i Danmark.
Så blev den Louise Holcks tur til at blive interviewet. Hun var uenig i, at man skulle kunne vælge og vrage mellem dommene som et tag-selv-bord. Her havde det været rart med Bryde Andersen, som kunne skære ud i pap, hvad det er, der er tale om. En domstol, som har tilranet sig en magt, den ikke har fået demokratisk mandat til.
Stoklunds holdning er, som han har gentaget igen og igen, at domme, hvor der er foregået menneskerettighedskrænkelser, der f.eks. kan være fængsling af journalister, naturligvis skal følges, mens alle de urimelige småtterier, som Domstolen efterhånden har tiltusket sig magt til at behandle (læs f.eks. ovennævnte Henning Duus), skal ignoreres.
Jeg tror ikke, Louise Holck og Mahmoud Jeppesen fik fat i forskellen.
Taget herfra
DR i en nøddeskal.
Mon der har været nogle islamliderlige halalhippier internt i Socialdemokratiet, der ikke har været specielt begejstret for Stoklunds udmeldinger?
I denne uge blev Stoklund som bekendt “udnævnt” til skatteminister – var det i virkeligheden en bekvem måde at lukke munden på ham?🤔
Brune bliver – helt uforskyldt – ramt af at begå kriminalitet.
Lisom når vi andre redder os en influenza
Dét ka’ de brune jo ikke gøre for, må menneskerettighedspsykopaterne jo mene.
Og da den “lille” landssviger og opportunist, Fadbumzen Lars, er af samme overbevisning. Ku’ Mædde så ikke eksportere psykopaten ned til alle de andre i Strasbourg. Jeg mener een fra eller til… Mædde har jo lige bevist, hvor effektiv hun er til at “rokere”.
Og med den sidste skandaleforestilling opført i teltet hos de moderate Moderater, vil klovnebussen omsider ku’ blive kørt op på et fejeblad og til ophug – når den ikke længere har en chauffør.
Se DÉT ville være en rokade til gavn for Riget!