Ifølge statsministeren skyldes Pia Kjærsgaards succes, at hun er en almindelig person, som taler direkte til almindelige mennesker med almindelige problemer. Og at Dansk Folkepartis formand har “næse for”, hvad der rører sig i befolkningen.
Mere på DR
Netop. Og det er derfor, ‘de andre’ hader hende. Tænk – at en gemen hjemmehjælper kan stige til tops i dansk politik. Hverken skolelærer eller cand. polit. Og når de hader Pia – hader de samme personer så ikke lige præcis, ‘hvad der rører sig i befolkningen’? Og er det derfor, de prøver på at skifte befokningen ud?
Hverken skolelærer eller cand. polit?
Skulle de være specielt kyndige?
Ingen har i hvert fald proletariseret sig selv så meget, som lærerstanden har.
Der var engang, det var et agtet erhverv, men det er mange år siden.
falkeøje
Åh hvor jeg hader den latterlige måde forskellige politikere og debattører forsøger at tage patent på “befolkningen” og gøre sig kloge på, hvad “befolkningen” tænker og ønsker.
Nu var der jo altså 85% af befolkningen i Danmark, der IKKE stemte på DF ved sidste valg…
Og hvad menes der for øvrigt med ordet, for det er jo tydeligvis ikke Danmarks samlede menneskemasse, der refereres til? Når jeg får min universitetsgrad om nogle måneder, betyder det så, at jeg ikke længere tælles iblandt “befolkningen”, som hr. Hodja definerer den?
Og dermed tælles Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, der, så vidt jeg ved, begge har en universitetsgrad, måske heller ikke med iblandt “befolkningen”?
Nu var der jo altså 85% af befolkningen i Danmark, der IKKE stemte på DF ved sidste valg…
bare rolig – det kommer de til. Ville du kunne få fornemmelsen af ved at læse holanske, svenske eller engelske aviser.
Marie
“Folket” – den gamle socialist frase – hvor man tog patent på befolkningen, selv om man end ikke kunne skaffe sig en plads i Folketinget, er måske mere spiselig i dit miljø?
@Steen: Jeg går ud fra, at 85 % af befolkningen er klogere end så, at de foretrækker at stemme på et andet parti end et, der i den grad går efter den laveste fællesnævner, når det gælder flygtninge og indvandrere. Og samtidig agere hyklere, når de den ene dag støtter nedsækæringer på f.eks. ældreområdet og den næste tordner imod de selv samme nedskæringer og kræver området belyst.
Hvem kan stole på dem?
Som mange meningsmålinger viser, har også mange, der ikke stemmer på DF, overensstemmende meninger med DF på indvandrerspørgsmålet.
-> # 5
” går efter den laveste fællesnævner”
Den ære må vist tilfalde Det Radikale Venstre. Man kan ikke synke lavere end at i 2007 at erklære sig ‘kulturradikal’. Ren anakronisme.
@JensH: Hvis det ikke er gået op for dig, så var snakken hvis nok om pianisterne. Hvad der sker hos de Radikale, er jeg i den sammenhæng bedøvende ligeglad med.
-> #8
Nu lavede du jo altså en helt åbenlys fejl, og så var jeg jo nødt til at korrekse dig.
#6 Link tak… Jeg vil gerne se, hvad der reelt blev spurgt om.
Og desuden er jeg sikker på, at de fleste partier kunne lave meningsmålinger, der viste, at de fleste danskere var enige med dem på et eller flere punkter. Eksempelvis var der jo åbenbart så mange danskere, der var enige med S med hensyn til velfærdsstaten, at selv V var nødt til at hugge deres politik…
Hvis man følger din logik, så “beviser” det vel, at Socialdemokraterne (på det punkt) havde mest næse for, “hvad der rørte sig i befolkningen”.
#4 Jeg synes personligt at “folket” er en lige så tom frase som “befolkningen” – når man bruge dem så udefinerbart som i den øverste post i hvert fald. Hvis det endelig skulle være, så ville jeg faktisk foretrække at tale om “arbejdere”. Det er sgu da i det mindste en logisk afgrænset gruppe. Alternativt kunne man tale om over-, middel- og underklasse.
Det, jeg modsætter mig, er den romantiske forestilling om “den rigtige, almindelige dansker” – for hvad betyder det egentlig? Er der eksempelvis tale om økonomisk definition, således at vi taler om de fattigste? Eller er det måske nærmere (og det har jeg på fornemmelsen) en inddeling i forhold til værdier? Således at man kun er “rigtig dansker”/”en del af befolkningen” hvis man har visse holdninger…? Men dette er jo for fanden et cirkelargument. På den ene side definerer man befolkningen, som dem der er enige med én selv, og derefter praler man med, at befolkningen er enige med én. Kan I se problemet?
Jeg bygger min antagelse på alle de gange, hvor jeg har set antydet, at hvis man eksempelvis er globalt orienteret, multikulturelt interesseret, universitetsuddannet eller lignende, så er man ikke at definere som “almindelig dansker”. Næ – så er man tværtimod en del af den elite som manipulerer og styrer “befolkningen”.
Jeg passer på ovenstående, men jeg har svært ved at se hvorfor jeg – med mit 120kr-i-timen-job og min 2-værelses lejlighed – skal defineres som værende en del af en ikke-dansk elite?
“Og desuden er jeg sikker på, at de fleste partier kunne lave meningsmålinger, der viste, at de fleste danskere var enige med dem på et eller flere punkter”
Så behøver du jo ikke noget link 😀
#11 Jeg trænger til en overspringshandling, så en tilfælding meningsmåling at kritisere, ville ikke være af vejen… 🙂
Skidt med om man er Dansker, socialdemokrat eller Liberal.
Har man ikke forstået den rationelle ånd, og den i friheden indbyggede innovative kraft, koblet med demokratisk omsorg for næsten i bredest forstand, som er kernen i vores kultur og årsagen til vi har opnået de vi har.
Så kan man være nok så meget dit eller dat, man er ikke med til at holde ovenstående i live.
Har man forstået det, men tænker ikke længere end egen frygtsomme næse, er man ikke meget bedre.
Eller for at lade Irshad Manji sige det, for hun siger det bedre:
“So many people today in America come up to me to say, “Irshad, I wish I could support your call to reconcile Islam with human rights, but if I do, you know I’ll be called a racist for sticking my nose in somebody`s else`s business.”
Against people who are willing to die in the cause of destroying freedom, people who are unwilling to stand up for freedom for fear of being called a name don’t stand much chance of victory.”
@Thomas Bolding Hansen: Hvad mener du lige med den første linie?
Jeg mener hvad jeg siger, intet er fuldt sort og hvidt, Naser Khader er mere demokrat end mange Danskere, osv.
Det vigtigste er man forstår hvad vores kultur bygger på, holder af den og vil kæmpe for den.
Helst før det bliver med våben.
Marie
Her er en der turde definere “folket” før Marx ødelagde begrebet – som så meget andet.
“Til et folk de alle høre, som sig regner selv dertil. Har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild”, (Grundtvig i digtet ”Folkeligheden” fra 1848.)
Hvor svært kan det være?
Det indebærer, at jeg har det utroligt svært med danske statsborgere, der aktivt modarbejder eller har modarbejdet fundamentale danske værdier som f.eks. vort demokrati og Grundloven. Det uanset om de som f.eks. VS i 1970-erne sad og planlagde en væbnet magtovertagelse eller som kommunisterne, nazisterne og vor tids Akkari typer var/er parate til at modarbejde danske interesser til fordel for totalitære fascistoide regimer, der drømmer om verdensherredømmet.
Arbejdere, over, middel- og underklasse, økonomisk definition – som du skriver. Ja – det er netop folket – HVIS de “regner sig selv dertil”.
Hvordan det kan være i strid med det du f.eks. anfører her: “globalt orienteret, multikulturelt interesseret, universitetsuddannet”, det forstår jeg bare ikke.
Jeg tror, at du til en vis grad lader dig anfægte af en til tider hård debat om politik og værdier. Men den er jo en nødvendighed og styrken i et demokrati.
At Grundtvigs gamle definition indeholder megen sandhed ses vel også af, at man under krigen var i stand til at lægge politiske stridigheder væk og danne en samlingsregering. Er det et dårligt eksempel, så vi vel den samme “mekanisme” – folket i træde i karakter – ved dannelsen af Frihedsrådet?
Senest så vi en lille prøve for et år siden under karikatur-krisen, hvor man “erklærede borgfred” og politisk (med få undtagelser) bakkede op bag regeringen.
Et sådant sammenhold har i min optik intet med nationalisme at gøre, men er et sammenhold om værdier. – Summen af disse værdier kan vel tåle betegnelsen national identitet?
At Text-tv bruger ordet danskere 7 gange i en meddelelse om evakuering af palæstinensere fra Libanon i sommeren 2006, ja – det gør ikke, at de evakuerede er danskere i 7. potens. Om de hører til det danske folk afgøres af, om “de regner sig selv dertil”. Ikke af DR’s journalister.
Cirkelargument? Måske – men ikke alt er rationelt og logisk. Ej heller i “grisens år”. Eller år 1428 efter Muhammed. (Fred være med ham og grisen).
Eller hårdnakket vedbliver med at kalde tyrkiske statsborgere for dansk-tyrkeren.