“Sumpen i Washington ændrer reglerne til deres egen fordel”

Sådan skriver Drokles i denne udmærkede artikel om GameStop og “The Swamp”, som jeg har tyvstjålet

herfra

Sumpen i Washington ændrer reglerne til deres egen fordel

Af: Drokles   2. februar 2021, 00:07

GameStop er måske det bedste navn for den demaskering af Wall Streets insider praksis og dens sammenhæng med amerikansk politik. Det er et episk slag mellem unge internetbrugere, der muligvis motiveret af nostalgiske følelser for videospil butikskæden GameStop, crowdsourcede og gik op imod en samling storinvestorer, der spillede på Gamestops snarlige fallit, ved at tvinge aktieprisen i bund. Outsiderne, der gør oprør mod insiderne!

De såkaldte hedgefonde kan tjene penge, hvis de kan se at en virksomheds aktier er overvurderet af markedet. Så de låner mod en provision (eller lejer om man vil) en aktieporteføje fra en børsmægler i en fastsat tid. Den sælger de så til den måske overvurderede kurs, venter til aktien er faldet tilstrækkeligt og generhverver så aktieporteføljen og lever aktierne tilbage til børsmægleren. Og kursen skal ikke meget ned, førend man rammer de første små aktieejeres minimumkurs for, hvornår de vil begrænse et tab. Og så de næste og de næste igen, førend markedet, med lidt ond vilje, går i panik og man kan generhverve den lånte aktieportefølje for et mindre beløb end man solgte den, førend man leverer de lånte ejere aktieporteføljen tilbage. 

Når man således har en interesse i at det går andre ilde, bliver man også fristet til at sikre sig, at det nu rent faktisk går andre ilde. Og derfor spredes der rygter om at virksomhedens aktiekurs står foran dramatiske fald, fordi virksomheden skjuler sin insolvens eller har en dødsdømt forretningsmodel. Og hvis det følges af nyheden om, at store investeringsfonde spiller på kursfald vil ingen stå i vejen. Folk der forsvarer praksissen argumenterer med at den lutrer ud i ikke levedygtige virksomheder på markedet – eller med Gordon Gekkos ord: “Greed is good”.

Men på Reddits børsforum mente man ikke at det var fair, at enkelte magtfulde mennesker kunne beslutte, hvem der havde en sund forretningsmodel. Så de fandt ud af, at hvis man er mange nok, kan man drive aktien op, ved hver især, at købe et par stykker og dermed påføre de grådige og skruppelløse investeringsfonde, der er kontraktligt forpligtet til at levere det lånte aktieportefølje, et gevaldigt tab.

Så her træder insiderne i karakter, for hele systemet Wall Street er ikke interesserede i at alle kan få en del af investerings-kagen. Reddits brugere benytter sig af den tilsyneladende gratis aktiehandels-app RobinHood, der praler af at hjælpe de fattige på bekostning af de rige; “Let the people trade!” hedder det. Men ingenting er gratis og for apps gælder det at brugeren er det egentlige produkt. Robinhood tjener ironisk sine penge på at sælge de fattiges brugerdata til de riges investeringsfirmaer, der kan analysere de rå datamængder til bedre at operere på (og manipulere) markedet. Og da kunden altid har ret, lukkede RobinHood for Reddits småinvestoreres mulighed for fortsat at købe aktier i Gamestop, men tillod resten af markedet, de store investeringsfonde, at købe, hvad der blev solgt, hvilket igen fik kursen til at falde.

Men det er mere end blot Wall Street, der snyder manden på risten. Det er også sumpen i Washington. For selvfølgelig er mange amerikanere bitre, når de ser på den konsekvens hvormed hedgefonde, store banker og andre too big to fail virksomheder på Wall Street får spændt et økonomisk net ud under sig, betalt af enorme lån på skatteydernes vegne, når deres egen uansvarlighed har bragt den samlede økonomi i recession. Men de økonomiske hjælpepakker, der skal hjælpe almindelige amerikanere, der ramt af de samme politikeres beslutninger om at lukke deres små forretninger under hensyn til Kina virus, de bliver hængende i politiske drillerier.

Wall street donerer til højre og venstre i Washington. Og nu vil de have flere reguleringer af aktiemarkedet, så deres profitable, men ikke altid samfundsgavnlige gænge ikke forstyrres af transtøvlerne på diverse internetfora. Store virksomheder kan lide reguleringer, for deres juridiske afdelinger kan navigere i lovkomplekser, som deres lobbyister kan forklare hvorledes skal skrues sammen for begejstrede politikere. Og senator Elizabeth Warren, der i løbet af Demokraternes primær valgkamp, slog sig op på at være mere venstreorienteret end den gamle socialist Bernie Sanders og mere etnisk eksotisk, var straks klar med indignationen på de stakkels insider milliadærers vegne “To what extent did online message boards, such those on Reddit, or broader social media amplification impact the fluctuation of GameStop’s prices?” ville Elizabeth Heilbunht gerne vide. For politikere kan tjene gode penge på at tjene sine virkelige herrer, som indsigt deles blandt insidere.

Måske er det fordi at store intellekter tænker ens at det lykkedes Kongressens Forkvinde Nancy Pelosi at sikre sig aktier i Tesla for en lille mio dollars førend hendes partikammerat  præsident Joe Biden annoncerede, at hele den føderale bilflåde fremover skulle være elektrisk – og det ud fra et ‘køb amerikansk’ princip(!) Og Pelosi’s mand Paul så bare en god investering i februar, som pandemien så småt begyndte at true markedet, da han investerede i store IT virksomheder, der ville profitere af de karantæner, Demokraterne snart skulle presse igennem.

Men man kan godt stille sig det spørgsmål om præsidentens finansminister Janet Yellen har en interessekonflikt i sagen om RobinHood og Gamestop, da en af de medvirkende hedgefonde Citadel tidligere har betalt hende 800.000 dollars for en serie foredrag hun gav. Det er Tordenskjolds soldater, 7 af de seneste 8 finansministre er rekrutteret fra Wall Street, der normaliserer deres stadigt mere korrupte og magtfuldkomne adfærd. Citadel var således en af flere virksomheder, der betalte Robinhood næsten 100 mio dollars i første kvartal af 2020 – hvis det er gratis er det dig, der er varen…

Trumps økonomi med de-reguleringer og skattelettelser var til gavn for især små og mellemstore virksomheder, der er de egentlige jobskabere, og derfor nærmest udslettede arbejdsløsheden. Det fik den amerikanske husstandsindkomst fra 2016-18, til at stige 8 (otte!) gange mere end de foregående 20 år tilsammen – “In fact, it’s not hard to find data showing that wages have barely increased since the 1970s”. Trump var ligeledes outsideren, der, hvor alle andre tjener penge, selv tabte store penge på at gå ind i politik.

Wall Street støttede kun Bidens kandidatur, og det ganske betragteligt, under valgkampen mod Trump. Det var en investering i ‘normaliteten’ af insiderne. Men flere ser, hvorledes Wall street og sumpen i Washington konstant ændrer reglerne til deres egen fordel, så de kan vedblive at berige sig på amerikanernes bekostning. “The system is rigged!”, sagde Trump.

Taget herfra

Hør denne klovn hykle , så det vælter ud af ham …

Det er MEGET usundt for dig at genere børshajerne :

Videoen er taget fra Vlad

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.