André Rossmann gør her op med den tidligere avis Berlingske Utidende, nu blot et woke propagandaskrift, hvor man går på personen
Taget herfra
en artikel med overskriften ”I årtier sad Støjberg i magtens centrum – nu vil hun bekæmpe den” begår den nominelt borgerlige avis Berlingske et karaktermord på den borgerlige Inger Støjberg ved at kaste smuds på hendes hidtidige politiske karriere og fremdrage irrelevante private forhold.
At ødelægge politiske modstanderes personlige rygte er nu åbenbart blevet til mainstream i dansk politik efter at politikerne for nylig har delt intime detaljer fra FE-chef Lars Findsens privatliv, som man har opsnappet gennem overvågningerne. Det kan derfor ikke undre, at de gamle partier og deres lejesvende i medierne kører en hetz med henblik på at ramme Støjberg på hendes troværdighed, idet hendes Danmarksdemokraterne i aktuelle meningsmålinger står til at blive det tredjestørste parti.
For at forlene sin mudderkastning med videnskabelig objektivitet og autoritet, har Berlingske engageret et tæskehold bestående af Klaus Petersen, professor og historiker ved Syddansk Universitet, Christoph Ellersgaard, lektor og forsker i magt ved CBS, og Henrik Halkier, der forsker i økonomisk og regional udvikling ved Aalborg Universitet. De tre ”eksperter” har leveret et stykke bestillingsarbejde, der skal undergrave Støjbergs personlige troværdighed over for vælgerne, idet de anklager hende for, at hun selv har været en del af den politiske elite, som hun nu definerer sig op imod. En absurd anklage, da det må være helt legitimt for enhver politiker at blive klogere, skifte standpunkt, opdyrke nye mærkesager og stille sig i spidsen for negligerede og glemte vælgergrupper.
Berlingske spiller på den lille misundelse hos danskerne ved at anklage Støjberg for at have en ”attraktiv lejlighed i et af Københavns dyreste og mest fashionable kvarterer”. Berlingske antyder, at der er noget suspekt og belastende ved dette velvidende om, at flere folketingspolitikere, der har fast bopæl uden for Sjælland, bor i lejligheder, som de enten selv ejer eller som Folketinget stiller til rådighed for dem.
Berlingske afslører også Støjbergs økonomiske forhold, idet avisen oplyser, at hun ejer aktier i Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk og Topdanmark. Berlingske antyder, at der er noget suspekt og belastende ved dette velvidende om, at det ikke er forbudt for folketingsmedlemmerne at eje aktier, og at en lang række folketingsmedlemmer ejer aktier.
Berlingske forsøger desuden at mistænkeliggøre Støjberg ved at anklage hende for at deltage i VL-gruppe 10 bestående af virksomhedsledere. Berlingske antyder, at der er noget suspekt ved VL-grupperne, hvis ca. 4.000 medlemmer er organiseret i netværksgrupper, der mødes med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer, viden og ideer på tværs af brancher og sektorer i det danske samfund.
Sidst men ikke mindst anklages Støjberg for at have modtaget økonomisk valgkampsstøtte fra ”hemmelige københavnske pengeklubber”. Berlingske forklarer ikke, at alle partier i årevis har brugt såkaldte ”erhvervsklubber” til at holde møder med virksomheder, der er villige til at betale mindst 20.000 kr. for at deltage. Partierne gør det, fordi de gerne vil have penge til valgkamp, så de kan blive genvalgt. Og virksomhederne gør det, fordi de gerne vil have indflydelse. Ifølge de gældende regler for partistøtte er 20.000 kr. bagatelgrænsen, hvor man ikke har pligt til at oplyse identiteten på bidragsyderen.
Mens det således er helt legitimt for politikerne at modtage økonomiske bidrag, er det belastende at fifle med reglerne for partistøtte. Her kunne Berlingske passende have nævnt den tidligere Venstre-politiker, Britt Bager, som har lavet en smart finte i strid med ånden i loven om partistøtte, hvor donationerne er blevet spredt over flere selskaber for at holde donoren anonym.
I en tale ved traktordemonstrationen i 2020 sagde Støjberg bl.a.: ”Igennem mange måneder er folkestyret blevet afskaffet. Magten er blevet koncentreret på meget få hænder i Danmark, beslutninger bliver truffet i mørke, langt væk fra Folketinget. Regeringskontorerne er blevet en sump af magt, der langsomt, men sikkert æder dansk demokrati. Og det skal være slut nu. Vi skal have gjort op med magtsygen. Vi skal have gjort op med magtarrogancen. Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance”. Det er den selvsamme sump, som nu prøver at ramme Støjberg, idet hun er på vej til at snuppe mange vælgere, primært fra Venstre, Socialdemokratiet og DF.
Ligesom Trump i USA har Støjberg sat sig i spidsen for de negligerede og glemte vælgere i Udkantsdanmark. Ved at begå karaktermord på Støjberg og forsøge at udelukke hende fra magt og indflydelse er sumpen imidlertid ved at begå samme fejl som Nyrup, der i sin tid erklærede Pia Kjærsgaards DF for ”ikke stuerent”. Det vil nemlig ikke afholde Støjbergs mange støtter fra at stemme på hende ved det kommende folketingsvalg. En af dem udtaler til Berlingske: ”Det er dejligt, at hun kommer ind i politik igen. Hun står ved det, hun siger – det er rart, når en politiker gør det, synes jeg. Hun tør gå imod systemet. Hun er en moderne modstandskvinde. Hun tør sige sine meninger og stå ved det, hun siger. Det er det, jeg synes er dejligt ved hende”.
André Rossmann
Taget herfra
Det er jo ikke første gang, Berlingske Utidende laver propaganda i stedet for journalistik
Her er et par eksempler:
Berlingske Utidende – vor herre bevares 🙁
Ikke underligt at “Journalister” rangeres på niveau med brugtbilshandlere og politikere !
Når det drejer sig om gammelpartiernes politikker,
er papiraviserne utroværdige. For de gamle partier
betaler masser af millioner i tilskud til disse
propaganda-blade. Som også er utroværdige når det
gælder indvandring, kriminalitet, velfærd og sundhed.
Der er gode og oplysende artikler ind i mellem de
underlødige ting, men alt i alt er det klogt og
gavnligt for en selv, at supplere med netaviser som
Hodja, 24nyt, Snaphanen og Document samt andre, fx.
dem man finder her til højre, The Fallen List og
The Patriot Post osv.
En politiker burde ikke eje nogen som helst former for aktie, obligationer eller andre økonomiske afhængigheder der kan give et troværdigheds problem.
Det burde forbydes at politiker eller partier modtager penge fra virksomheder, NGO’er, privat personer osv.
Det burde forbydes at politiker har bijobs.