““Sverige bliver ikke som Danmark””

Det skriver den svenske avis Expressen og snaphanen har denne artikel om det + en artikel af Aia Fog om Sverige vs Danmark mht koranafbrændinger

(wordpress beskar illustration:)

Taget herfra og herfra

Matriarkatet debatterer, SVT Agenda, 17 september 2023

“Det er for sent”   “SVT: Vi skal støtte og hjælpe og gøre noget ved segregeringen”

Jo,  vi burde nok støtte og hjælpe Sveriges madammer m/k. Demografi er skæbne. Svenske Expressen har en leder, der skærer den ubarmhjertige virkelighed ud i pap. Danmark kan endnu nå ikke at blive som Sverige, men Sverige kan ikke blive som Danmark. Demografien bestemmer, at det er mindst tyve år for sent. Da jeg  begyndte at advare for 22 år siden, kunne de have nået det. Ikke for at hovere, for jeg ønskede slet ikke at få ret, men dette er sandheden. Det hele skyldes indvandringen fra partiarkale, førmoderne, hypervoldelige kulturer. Det kan man sige i Danmark (words are cheap), men ikke i Sverige. Snakken i Agenda er ren bullshit. Det er ikke “samfundet der har mistet kontrollen,” det er politikerne der i årtier har arbejdet for at miste den.

Der er mange danskere, der tror, at “Danmark er lige nogle få år efter Sverige i selvødelæggelse.” Sådan er det ikke, og de bør se ind på Danmarks Statistik og Statistikmyndigheten SCB. Svenskerne skal gøre sig umage for ikke at være i mindretal om tyve år, der er Danmark ikke. Derfor kan Expressen skrive denne leder, selvom de prøver at udtrykke sig mere følsomt end jeg gør.

Danmark stramade åt sin migrationspolitik för över 20 år sedan

Från att ha varit ett avskräckande exempel har Danmark blivit ett slags tröst när parallellsamhällena växer och våldsdåden paralyserar landet:

Titta, Danmark kunde. Danmark har lyckats vända boendesegregationen. Danmark har tagit kontroll över gängkriminaliteten. Om Sverige bara gör som Danmark, kan vi också vända utvecklingen. ”Vi måste komma tillrätta med grundproblemet en gång för alla: segregationen. Som Danmark har gjort,” sa till exempel Åsa Furén Thulin från Sveriges kommuner och regioner i SVT:s Agenda i söndags.

Och svenska socialdemokrater åker numera i skytteltrafik mellan Stockholm och Köpenhamn för att visa att de menar allvar med omtaget inom integrationspolitiken. Nyligen var såväl Magdalena Andersson och Mikael Damberg som partiets kulturpolitiska arbetsgrupp där för att titta på byggprojekten i danska utanförskapsområden.

Och visst ska vi lära av danska lösningar. Men vi måste ha realistiska förväntningar och en insikt om att de svenska förutsättningarna är mycket, mycket sämre än de danska. I Danmark finns det 1 500 gängkriminella, Sverige tros ha omkring 30 000. Danmark har haft ett 40-tal dödsskjutningar på fem år, Sverige hade 63 – förra året. Vi kommer inte bli som Danmark – det är för sent

SVT Agenda 17 september

Allt fler pojkar i 15-årsåldern mördar andra människor – eller skjuts själva ihjäl. Hur ska gängens rekrytering av unga stoppas? Flera gäster i studion, bland andra polismästare Carin Götblad, socialtjänstminister Camilla Waltersson Grönvall (M) och socialpolitiska talespersonen Fredrik Lundh Sammeli (S). Programledare: Karin Magnusson. SVT Agenda

Taget herfra og herfra

Desværre synes jeg IKKE at Danmark er så langt efter Sverige mht selvdetruktiv adfærd med den lille quisling fra Græsted som “udenrigsminister” 🙁

Selv svenskerne – trods deres kæmpe problemer – viste mere rygrad end SVM regeringen med fadbamsen som “udenrigsminister” :;

Taget herfra

Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet

”Hvis vi for alvor skal kunne genoprette fællesskabet og sammenholdet. Hvis vi for alvor skal kunne forvalte og udvikle det land, som for ikke så længe siden endda, blev betragtet som et under af social tillid og tryghed, så må vi også have modet til at stå fast, når grundlæggende værdier angribes. Stå med rank ryg, hvor meget det så end stormer. Ikke bøje os for terrorister. Ikke krybe for skurkestater, som hader vores måde at leve på. Aldrig lade os skræmme til lydighed og eftergivenhed.
Det er ikke den, der brænder en bog – hvor primitivt, hvor anti-intellektuelt og tumpet det end er – det er ikke den, der brænder en bog, som er problemet. Det er stenkasterne i Rosengården, der er problemet. Det er islamistlande, der kræver ændret svensk lovgivning, der er problemet. Det er terrorister, der truer med at dræbe og lemlæste uskyldige svenskere. Det er dem, der er problemet.”

Ordene er Jimmie Åkessons, Sverigedemokraternas partileder, og de faldt den 13. september som en central del af hans tale under en partilederdebat i den svenske rigsdag, hvor også den svenske ”korankrise” blev debatteret.

Den er, som det vil være mange bekendt, ikke ganske ulig den danske, men hvor den danske ”korankrise” i alt væsentligt er fostret af en svag og frygtsom dansk regering og drevet frem af en skruppel- og principløs udenrigsminister – så er der anderledes substans i krisen på den anden side af Sundet, hvor koranafbrændingsforbud (og dermed indhug i ytringsfriheden) af Erdogan forsøges gjort til en forudsætning for Sveriges optagelse i NATO.

Det er paradoksalt – ja, den omvendte verden, at det er den danske regering, der begår et historisk faux pas med sit knæfald for de muslimske lande i OIC med lovindgreb og fængselsstraf for at fornærme islam – mens den svenske regering står fast på ytringsfriheden.

Nu er Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna ganske vist ikke i regering, selvom partiet de facto holder hånden under den i kraft af Sverigedemokraternas størrelse og funktion som støtteparti, men i denne sag synes der ikke at være vaklen i regerings-geledderne:

Således udtalte leder af Kristdemokraterna og vicestatsminister, Ebba Busch, at partiet ikke vil støtte et forbud mod koranafbrændinger, og opfordrer krænkelsesparate muslimer til ”…at vende den anden kind til”. Og i en tale i august går hun endnu videre og siger om koranafbrændingerne henvendt til det muslimske samfund: ”Hvis, og jeg siger hvis, de anser en sådan demokratisk ytringsfrihed for at være uforenelig med deres tolkning af islam – så har den type islam ingen plads i Sverige”

Man kan indvende, at det nok er mere end en postgang for sent, at svenske politikere begynder at gro en rygrad og tage ansvar for eget land, folk og kultur, men det ændrer ikke ved, at de lige her og i dette helt centrale spørgsmål ikke sælger ud. Og at vores egne ditto iler forud med deres kapitulation.

Det er så besynderligt at være vidne til svenske politikere pludselig stå fast på værdierne efter årtiers storudsalg af eget land og masseimport af islam – ovenikøbet i en situation, hvor deres NATO-medlemskab står på spil og man i øvrigt ville forvente, at de som selvudråbt humanitær stormagt ville agere som Lars Løkke og Mette Frederiksen og skyndsomst indrette sig efter muslimske særkrav.

Det sætter unægtelig koranafbrændingsloven i relief, for den danske regering mangler fortsat at redegøre for, ”det ændrede trusselsbillede” og ”den særlige udenrigspolitiske situation”, der skulle begrunde et storudsalg af demokratiets arvesølv, ytringsfriheden.

Og det sætter den siddende regering i relief at huske tilbage til Muhammedkrisen i 2005-2006 og den daværende regering, der med Anders Fogh Rasmussen i spidsen trods et åbenlyst extraordinært trusselsbillede og en helt usædvanlig udenrigspolitisk situation, aldrig bøjede sig for pres udefra, hvilket gav Danmark en særlig status som frontkæmper for ytringsfriheden.

Den status har den nuværende regering sat fuldstændig over styr på grund af et par koranafbrændinger foretaget af enkeltpersoner, og vi kan nu se mod Sverige for at se, hvilke ”konsekvenser” det får at gøre det rigtige og stå fast på værdierne. Mit gæt er: det får ingen negative konsekvenser for Sverige – tværtimod. Det samme kan man desværre ikke sige om Danmark.

Aia Fog, and. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet

Taget herfra