“TAK FOR LIDT I DET GAMLE ÅR”

Asger Aamund gør en pessimistisk status over året 2022

Taget herfra

Om en lille uges tid vinker vi farvel til det gamle år. Uden vemod, uden tårer. 2022 bragte mange ulykker med sig og meget lidt lykke. Opregner vi de vigtigste lavpunkter trænger Ukraine-krigen sig i forgrunden. Ingen havde troet, at den ville komme, men pludselig var den der, og alle nationer fik travlt med at indtage positioner, der tillod støtte til det kæmpende Ukraine, men ikke mere end at man stadig kunne se Putin i øjnene. Resultatet er en slags vedligeholdelseskrig uden vinder og uden taber. En situation, der minder om perioden september 1939 til maj 1940, hvor Storbritannien og Frankrig nok var i krig med Tyskland, men uden dramatiske felttog og kamphandlinger før Tysklands invasion af Frankrig, Belgien og Holland i maj 1940. Vestmagterne har i Ukrainekrigen omhyggeligt sørget for at tilføre Ukraine moderne våben, der kan forhindre Rusland i at erobre hele landet. Men vi har også nægtet Ukraine offensive våbensystemer, der kunne kaste russerne helt ud af de besatte områder i Donbass-regionen og Krim. Vi ved, at først og fremmest Frankrigs Macron og Tysklands Scholz arbejder for en fredsløsning, der sikrer Rusland politisk indflydelse i de allerede besatte områder. Dette ville være en katastrofe for Ukraine, for det er netop disse områder, der er tyngdepunktet i det ukrainske industrierhverv. Vi forlader året med den triste tanke, at uanset, hvor længe krigen trækker ud, vil der i EU og i USA være en voksende forståelse for, at Ukraine mister sin fulde suverænitet over Krim og Donbass.

2022 blev også året, hvor klimareligionen udviklet af FN’s klimapanel (IPCC) sejrede totalt. FN’s første undergangsprofeti fra 1990 blev først adopteret af vadmelssocialisterne på de mest sekteriske røde fløje. Murens fald betød døden for socialismen, og der var brug for et nyt ideologisk grundlag i kampen mod kapitalismen. Sådan blev den grønne omstilling født og opfedet, så den nu dominerer al tænkning i medier og parlamenter i den vestlige verden. I Danmark nægter medier og politikere at drøfte synspunkter på klimaet, der ikke harmonerer med IPCC’s klimascenarier, der i øvrigt siden 1990 har skudt fuldstændigt ved siden af skiven. Det er nu blevet en etableret og indiskutabel sandhed, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren er klimastyrende og årsag til en accelererende opvarmning af klodens temperatur.

Det nylige folketingsvalg var det sidste søm, der blev slået i fornuftens og omtankens ligkiste. Opinionsundersøgelser og interviews viste samstemmende, at for det store flertal af unge førstegangsvælgere var klimaet det tema, der dominerede deres etiske og politiske tænkning. For de unge er intet offer for stort til at bringe på den grønne omstillings alter. Det betyder, at milliarder af nytteløse skattekroner i de kommende årtier vil blive suget op af borgernes inflationsramte lommer til grønne vanvidsprojekter, der skal tæmme den giftige CO2- udledning. Også Fimbul-vinteren, der med tre meter sne og minus 40 i frostgrader har ødelagt julen for mere end 200 millioner amerikanere (BBC), skyldes den globale opvarmning. IPCC’s mest loyale væbner, klimaprofessor Sebastian Mernild kunne fortælle danske medier, at det øgede indhold af atmosfærisk CO2 har svækket de jetstrømme, der ellers ville forhindre arktisk klima i at brede sig ned over Nordamerika. De amerikanske bjergkæder, som er syd-nord orienteret, virker som rørledninger, der suger Nordpolsvinteren ned over Canada og USA. Medierne hoppede ukritisk på dette juleeventyr, og så er løbet vist ved at være kørt.

2022 blev også året, hvor vi afviklede det borgerlige, liberale Danmark, der nu kun overlever i små modstandslommer hist og pist i landet. Syndefaldet skete allerede i 2001, hvor Anders Fogh hoppede ned fra de liberale barrikader, brød ind hos socialdemokratiet og stjal hele deres velfærdspolitik. De liberale Danmark blev stedt endelig til hvile i 2019, da Statsminister Lars Løkke lovede at bruge hele det beregnede økonomiske råderum på godt 70 milliarder kroner til udvikling af velfærdssamfundet. Med regeringsdannelsen efter folketingsvalget i år er der dannet et storparti, som kunne hedde Dansk Velfærdsparti. Der er ingen vej for Venstre tilbage til den afbrændte borgerlige lejr. ”Østen er rød!”, sang masserne under Kulturrevolutionen. Det er Danmarks fremtid sikkert også.

Ved årets slutning fik vi dog et lille lyspunkt, da en enig domsmandsret frikendte Morten Messerschmidt for anklagen om svindel med EU-midler. EU-imperiet bryder sig absolut ikke om Messerschmidt, der er forhadt i EU-systemet ligesom Nigel Farage og Viktor Orbán. Kommissionen havde utvivlsom glædet sig til en domfældelse ligesom også en vis Ole Ryborg, der i sin sparsomme fritid er DR’s EU- korrespondent, men som ellers arbejder fuldtids som formand for Berlaymont-frokostbevægelsen i Bruxelles. Den entreprenante Ryborg har udfoldet store anstrengelser for at fremme sagen mod Morten Messerschmidt og er vel chokeret over, at en dansk domsmandsret har truffet en afgørelse stik imod EU-imperiets ønsker og forventninger. Messerschmidts frikendelse er en sejr for retsbevidstheden og den danske retsstat.

Et lille lys blev således tændt i vintermørket. Og i disse tider må vi være glade for lidt. Glædeligt nytår!

Taget herfra