Talebanisering

Når Socialdemokraternes udenrigspolitiske guru Mogens Lykketoft i flere nogenlunde enslydende kronikker atter gør denne verdens store og lille satan – nemlig USA og Israel – ansvarlige for alle problemer i Mellemøsten, er det langtfra nogen tilfældighed.

Sådan tænker de virkelig i det parti. Den vestlige civilisation er ond, islam er god. Jøderne er banditter, palæstinenserne er ofre. Terror er noget, Bush har fundet på; Osama bin Laden, Hamas og diverse andre hellige krigere reagerer bare på den.

Når kristne palæstinensere udvandrer fra Vestbredden, er det også Israels og USAs skyld og har intet at gøre med det forhold, at palæstinensernes muslimske magthavere i årevis har forfulgt og myrdet dem.

Og når antallet af palæstinensiske flygtninge bliver ved med at vokse eksplosivt, selv om det er 60 år siden, de flygtede, skyldes det ikke, at palæstinensiske kvinder bliver ved med at sætte 10-12 børn i verden, som de ikke selv har råd til at betale for, men at USA ikke har presset Israel tilstrækkeligt.

Her står Socialdemokraterne. Mere rabiate og mere ekstremistiske end på noget tidspunkt under fodnoteperioden, som nu viser sig at have været et temmelig moderat mellemspil under Socialdemokratiets lange vandring mod talebaniseringen.

Derfor var det også helt efter bogen, at det ledende oppositionsparti havde inviteret den vilde ekstremist Jan Guillou som hovedtaler ved tirsdagens konference om terror i Nationalmuseets festsal.

Og manden, der tjener millioner på sine panegyriske romaner om massemordere som Carl Hamilton, Saladin og Birger Jarl, og som derfor har udvist stor sympati for 11. september-folkene, skuffede heller ikke denne gang: Terroristerne er danske politikere og deres amerikanske allierede. Grillkyllinger er farligere end Hamas, men ikke så farlige som zionisterne og Anders Fogh Rasmussen.

Det er hvad der i dag promoveres som socialdemokratisk tankegods, mens den såkaldt borgerlige regering bruger al sin tid på at slås om skattelettelser. Under fodnoteperioden var der i det mindste nogle borgerlige ministre, der tog til genmæle.

Lars Hedegaard i Berlingske Groft sagt 31. maj 2007

5 Kommentarer

  1. Er der dog ikke snart en hjælpsom lille djævel med hjertet på rette sted, der vil supplere Ulykketofts fupskæg med et par pandehorn?

    Så har han da i det mindste ikke længere udseenet mod sig.

  2. Når man kender flere af socialdemokraternes topfolk ved man også, at der er en afstand mellem de mere fornuftige og så venstrefløjen i socialdemokratiet, der er større end afstanden fra Skagen til Gedser.

    Lykketoft og dukkebarnet Pia Gjellerup er en forbenede Leninister, på den anden fløj findes personer som Jan Trøjborg, Max Bähring og faktisk også Poul Nielson, der til forveksling tænker som konservative.

    Det eneste der holder dette parti sammen er en lovende fortid.
    fhv grisehandler

  3. Socialkammeraterne har en strålende politik bag sig. De evner ikke nytænkning, det eneste de kan finde på, er at forhøje skatterne og fylde landet op med muhamedanske fupflygtninge.

  4. Socialdemokratiet har alle tider været en kamporganisation, de er afhængig af elendighed for at kunne motivere arbejdernes sultne slave hær, og dermed berettige sig selv.

    Men da de ”udbyttede” arbejdere efterhånden alle havde fået villa, Volvo og vovhund var de blevet utroligt svære at motivere til politiske og voldelige kampe.

    Når man er mæt og tilfreds ændrer man nemlig adfærd, så passer man på det man har, og opfører sig til forveksling som pæne borgerlige mennesker.

    Derfor måtte den elendighed som socialismen udsprang af genindføres, hvis socialisterne igen skulle have vind i sejlene.

    Det er den erkendelse der ligger bag venstrefløjens ønske om masse indvandring fra ulande, det fører nemlig til at opløsning af velfærdsstaten.

    Og på ruinerne af den elendighed og fattigdom vil socialismen blive født på ny.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.