“Tatoveringer kan sette immun-forsvaret ditt i fare, viser ny studie”

Det skriver Peder Jensen om her: “Undersøgelsen, der er offentliggjort i PNAS, viser, at tatoveringsblæk ikke kun forbliver i huden, men også bevæger sig gennem kroppen og akkumuleres i immunsystemet, hvor det kan forblive i årevis.

I disse væv udløser farvestoffet celledød, da makrofager – vigtige immunceller – ikke kan fordøje det pigment, der er blevet fanget, hvilket forårsager betændelse, der kan svække kroppens forsvar.”

Taget herfra

Tatoveringer kan mere end blot dekorere huden – de kan også ændre kroppens reaktion på sygdom, ifølge ny forskning. Dette rapporteres af Euronews.

Forskere undersøger, hvordan tatoveringer kan påvirke immunsystemet, og advarer om, at det, der kan synes at være en rent kosmetisk procedure, kan påvirke kroppens måde at bekæmpe sygdom på.

En ny undersøgelse fra Institut for Biomedicinsk Forskning ved Università della Svizzera italiana (USI) i Schweiz har undersøgt toksiciteten af tatoveringsblæk med fokus på de tre mest anvendte farver: sort, rød og grøn.

“Dette er den hidtil mest omfattende undersøgelse af tatoveringsblæks indvirkning på immunresponsen, og den giver anledning til alvorlig bekymring for de sundhedsmæssige konsekvenser af tatoveringer,” siger forskerne.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i PNAS, viser, at tatoveringsblæk ikke kun forbliver i huden, men også bevæger sig gennem kroppen og akkumuleres i immunsystemet, hvor det kan forblive i årevis.

I disse væv udløser farvestoffet celledød, da makrofager – vigtige immunceller – ikke kan fordøje det pigment, der er blevet fanget, hvilket forårsager betændelse, der kan svække kroppens forsvar.

Denne reaktion syntes at være stærkere i tatoveringer lavet med rødt og sort farvestof.

I eksperimenter med mus observerede forskerne, at pigmenterne hurtigt bevægede sig til dyrenes lymfeknuder, hvor de ophobede sig i to måneder.

Efter tatoveringen var musenes immunrespons på COVID-19-vacciner svækket, selvom den samme blæk syntes at forstærke responsen på en UV-inaktiveret influenzavaccine.

De schweiziske forskere understregede dog, at disse fund skal valideres gennem studier på mennesker og på tværs af forskellige typer vacciner.

Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) undersøger også de potentielle langsigtede sundhedsmæssige virkninger af tatoveringer, især sammenhængen med immunrespons, lymfomer og andre kræftformer.

Pigmentpartiklerne er ofte på størrelse med nanopartikler, og de kan bevæge sig ud over tatoveringsstedet, så eksponering for tatoveringsblæk kan være systemisk snarere end lokal, ifølge IARC’s forskning.

Forekomsten af tatoveringer er højest i Europa og USA, hvor op til 40 procent af voksne under 40 år har en tatovering. “Efterhånden som denne tendens vokser, øges relevansen af tatoveringssikkerhed for folkesundheden proportionalt,” siger IARC.

Tatovering indebærer, at der sprøjtes blæk ind i dermis – det dybeste lag af huden – ved hjælp af nåle, der skaber små huller. Denne proces udløser en immunrespons, da kroppen opfatter blækpartiklerne som fremmede.

Processen fører til lokal betændelse, da immunsystemet forsøger at helbrede den hudskade, der er forårsaget af nålene.

Euronews skriver, at tatoveringsblæk, der består af farvepigmenter fortyndet i en bærervæske, kan indeholde op til 100 kemikalier. Mens sorte tatoveringer normalt laves med kulstofpigment, indeholder farvede tatoveringer typisk industrielle organiske pigmenter, der oprindeligt er udviklet til plast, lak eller maling.

Flere og flere mennesker fortryder deres tatoveringer og ønsker at få dem fjernet med laser. Tatoveringer, der engang var populære, holder måske ikke i længden.

Taget herfra