“Topmålet af dansk stupiditet at provokere Trump og Israel”

Det skriver André Rossmann her

Taget herfra

Danmarks forhold til USA er voldsomt belastet af den danske regerings hårde kurs over for Rusland og Israel, og ikke mindst af Mette Frederiksens ubehøvlede afvisning af Trumps ønske om at overtage Grønland. I august 2019 aflyste Donald Trump som bekendt sit besøg i Danmark, fordi hans ønske om at købe Grønland blankt blev afvist af Frederiksen, der kaldte ideen ”absurd”. Det fornærmede Trump og fik ham til at kalde Frederiksen “nasty“, som på dansk betyder ”uartig og uforskammet”.

At forholdet mellem USA og Danmark er på frysepunktet, er for nylig blevet omtalt i internationale, Trump-kritiske medier som Financial Times og Bloomberg, som i solidaritet med Danmarks regering har fremhævet, at Danmark har en dårlig allieret i USA med Trump i Det Hvide Hus. Det var naturligvis sød musik for de danske ører på Slotsholmen. Sandheden er imidlertid, at med allierede som Danmark har USA ikke brug for fjender. Danmark har nemlig altid ført en dybt usolidarisk politik vendt mod USA. Selv om USA er den ultimative garant for Danmarks sikkerhed, svigter landet amerikanerne gang på gang og modarbejder aktivt USA’s interesser worldwide.

Igennem årtier har Danmark fulgt en sikkerhedspolitisk strategi, der gik ud på at løbe fra NATO-aftaler, køre på fribillet og altid være parat til at kæmpe til den sidste amerikaner. Skiftende danske regeringer stillede sig bare i køen ved kasse 1 i Det Hvide Hus og fik inddækket det manglende danske bidrag til NATO. Det at snyde USA og NATO blev i Danmark gjort til en kunst. Nye tal viser f.eks., at Flyvevåbnets Challengerfly langtfra overholder sine løfter om øget tilstedeværelse i Grønland samt at det er svært at få øje på en stor stigning i det offentlige forbrug på grund af de lovede indkøb til Forsvaret.

For nylig har Danmarks tidligere statsminister og NATO-chef, Anders Fogh Rasmussen, provokeret Trump ved at sidestille præsidenten med verdens største banditter, Ruslands Putin og Kinas Xi. ”Det skræmmende ved Trumps retorik er, at den minder meget om Putins og Xi Jinpings retorik. Vi bør behandle Trump på samme måde, som vi behandler Putin og Xi Jinping. Autokrater respekterer kun en ting: Magt, en fast holdning. Man er nødt til at stå op for sine værdier og sine egne interesser”, sagde Anders Fogh til Financial Times.

Lars Løkke Rasmussens aftale med Californiens guvernør, Gavin Newsom, var en anden stupid provokation. Det er en kendt sag, at Newsom og Trump er indædte modstandere. Flere kommentatorer har peget på en mulig sammenhæng mellem Løkkes aftale med Newsom og Trumps stop for Ørsteds havvindprojekter i USA. Det er heller ikke velset i Det Hvide Hus, at Lars Løkke onsdag har indkaldt den amerikanske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet. Indkaldelsen til samtalen kommer, fordi PET vurderer, at USA udfører påvirkningsoperationer i Grønland, ved bl.a. at indsamle navne på grønlandske borgere, som støtter Trumps plan om at overtage Grønland.

I Danmark gør Mette Frederiksen alt hvad hun kan for at puste til antisemitismen og jødehadet velvidende om, at Israel er USA’s tætteste allierede. Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har kommenteret Jylland-Postens interview med Frederiksen, hvor hun har udtalt, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu ”er et problem i sig selv”, og at ”Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister”. Og da Socialdemokratiet tirsdag holdt et pressemøde i Aarhus, der skulle handle om daginstitutioner, børn og velfærd, brugte Frederiksen mødet til at rette et nyt voldsomt antisemitisk angreb på Israel. Hun bebudede bl.a., at hun vil bruge det danske EU-formandskab til at lægge et hårdt pres på Israel. Hun mener åbenbart, at det er vigtigere at lefle for de danske muslimer, der har stemmeret til kommunalvalg, end bevare de gode relationer til USA og Israel.

Danske medier er et kapitel for sig. Hver dag bliver den amerikanske præsident sværtet til. Kommentarer vedr. Trump krydret med sprogets værste gloser er hverdagskost for alle danske politikere, meningsdannere, debattører og andre, der hader USA’s præsident. Både USA’s og Israels ambassade i København følger udviklingen i Danmark tæt og har ikke undgået at bemærke, at danske folketingsmedlemmer deltager i pro-palæstinensiske demonstrationer og marcherer i takt med antisemitter, der kræver død over Israels militær. Det er derfor ikke et tilfælde, at ”nasty” Mette ikke blev indbudt til mødet med Trump i Washington forleden, hvor regeringscheferne for de største europæiske lande deltog.

Som 24NYT skrev tidligere risikerer Frederiksen, at hendes uforskammede og utidige angreb på Israels premierminister kan få yderligere konsekvenser for Danmark. Mossad kunne f.eks. undlade at advare danske myndigheder om evt. islamiske terrorangreb på dansk jord. Der er også en risiko for, at Donald Trump kan finde på at lægge ekstra told på danske virksomheder, som eksporterer deres produkter til USA. F.eks. medicinalindustrien. Eller sende et nyt og forbedret tilbud på Grønland. Det er pærelet for et stort land som USA at ramme en genstridig småstat som Danmark.

I danske medier tilskrives det amerikanske stop for Ørsteds havvindprojekt Trumps ”uforudsigelighed”. Alt tyder imidlertid på, at det er danske politikeres antiamerikanske og antiisraelske kurs, der ligger bag. Det var kun få timer efter Løkkes besøg hos Gavin Newsom, at Ørsted projekt blev sat på pause. Et tilfælde eller en advarsel? Normalt bruges handelsaftaler eller told til at afstraffe andre lande, men her har Trump valgt at ramme en enkelt dansk virksomhed. Baggrunden kaldes officielt “sikkerhedshensyn”, men alt tyder på, at det var en stupid dansk udenrigs- og indenrigspolitik, der har udløst økonomiske repressalier fra USA.

Man skal ikke være atomfysiker for at regne ud, at små stater som Danmark, der puster sig op på den geopolitiske scene, risikerer økonomiske modangreb fra stormagter og dermed store regninger, der skal betales af skatteyderne. På det geopolitiske landkort er Danmark jo den lille i klassen, og når man er lille og mangler tyngde i geopolitikken, bør man hele tiden være på vagt over for de store drenge i skolegården. Det er nemlig meget nemt at komme i karambolage med en af de store og få tæsk. Derfor er det topmålet af dansk stupiditet at udfordre Trump og Israel. For tiltrækker man den amerikanske præsidents vrede, kan det have mærkbare konsekvenser. Det har Ørsted i særdeleshed fået at føle.

André Rossmann

Taget herfra

9 Kommentarer

  1. Trump er færdig med Ukraine.
    Fra hans side handler det bare om en fortsat minimalistisk støtte, så når ukraine falder så peger pilen ikke på ham men derimod på Europa og NATO.
    Trump er i gang med at lave nye lukrative aftaler med russerne og vores globalist leder fatter ingenting.
    Hvis Danmark skal gøre sig nogle forhåbninger om at overleve så skal Mette F. og resten af Folketinget bryde fri fra Eu og Nato og dermed den globalistisk ekspansions politik og arbejde med de andre Nordiske lande om at rede hvad redes kan.
    Det kan kun gøres hvis hele Norden samler sig og formår at blive en nordisk magtfaktor.
    Glem Macron, Meloni og Boris. Det skal slutte nu.
    USA skal ud af Danmark, Grønland og resten af Norden.
    Men det kræver formegentlig helt nye politiker typer, nogen der kan stå på egne ben, tænke og handle selv.
    Dem har vi pt. Ingen af. Og det betyder formegentlig også at løbet er kørt.

    • Du skal huske, at Mætte er en darling for WEF. Danskerne er nemlig så hjernedøde, at de hoppede højst, da WEF qua Mætte råbte “HOOOOP!” Vi er test-landet for, hvor nemme en befolkning er at narre. Jeg vil ikke medregnes i puljen, for allerede i sommeren 2020 vidste jeg, at det med plandemien var pure ondskab, så jeg er aldrig testet, aldrig vaxxed med covid giften.
      Nej, hvis Danmark skulle reddes, hvilket jeg ikke ser nogen mulighed for, så skulle Mætte og hendes parti, samt deres søsterpartier Enhedslisten og Radigale, afsættes. Et land skal iøvrigt ikke ledes af kvinder, og vi ser, hvordan det går galt, når kvinder leder; se på det norske politi, som har for mange kvinder på lederposter, se på Tyskland, hvor Merkel åbnede portene til europa på vid gab for de uintegrerbare. Hvilken enorm og afskyelig arrogance, faktisk! Europa fik muligvis over 10 mio af de uintegrerbare nassere ind over blot 5 år. Hun skulle smides livsvarigt i fængsel for forræderi!
      Så er der Von der Leyen…need I say more? Another Nasty.
      Mætte skal forandres indvendigt fra, i sin tankegang osv, hvis hun skulle fortsætte. Men jeg tror såmænd, hun fortsætter, og danmark hopper villigt i afgrunden, som en flok hjernedøde lemminger. “For Zelenskijs skyld”, vil det nok hedde sig. Danskeren vil godt lade sig selv sulte ihjel, hvis det kan gøre, at Zelenskij kan få blot een til F-16! Så skide være med, at et pund hakket oksefars kommer til at koste 899 kr! Tror folk seriøst, at Mætte er imod det?? 🤣🤣 Det er da bare spil for galleriet, at det ene parti skal sige, at prisen skal stige, så siger Mættes fløj “nej, noget svineri”, og lidt efter stiger det igen i små nøk.
      Akkurat som under covid plandemien: først var den nye ‘variant’ ikke så slem, så vupti kom dr andre boller på suppen. Der var hele tiden et sygt ping pong spil, og det var aftalt, og det er som ‘Operation Mockingbird’. Det er også principperne fra CIA’s mockingbird, som gør sig gældende i tilsviningen af jøderne/Israel. En enorm ondskab og løgnepropaganda, som efterlader de dumme helt på terroristernes side.

  2. Sandt igen fra André Rossmann i 24NYT. Anti-amerikanismen i DK er næsten lige så gammel som jødehadet. Anti-semitismen er nu blevet ‘trendy’. Statens dominerende elektroniske massemedier, DR og Tv2, propaganderer for anti-amerikanisme mod Trump og for anti-semitisme mod Israel og for Hamas og Palæstinenserne.
    Grønland er beskyttet af USA’s tropper og atomparaply ligesom DK. USA var alene om at beskytte Grønland mod Nazi-tyskland, som havde ‘fredsbesat’ DK. Der var 5000 amerikanske soldater på Grønland under krigen. “Derfor er det topmålet af dansk stupiditet at udfordre Trump og Israel”, som André Rossmann skriver i 24NYT.

  3. Godt sagt! Jeg skammer mig over de to småt kørende nasties på Hoppeborgen, og jeg har spurgt Messerschmidt, om ikke han vil stille op til STM posten, og det vil han ikke rigtigt svare på. Jeg tror, at han ikke tør, eller at Dot siger “nul, Putte!” Er de i virkeligheden alle på samme hold?? Når Løkke kunne blive pot og pande med marxisterne og gå arm i arm med Mætte, hvad er der så tilbage af demokrati? Det er ko een stor løgn! Fupmagere, allesammen.
    Mit råd til Israel: STOP al efterretningshjælp til Europa! Lad dem klare sig selv, de røvhuller, som vil boykotte jer og fortælle jer, hvor skabet skal stå! Nedlæg jeres ambassader i især Danmark, men hele Europa, undtagen fx Ungarn! Del ikke militæroplysninger om nyt militærgrej med os, og annuller alle bestillinger på militært udstyr. Så kan de skide røvhuller selv klare den!

  4. …og Grønland bør sige ja tak til at komme under amerikansk kontrol! Men de er vel nervøse over udsigten til amerikanske pensioner, som er betydeligt lavere end de danske.

  5. Resten undre mig ikke. Man køber gas fra Rusland, imens man støtter ukraine, og hvad israel angår, kan man jo spørge sig selv, om unwra ikke er fedtet så meget ind i hamas-jamen den danske regering talte jo om at boykotte unwra i starten af krisen-så,hvad fik dem til at skifte holdning overfor hamaszombierne. Heldigvis kan israel være flintrende ligeglad med den rådne moral hamaszombierne puster op i DK. Må de få støtte i USA og Indien.

  6. Jeg tror det er vigtig at forstå at America First betyder ikke America and Denmark First. Nok nærmere noget med at der er noget der stinker i Danmark.
    Trump vil blæse på om Danmark har ligget på alle fire hver år på Rebil og taget imod.
    Hvad angår amerikanske pensioner på Grønland tror jeg nok snarer man skal være bekymret over sin egen pension, for det varer ikke så længe så er alle de store danske verdensfirmaer under hård pres og den danske økonomi på vej ned i kloaken.
    Grønland har potentiale i undergrunden, men det skal jo nok passe at dummen dänen igen forærer det hele væk for en slik.

    • Ja, det m danske pensioner er nok sandt, og den bette fede med skråtobak-gebisset har idag været ude at sige noget om, at man skal arbejde i længere tid osv. Jeg synes da hellere, at man skal tage politikernes livslange pension op til revurdering, for hvorfor skal man have livslang fed løn efter blot fire år på hoppeborgen?
      Jeg håber, Trump snupper Grønland, for du har ret i, JS, at DK ikke kan finde ud af at udnytte blot lidt af de mange ressourcer på grønland.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.