“Toyota og GAC med revolutionerende ammoniakmotor”

Som kan tilpasses eksisterende benzin biler

Taget herfra

Toyota har i samarbejde med den kinesiske GAC Group udviklet en banebrydende motor, der kører på ammoniak. Denne innovation har potentiale til at reducere udledningen med op til 90 procent sammenlignet med de nuværende benzin- og dieselmotorer!

Prototypen, som blev afsløret i 2023, har skabt stor begejstring i bilindustrien. Hjemmesiden DailyWrap citerede for nylig Toyotas præsident, Koji Sato, for følgende: “Vores ammoniakmotor betyder enden på elbiler”. Citatet er siden blevet gengivet på en række andre hjemmesider og har skabt en del røre.

Toyota har dog benægtet, at Sato rent faktisk kom med denne kontroversielle udtalelse.

Betydeligt gennembrud

Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at Toyotas ammoniakmotor repræsenterer et betydeligt gennembrud. Qi Hongzhong, ingeniør på GAC’s udviklingscenter, sagde til Autocar: “Vi har løst udfordringen med, at ammoniak er svært at forbrænde hurtigt, og er ved at bringe brændstoffet i brug i personbilindustrien.”

Let at tilpasse til eksisterende køretøjer

En af de store fordele ved ammoniakmotorer er, at de kan tilpasses eksisterende bilmodeller uden radikale designændringer. Der kræves kun justeringer af motorerne for at forbrænde dette brændstof. I modsætning til overgangen til elbiler kan det spare bilindustrien for enorme omkostninger.

Ammoniak er en gas, der består af kvælstof og brint, og som kan fremstilles af vedvarende ressourcer. Når det brændes af, udleder det ikke CO2, hvilket ofte nævnes som et stort problem med nutidens benzin- og dieselmotorer.

Toyota satser bredt

Toyotas satsning på ammoniakmotorer kommer i tillæg til deres udvikling af brintmotorer og elbiler. Det er endnu uvist, om denne nye teknologi vil revolutionere bilindustrien og true elbilernes position, men udmeldingen har uden tvivl skabt stor interesse og debat i bilverdenen.

Taget herfra

Kilde: JL

Jeg glæder mig dog ikke til at lugte ammoniak i stedet for benzin , når benzintanken skal fyldes med ammoniak …

2 Kommentarer

  1. Jeg tror næppe det vil lykkes, DA:

    Stoffet er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende gasart, NH3 (g), som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter. Dets drivhusgaseffekt er flere hundrede gange større end CO2.

    Emissioner fra forbrænding af ammoniak risikerer at indeholde højere emissioner af lattergas (N2O), NOX og uforbrændt ammoniak. Fokus er her især på N2O, som er en drivhusgas, der er ca. 300 gange stærkere end CO2.

    • Nej Sindsro, så vidt jeg ved, eksisterer ammoniak så kortvarigt i atmosfæren, at det ikke når at få nogen drivhusgaseffekt i sig selv. Og i teorien skulle afbrænding af ammoniak kun resultere i harmløst kvælstof og vand som slutprodukter. Men dårlig forbrænding kan skabe emissioner af lattergas (N2O) og NOx, som du skriver.

      Fordi ammoniak er så giftigt og eksplosivt, skulle man tro, at sikkerheden ville være en stor og dyr udfordring. Men ikke desto mindre blev ammoniak brugt til at drive busser i Belgien under Anden Verdenskrig m.m., så det er et brændstof, der er mange års erfaring med at håndtere på trods af giftighed og eksplosionsfare.

      Men det tragiske er, at denne innovation sker i Asien, fordi al udvikling i Europa af forbrændingsmotoren er sat i stå, fordi EU-politikerne mener sig så geniale, at de blander sig i alt – herunder teknologivalg og satser ensidigt på elbiler, hvorfor innovation af andre teknologier ikke har en chance i Europa.

      EU-politikerne er ligesom Hilter, der bildte sig ind at være en genial krigsfører, hvorfor Tyskland (heldigvis) tabte Anden Verdenskrig. Ligesådan taber Europa al teknologiudvikling til Asien og USA.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.