“Trump har knapt et år”

Det skriver Lars Hedegaard her: “Republikanerne er notorisk dårlige til at vinde” midtvejs “valg, hvilket bl.a. skyldes, at store dele af USA’s kristne ikke gider stemme” – det har han desværre ret i …

Taget herfra

Der er mindre end et år til det amerikanske midtvejsvalg i november 2026, og alt tyder på, at republikanerne taber flertallet i Repræsentanternes Hus. Det fremgår af flere lokalvalg, senest borgmestervalget i Miami, Florida. Her vandt demokraten Eileen Higgins med 59 pct. af stemmerne en overbevisende sejr over republikaneren Emilio Gonzalez, der blev støttet af Donald Trump og Floridas guvernør, Ron DeSantis. Higgins er den første demokrat, der er blevet valgt de seneste 30 år.

Der er næppe tvivl om, at valgresultatet er et udtryk for utilfredshed med præsident Trumps politik. Han har ganske vist fået styr på Biden-tidens løbske inflation, hans politik har medført stigende realløn og mærkbare skattelettelser, og han har desuden fået lukket grænsen til Mexico, som Biden-administrationen holdt åben for millioner af vildt fremmede. Men det har tydeligvis ikke gjort noget indtryk på vælgerne.

Når demokraterne igen sidder på flertallet, vil de som deres første handling stille Trump for en rigsret med den begrundelse, at han er ond, og at det er på høje tid at tage hævn over ham. Samtidig vil de genoptage Biden-tidens lawfare mod præsidenten for diverse opdigtede forbrydelser med det formål at sætte ham i fængsel resten af hans dage. Resultatet bliver, at han i den resterende del af sin præsidentperiode vil være en vingeskudt fugl – til glæde for gammelmedierne på begge sider af Atlanten og så godt som alle europæiske regeringer.

Derudover vil de udvide Højesteret med nye dommere, som skal sikre det rabiate demokratiske establishment permanent flertal.

Elon Musk har vist nok bebudet, at han vil donere et kæmpebeløb til republikanernes valgkamp og bruge sine elektroniske muligheder for at lokke republikanske vælgere frem. Men foreløbigt er det rygter.

Republikanerne er notorisk dårlige til at vinde valg, hvilket bl.a. skyldes, at store dele af USA’s kristne ikke gider stemme. Det gider til gengæld de hævngerrige demokrater.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Hr Hedegaard aner ikke en skid om hvorfor borgmester valg i Miami gik som det gjorde. At han bygger sit argument på et sådant skrøbeligt fundament er dumt. Hvorfor nævener han ikke special-valget fra 12.2 i Tennessees 7. district hvor en republikaner vandt?

    At Republikanerne er notorisk dårlige til at vinde midtvejs valg er også noget vås. Fra Wikipedia (ingen ven af republikaerne) siges, Empirically, the president’s party typically loses seats in Congress during midterms, a trend observed in most elections since World War II. Brugen af ordet “empirically” mener at der er data og/eller fakta at bakke op påstanden.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.