Det skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra
Én ting kan vi være sikre på, når det gælder Iran-krigen, nemlig at vi ikke rigtigt ved, hvad der foregår bag kulisserne. Hvad Donald Trump siger, er én ting. Hvad han gør, er noget andet. Vi må gætte baseret på de brudstykker, vi kan sætte sammen.
Men lige nu ser det ud til, at præsidenten har en strategi, som han tydeligvis tror vil kunne fremkalde en iransk overgivelse, der jo var hans oprindeligt erklærede mål med den militære indsats mod mullahstyret. Han har ikke oceaner af tid, for jo længere situationen forbliver uafklaret, des stærkere står hans hjemlige kritikere og modstandere. Han ved, at han har hele det demokratiske parti og dets medier på nakken, og de forsømmer ingen lejlighed til at fremstille den militære indgriben mod Teherans magthavere som fejlslagen. Trump står nu i den situation, at et flertal af amerikanerne betragter det som en fejl at være gået i krig med det islamistiske regime. Befolkningens langmodighed er kort, bl.a fordi den stadig må døje med høje benzinpriser. Og hver gang, de skal fylde benzintanken, sender de en uvenlig tanke til dem, som de holder ansvarlige for at have tømt deres lommer.
Trump meddeler, at Operation Epic Fury – altså den varme krig mod Iran – er tilendebragt, og at USA nu er gået over til en anden face af konflikten, som han har navngivet Operation Freedom. Denne manøvre medfører, at et flertal i Repræsentanternes Hus ikke kan ramme ham med The War Powers Act, som indebærer, at en præsident må indhente tilladelse af den lovgivende forsamling, hvis han vil føre krig ud over 60 dage. Nu vil han ikke føre krig, men nøjes med at besvare iranske angreb, og det kan Repræsentanternes Hus ikke forhindre ham i.
Meningen med Operation Freedom er at sikre fri passage gennem Hormuz-strædet for alle skibe undtagen iranske. Og det er der stærkt brug for, har udenrigsminister Marco Rubio netop meddelt. Flere hundrede fartøjer er fanget og kan ikke komme ud af strædet, fordi de frygter iranske angreb. Situationen er ved at være desperat for de titusinder af søfolk, som snart løber tør for mad og drikkevand. Og set fra et amerikansk perspektiv, er det om at gøre at lade skibene – mange af dem med en last af olie – passere. Det vil nemlig øjeblikkeligt betyde lavere oliepriser.
Men foreløbigt er det så som så med operationen. Kun to amerikanske krigsskibe har passeret strædet for at eskortere et par olietankere. Som økonomen og online-kommentatoren Larry Kudlow – en svoren tilhænger af Trump og hans krigsmål – bemærker, er det underligt, at Trump ikke har sendt snesevis af krigsskibe gennem strædet og dermed demonstreret, hvem der har bukserne på.
Trump meddeler nu overraskende, at han vil sætte Operation Freedom på pause, netop som han har magtmidlerne til at berøve de iranske galninges deres sidste trumfkort, nemlig at tage verden som gidsel.
Det antages, at han vil give, hvem der end trækker i trådene i resterne af Den Islamiske Republik, en chance for at indfri de amerikanske krav om nul til kernevåben, missiler og støtte til udenlandske terrormilitser. Det har han prøvet gentagne gange og er blevet afvist af et regime, der hverken er til at hugge eller stikke i. Hvad får ham til at tro, at det vil virke denne gang?
Han kan prøve nok så mange gange. Han vil aldrig kunne få de islamiske fanatikere til at afstå fra deres eksistensberettigelse, som er at ombringe enhver, der ikke bøjer sig for deres blodtørstige gud.
Trump, som jo ikke er dum, må have en udspekuleret plan, som han holder for sig selv.
Taget herfra
> Hvad får ham til at tro, at det vil virke denne gang?
Trump står mellem to valg: 1) sønderbombe Iran indtil de giver op eller kollapser, hvilket vil være uhyre upopulært, kostbart og i øvrigt se ret dårligt ud i historiebøgerne, eller 2) håbe på det bedste, håndtere situationen med fløjshandsker, hvilket også giver hystaderne ammunition til fordømmelse og TACO-memes, men humanistisk og historisk set er det bedste af to onder.
USA har vundet den militære del, men måske vil man om 50 år kalde det “Meme-krigen”. Det er en krig som i høj grad nu føres på sociale medier, med trusler til højre og venstre fra begge parter. Dette er iranerne verdensmestre i, men de er rendt ind i verdens pt. førende #1 troller, som giver pokker i hvad andre tænker, for han har overhånden. Og som Hedegaard indirekte antyder, en del af spillet er også at føre vestlige medier bag lyset, så præstestyret ikke kan sidde og vurdere deres egne “odds” baseret på en stemning.
Indtil videre er Trumps eneste problem de stigende benzinpriser i USA, og det bliver der netop taget hånd om, med denne “diplomatiske” tilgang. Markedet holdes i ave.
I øvrigt kan det undre hvordan danske medier kan vise billeder inde fra Teheran, f.eks Trump-hånende billboards og den slags, helt ukritisk, selvom Iran nu officielt har været uden internet i 70 dage. Normalt dyrker man jo troværdige kilder, vil have oplysninger dobbelttjekket osv, men det gælder åbenbart ikke præstestyrets propaganda.
Og så er det spørgsmålet om Europa tager sig sammen-eller nogle af de europæiske lande- og sender fregatter ned og hjælper til med at ledsage nogle af de skibe der ikke kommer fra Iran, igennem strædet…..DET MANGLEDE DA BARE..