Det skriver Soren Skafte her
Taget herfra
Den 4. december 2025 offentliggjorde præsident Donald Trump den nationale sikkerhedsstrategi (NSS) for 2025 med massiv kritik af EU og europæiske allierede.
Ambition om at være den største og mest succesfulde nation i menneskets historie
Den nationale sikkerhedsstrategi er angiveligt “en køreplan for at sikre, at Amerika forbliver den største og mest succesfulde nation i menneskets historie og frihedens hjem på jorden”. NNS-dokumentet fastslår, at andre landes anliggender, kun giver anledning til amerikansk bekymring, ”hvis deres aktiviteter direkte truer vores interesser.”
Den amerikanske administration nægter at opfordre andre lande til at indføre “demokratiske eller andre sociale forandringer, der adskiller sig markant fra deres traditioner og historier”.
I sikkerhedsstrategien hedder det, at “Dagene hvor USA støttede hele verdensordenen som Atlas er forbi”.
Kritik af migration
Migration kritiseres: “masseindvandring har belastet de indenlandske ressourcer, øget vold og anden kriminalitet, svækket social sammenhængskraft, forvrænget arbejdsmarkeder og undermineret national sikkerhed. Massemigrationens æra må ende.” Den kritiserer også frihandel og globalisme.
Udvidelse af Monroe-doktrinen
NSS-dokumentet opfordrer til at amerikanske militære bestræbelser orienteres mod den vestlige halvkugle, hvor det siger, at USA skal være den førende magt for at “kontrollere migration, stoppe narkotika og styrke stabilitet og sikkerhed på land og til søs”. Strategien beskriver en “Trump-tilføjelse” til Monroe-doktrinen, hvorefter USA især vil udøve sin politiske, økonomiske og militære magt over den vestlige halvkugle. Den amerikanske kystvagt og flåde skal styrkes for at “forhindre ulovlig og anden uønsket migration, reducere menneske- og narkotikahandel og kontrollere nøgletransitruter i en krise”.
Kina
Med hensyn til Kina opfordrer NSS-dokumentet til at “genbalancere Amerikas økonomiske forhold til Kina, med prioritet på gensidighed og retfærdighed for at genoprette amerikansk økonomisk uafhængighed”, men fastslår også, at “handelen med Kina bør være balanceret og fokuseret på ikke-følsomme faktorer” og det foretrækkes “at opretholde et ægte gensidigt fordelagtigt økonomisk forhold med Beijing”.
USA ønsker at forhindre krig i Stillehavsområdet, og at USA “vil opbygge et militær, der kan afvise aggression hvor som helst i den første økæde”. Med hensyn til Taiwan fastslår dokumentet, at “en konflikt om Taiwan, ideelt set bedst afskrækkes ved at bevare den militære overmagt” som derfor prioriteres, og at USA “ikke støtter nogen ensidig ændring af status quo i Taiwanstrædet”.
I modsætning til tidligere NSS-dokumenter nævner dokumentet ikke Nordkorea.
Rusland og Ukraine
I modsætning til tidligere NSS-dokumenter indeholder 2025-dokumentet meget lidt kritik af Rusland. Den siger, at det er i USA’s kerneinteresse at forhandle “en hurtig våbenhvile i Ukraine”, samtidig nævnes det i strategien, at krigen i Ukraine har haft den perverse effekt at øge Europas, især Tysklands, eksterne afhængighed. Det hævdes således, at tyske kemiske virksomheder i dag bygger nogle af verdens største forarbejdningsanlæg i Kina, ved at bruge russisk gas, som de ikke kan få hjemme.
Kritik af Europa
Trump-administrationen opfatter sig i konflikt med europæere, der har urealistiske forventninger til krigen. Disse europæere repræsenterer ofte ”ustabile mindretalsregeringer, hvoraf mange tramper på grundlæggende principper for demokrati for at undertrykke oppositionen”.
Sikkerhedsstrategien retter i det hele taget betydelig kritik mod Europa og siger, at dets økonomiske problemer er “overskygget af den reelle og mere barske udsigt til civilisatorisk udslettelse”. Den fastslår, at “de store problemer, Europa står overfor, omfatter aktiviteter i EU og andre transnationale organer, der underminerer politisk frihed og suverænitet, migrationspolitikker, der forvandler kontinentet og skaber stridigheder, censur af ytringsfrihed og undertrykkelse af politisk opposition, faldende fødselsrater og tab af national identitet og selvtillid”.
Samtidig bemærkes det i strategien, at “den voksende indflydelse fra nationalistiske europæiske partier virkelig giver grund til stor optimisme”. Det siges også: “På lang sigt er det mere end plausibelt, at i visse NATO-medlemsstater vil flertallet i løbet af få årtier være ikke-europæisk.”
I NSS-dokumentet opfordres USA til at prioritere “at dyrke modstand mod Europas nuværende kurs”, og det fastslås, at USA ønsker at “afslutte den urealistiske opfattelsen af NATO som en evigt voksende alliance” og opfordrer Europa til at “tage det primære ansvar for sit eget forsvar”.
Mellemøsten
Dokumentet fastslår, at diversificeringen i energiforsyningen, der var den “historiske årsag” til USA’s involvering, betyder at USA ikke længere behøver at prioritere Mellemøsten. Strategien siger også, at USA skal stoppe med at “bebrejde” sine allierede i Mellemøsten.
Taget herfra
Hans Rustad er enig …
Taget herfra
Trump-administrationen fremlagde torsdag en national sikkerhedsstrategi, der viser, at administrationen er bekymret for, at Europa er på vej mod et civilisatorisk sammenbrud. Pilen peger nedad for Europa, og det vil blive endnu sværere at rette skuden op, når myndighederne indfører overvågning og censur. “Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil kontinentet være uigenkendeligt om 20 år eller mindre.”
Trump-administrationens bekymringer om “civilisationens udslettelse” i Europa er baseret på faktorer som indvandring, faldende fødselsrater og det, som forfatterne af strategien kalder “tab af national identitet og selvtillid”.
De hævder også, at der er censur af ytringsfriheden og undertrykkelse af politisk opposition i Europa. EU beskyldes for at underminere politisk frihed og suverænitet.
Strategien fokuserer stærkt på migration, og foranstaltninger til at forhindre masseindvandring til USA har høj prioritet. (NTB)
Faktisk søger europæere nu asyl i USA, og tendensen er stigende.
USA stiller visse krav til Europa, hvis det ønsker at være en allieret:
Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder – Det amerikanske regerings formål er at sikre de amerikanske borgeres gudgivne naturlige rettigheder. For at opnå dette har ministerier og agenturer under den amerikanske regering fået tildelt betydelige beføjelser. Disse beføjelser må aldrig misbruges, hverken under påskud af “deradikalisering”, “beskyttelse af demokratiet” eller andre påskud. Når og hvor disse beføjelser misbruges, skal misbrugerne stilles til ansvar. Især ytringsfrihed, religions- og samvittighedsfrihed og retten til at vælge og styre vores fælles regering er grundlæggende rettigheder, der aldrig må krænkes.
Når det gælder lande, der deler eller siger, at de deler disse principper, vil USA kraftigt slå til lyd for, at de bevares i bogstav og ånd. Vi vil modsætte os elitestyrede, antidemokratiske begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder i Europa, den engelsktalende verden og resten af den demokratiske verden, især blandt vores allierede.
Her udsteder USA en udfordring til Europa: Det vil overvåge, hvordan europæerne håndhæver deres gudgivne friheder. Hvis de krænkes, vil USA ikke sidde med hænderne i skødet.
USA tegner et dystert billede af Europa, og EU bliver stillet til regnskab.
Det europæiske kontinent har mistet sin andel af det globale BNP – fra 25 procent i 1990 til 14 procent i dag – delvis på grund af nationale og transnationale regler, der underminerer kreativitet og arbejdsomhed.
Men denne økonomiske tilbagegang overskygges af den reelle og mere alvorlige udsigt til civilisationens udslettelse. Blandt de større problemer, Europa står over for, er aktiviteter fra Den Europæiske Union og andre transnationale organer, der underminerer politisk frihed og suverænitet, migrationspolitikker, der ændrer kontinentet og skaber stridigheder, censur af ytringsfriheden og undertrykkelse af politisk opposition, kraftige fald i fødselsraterne og tab af national identitet og selvtillid.
Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil kontinentet være uigenkendeligt om 20 år eller mindre. Det er derfor langt fra sikkert, at visse europæiske lande vil have økonomier og militære styrker, der er stærke nok til at forblive pålidelige allierede. Mange af disse nationer fordobler i øjeblikket deres nuværende kurs. Vi ønsker, at Europa forbliver europæisk, genvinder sin selvtillid som civilisation og opgiver sin fejlslagne fokus på regulerende foranstaltninger.
Hvordan vil de socialdemokratiske regeringer i Nordeuropa reagere på denne kritik? De klamrer sig fortsat til en velfærdsstat, der er ved at forsvinde.
Denne manglende selvtillid er mest tydelig i Europas forhold til Rusland. De europæiske allierede har en betydelig fordel i forhold til Rusland på næsten alle områder undtagen atomvåben. Som følge af Ruslands krig i Ukraine er Europas forhold til Rusland nu alvorligt svækket, og mange europæere betragter Rusland som en eksistentiel trussel.
Forvaltningen af Europas forhold til Rusland vil kræve et betydeligt diplomatisk engagement fra USA’s side, både for at genoprette den strategiske stabilitet på det eurasiske kontinent og for at mindske risikoen for konflikt mellem Rusland og de europæiske stater. Det er i USA’s vitale interesse at forhandle en hurtig afslutning på fjendtlighederne i Ukraine for at stabilisere de europæiske økonomier, forhindre utilsigtet eskalering eller udvidelse af krigen, genoprette den strategiske stabilitet med Rusland samt at muliggøre genopbygningen af Ukraine efter konflikten for at sikre landets overlevelse som en levedygtig stat.
https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2025/12/2025-National-Security-Strategy.pdf
Taget herfra
Leave a Reply