Det skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra
Præsidentens årlige beretning om ”The State of the Union” – altså om, hvordan det efter hans mening står til med De Forenede Stater – blev denne gang usædvanligt lang, men Trump havde også meget på hjerte. Det meste havde man allerede hørt flere gange, for Trump er tydeligvis stolt over sin indsats. Og med rette, vil jeg mene. Men nu – da der ikke er langt til midtvejsvalget i november – ville han lige minde vælgerne om det.
Det meste af talen drejede sig om, hvad hans administration har gjort for den amerikanske økonomi, og i den forbindelse pegede han på, at inflationen er kommet under kontrol, at benzinpriserne nu er det halve af, hvad de var under Biden, at det er lykkedes ham at få medicinpriserne ned, at reallønningerne er steget, at aktiemarkedet sætter den ene rekord efter den anden, at enorme summer fra udlandet det forløbne år er investeret i amerikanske arbejdspladser, og at hele jobskabelsen er sket i den private sektor. Økonomisk set er det gået nogenlunde, som Trump og hans rådgivere havde spået.
I den forbindelse kunne han ikke dy sig for at håne de 22 nobelpristagere i økonomi, der havde forudsagt, at hans toldpolitik vil føre til verdensomspændende kaos og den rene ruin. Sådan er det på ingen måde gået – til de demokratiske kongresmedlemmers tydelige ærgrelse. Meget få af dem klappede, idet de havde sat næsen op efter et samfundsmæssigt sammenbrud, som skule få vælgerne til at stemme demokratisk til november, hvor hele Repræsentanternes Hus og en Tredjedel af Senatet er på valg.
Heller ikke mange demokrater jublede, da Trump gentog, at han havde lukket grænsen for illegale indvandrere – hvilket er forståeligt, da de skal bruge de fremmede uden statsborgerskab til at stemme demokratisk. Det var faktisk hele fidusen ved Biden-administrationens pivåbne grænser og årsagen til, at demokraterne med næb og klør modsætter sig, at man skal legitimere sig for at kunne stemme. I New York forlanger den kommunistiske borgmester, Zohran Mamdani, at man skal vise identitetspapirer for at få lov at skovle sne, mens borgmesteren og hans venner i det stadigt mere rabiate demokratiske parti betegner det som racistisk og ”vælgerundertrykkende” at forlange dokumentation for at kunne stemme ved valgene.
De republikanske kongresmedlemmer jublede, da Trump påpegede, at hans administration med held har nedbragt kriminaliteten i flere storbyer, bl.a. i Washington DC, og påpegede, at antallet af mord i forhold til indbyggertallet er det laveste i 125 år. Men det mener demokraterne tydeligvis også er racistisk.
Det skabte også mismod i den demokratiske lejr, da Trump meddelte, at han vil sætte ind mod den omsiggribende svindel med offentlige midler, der bl.a. er begået af ”somaliske pirater” i Minnesota, og at han har udpeget vicepræsident JD Vance til at lede denne indsats.
Demokraternes sure miner over ethvert fremskridt, som Trump-administrationen har tilvejebragt, viser, hvor afgrundsdybe kløfterne er i amerikansk politik. Demokraterne vil hellere køre landet nedenom og hjem end række en lillefinger for at hjælpe præsidenten. Man kan kun frygte, hvad der vil ske, hvis de skulle erobre flertallet ved midtvejsvalget den 5. november. Det vil blive hævnens time over den præsident, der har spændt ben for dem.
Trump var bemærkelsesværdigt fåmælt i sin omtale af Ukraine-krigen og konfrontationen med det iranske mullahstyre. Hvis nogen havde håbet, at han ville annoncere nye forslag, blev de skuffede.
Det er tydeligt, at Trump har opgivet at gøre noget for at standse slagterierne i Ukraine. Han siger, at myrderierne går ham på, og det er der ingen grund til at betvivle. Men hvad kan har gøre, når Putin har besluttet at fortsætte sin aggression til den bitre ende? Den russiske diktator er ligeglad med russiske tab og lader sig ikke påvirke af det faktum, at han er ved at køre den russiske økonomi i grøften. Stillet over for denne blodtørstige imperialisme er der ikke meget andet, Ukraine kan gøre end fortsat at forsvare sig.
En Ukraine-ekspert sagde for få dage siden, at han anser det for mest sandsynligt, at krigen aldrig ender. Autokraterne i Kreml vil aldrig slutte fred og dermed indrømme, at de har ofret foreløbigt over en million russeres liv unden at kunne pege på en gevinst.
Trump havde heller ikke meget at sige om det, der i øjeblikket optager verden, nemlig om han vil slå til mod regimet i Teheran, der erklærede krig mod USA og Israel for 47 år siden. Hvis han beslutter sig for at handle, indleder han med andre ord ikke en ny krig, men svarer langt om længe igen på mullahernes årtier-lange terror og trusler om at ville bringe Vesten til fald.
Præsidenten lod forstå, at han fortsat satser på en forhandlingsløsning, men det kan han umuligt mene. Han ved, at man ikke kan lave handler med religiøst motiverede galninge, der foretrækker at blive sendt til de 72 jomfruer end at opgive deres aggression verdens milliarder af vantro.
Vi afventer stadig i spænding, hvad han beslutter at gøre.
Taget herfra
Selv en CNN poll bagefter viste at de fleste amerikanere var tilfredse!
Taget herfra, hvor du kan læse mere
Her er en video med the five om sotu 🙂
og her Douglas Murray
God indsigtsfuld analyse. Han kender amerika og har selv boet der med sin daværende familie. Den her er spot on: “Heller ikke mange demokrater jublede, da Trump gentog, at han havde lukket grænsen for illegale indvandrere – hvilket er forståeligt, da de skal bruge de fremmede uden statsborgerskab til at stemme demokratisk. Det var faktisk hele fidusen ved Biden-administrationens pivåbne grænser og årsagen til, at demokraterne med næb og klør modsætter sig, at man skal legitimere sig for at kunne stemme.”
Ja den med 72 jomfruer til en række 86 årige mænd, kan ingen slå. Så skide være med den befolkning, som de islamgalgninge mener de repressentere på diktatortronen. Må de dø hurtigst muligt. ( drop det diplomati)
Hedegaard har tydeligvis set talen, i modsætning til den øvrige journaliststand. Det var en virkelig fremragende tale (og vist den længste SOTU i hele USA’s historie).
Og Trump sætter altså vanen tro alle skakmat. Naturligvis praler og skryder han, det gør han jo altid når man ser pressekonferencer og den slags. Men han fik simpelthen sat en ny dagsorden ved at UDSTILLE demokraternes ideologiske kynisme. De vil ikke anerkende at en legetim indvandrer er blevet slået ihjel af en illegal indvandrer. De vil ikke anerkende at børn er børn. De vil ikke engang anerkende USA først og fremmest handler om amerikanernes ve og vel, og ikke alle mulige andre. Selv Enhedslisten i Danmark vil da nok kunne indrømme (hårdt presset) at dansk politik primært handler om danskere og problemer i det danske samfund (tror jeg).
Trump ryddede bordet ved valget i 2024. Der var begyndt at være optræk til lidt tvivl efter urolighederne i Minnesota, og på den måde kunne man være bekymret for midtvejsvalget (helt naturligt at den siddende præsident mister flertal i huset ved midtvejsvalget), men jeg tror Trump fik omvendt begyndende tvivlere med denne manøvre.
I danske medier, som systematisk ikke har beskæftiget med indholdet af talen, er det dog blevet en historie om at Trump er “desperat” osv. Tværtimod, Trump kan snildt køre videre selv med et nederlag ved midtvejsvalget, men jeg tror at han også her vil overraske “de kloge”. Blandt andet takket være denne her tale.
Betryggende at se at bloggens læsere også er oplyst om andet end Star Trek. M.m. Respekt herfra.
Godt at læse, at Hedegaard på visse områder stadig har den rette indstilling.
Desværre er han – ligesom Jespersen & Pittelkow – blevet totalt hjernevasket af MSM, når det gælder “krigen” i Ukraine.
Hvis du læser dette Hedegaard, så prøv at se Glen Diesen på YT.
Totalt enig. Eksempel: “Stillet over for denne blodtørstige imperialisme er der ikke meget andet, Ukraine kan gøre end fortsat at forsvare sig”
Underforstået: Det er en god ting at Mette F kæmper til sidste ukrainer, for hvem holder krigen i gang? Hvem forhindrer at der tales om fred? Ingen bør frikende Putin, men der skal to til en tango. Krigen kunne være blevet en våbenhvile efter 7 dage, og russerne kaldte det jo selv en “politiaktion”, hvis ikke Mette F & co havde insisteret på det modsatte.
Men Mette F vil kæmpe til sidste ukrainer. Og det vil det meste af det øvrige EU, som primært har brug for en ydre fjende, for at kunne bortforklare egne fejl. Vi er på et niveau, at selv når 10.000 begejstrede australiere og new zealændere går ind på underdimensionerede grønlandske hjemmesider i forbindelse med dronning Marys besøg på Grønland, og hjemmesiderne derfor bryder sammen, så er det “hybridkrig”. Massepsykose.
Det mest groteske er, at man frygter russerne så meget, at forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, der indføres kvindelig værnepligt og hele 5% af BNP skal bruges på krudt og kugler. Danmark skal købe Tomahawk-missiler og selv være våbenproducent.
Men når det gælder Grønland, så er der åbenbart ingen trussel. Så skal der sendes slovenske soldater til Grønland for at forsvare Grønland imod USA.
Historien og morgendagen vil dømme Mette F og hendes medløbere hårdt.