“Trump pakker sammen” + “Hvilken vidunderlig våbenhvile”

to artikler af Lars Hedegaard

Taget herfra

Det er vanskeligt at se, hvad Donald Trump har fået ud af den våbenhvile, han har aftalt med det iranske styre.

Han er givetvis stolt over at have fået iranerne til midlertidigt at åbne for skibsfarten gennem Hormuz-strædet, men det ser ud til, at strædet fortsat vil være under iransk militær kontrol, hvilket betyder, at Teheran atter kan lukke det, så snart det tjener Revolutionsgardens interesser. I så fald må USA starte krigen forfra.

Trump er glad og meddeler, at han allerede har opnået sine militære mål, og at der nu er banet vej for en længerevarende fred med Iran. Teheran har spillet ud med en tipunktsplan, som ifølge præsidenten er et godt arbejdsgrundlag for de videre forhandlinger.

Blandt Teherans punkter er et krav om fjernelse af de økonomiske sanktioner mod Iran samt mullahstyrets fortsatte ret til at berige uran (med henblik på at kunne udvikle atomvåben – et krav, som USA meddelte var årsagen til det amerikansk-israelske felttog). Skal det nu pludselig være et godt grundlag?

En anonym talsmand for Det Hvide Hus siger, at Iran åbenbart ikke er så besejret, som det officielle USA har brystet sig af, og at der ikke er meget at vinde ved at fortsætte krigen.

Israel, som tilsluttede sig offensiven den 28. februar, har ikke fået indfriet sit krav om et regimeskifte, og da Trump nu anerkender bødlerne i Teheran som en legitim forhandlingspartner, må den jødiske stat belave sig på nye krige – da ingen som bekendt kan stole på et ord fra Allahs mænd.

Teheran betegner våbenhvilen som er sejr over USA, den ”store satan”, og hvem kan fortænke dem i det? De har fået verdens stærkeste magt til at anerkende dem.

De skal nu på fredag sidde ved forhandlingsbordet i Pakistans hovedstad, Islamabad, hvor Trumps udsendinge skal forhandle om deres ti punkter.

Situationen er grotesk. Som Kina-kenderen Gordon Chang fra Gatestone Institute gør opmærksom på, har Pakistan længe optrådt som mellemmand mellem Kina og Iran og har befordret kinesisk våbenteknologi til mullaherne. Nu vil Trump ære dem med amerikanske udsendinge.

Trump er givetvis glad for, at det amerikanske aktiemarked efter våbenstilstanden er eksploderet i opadgående retning, og at oliepriserne er faldet. Men da han har efterladt et blodtørstigt regime ved magten i Iran, kan det når som helst spænde ben for ham og forhindre, at republikanerne vinder midtvejsvalget i november.

Man kan ikke afvise muligheden af, at Trump – ligesom Egon i Olsenbanden – har udtænkt en lumsk plan, men lige nu er den svær at få øje på.

Taget herfra

Og lige den her om Pedro – Hijo de Puta , der skynder sig at slikke mullaherne i r…. :


Hvilken vidunderlig våbenhvile

Taget herfra

Iranerne bliver ved med at bombardere Israel og flere arabiske stater med bl.a. klyngebomber, og intensiteten synes at tiltage. Officielt begrunder den iranske ledelse angrebene med, at Israel fortsætter krigen mod den iranske stedfortrædermilits, Hezbollah, i Libanon, som imidlertid ikke er omfattet af den såkaldte våbenhvile. Som svar på de iranske missiler har Israel netop ramt en iransk olieterminal og sat den i brand.

Det går heller ikke godt i Hormuz-strædet, som trods våbenhvilen kun var åben for gennemsejling i ca. seks timer, før iranerne for nogle timer siden atter lukkede det. Tydeligvis agter iranerne trods Trumps optimistiske erklæringer om Mellemøstens strålende fremtid fortsat at lukke og åbne strædet, som det passer dem.

Samtidig meddeler Tousi Tv, som er et af de få medier, der er i stand til at bringe ucensurerede nyheder fra Iran, at der er opstået en konflikt mellem elementer af den islamiske revolutionsgarde og de dele af styret, der er villige til at føre forhandlinger med amerikanerne.

Spørgsmålet er, hvor længe Trump kan stå model til denne komedie, før USA’s troværdighed lider ubodelig skade.

Taget herfra

13 Kommentarer

  1. Foreløbig må vi nøjes med gisninger, gætterier
    og halve sandheder. Vi véd ikke hvad der foregår.
    Lad os se hvordan det ser ud om 7, 14 og 21 dage.

  2. 14 dage. Bomb broer og kraftværker, som støtter regimet. I dag khag i-land og luk for iransk olie eksport sålænge. Glem alt om forhandlinger med det regime. ( forhandlede man også i januar 1945 med naziregimet?). Få det væltet. Giv plads til og bahn vejen for shahens søn. ( eller barnebarn) i mangel af bedre.

    • Resultatet bliver at Iran bomber alle raffinaderier i mellemøsten, afsaltningsanlæg og kraftværker. Det vil komme til at tage år inden vi så igen kan få olie og olieprodukter fra de lande. Det vil også komme til at betyde at Israel står uden strøm, så forvent en kraftig befolkningsreduktion, når hospitalerne ikke kan drives effektivt.

      Det du ønsker vil altså resultere i en økonomisk verdenskrise.

      • Hej Allan
        Du synes at tro at Iran har uendelige reserver af ICBMs/droner

        Iran har givetvis nogle tilbage, men det er tydeligt at se at de ikke har nok til at
        “alle raffinaderier i mellemøsten, afsaltningsanlæg og kraftværker.”
        Mange af dem bliver jo også skudt ned under vejs

        se f.eks. her: https://www.timesofisrael.com/650-iranian-missiles-fired-24-killed-and-10800-israeli-strikes-the-war-in-numbers/

        Det her er nok den eneste chance for at få det rådne mullah-regime væk, og derfor bør den tages
        Så kan det være at prisern epå olie og benzin stiger lidt i en periode – det er det værd – i forhold til et Mullah-regime, hvis økonomi er på rø…
        mvh TrumfEs

        • Iran har ingen ICBMs, hvis de havde ville de nok have angrebet USA direkte. De har ikke udviklet deres missiler til at række ret meget længere end til Israel, da de ikke har fundet det nødvendigt med længere rækkevidde. Angrebet på Diego Garcia som skulle chokere verden og tro at de kunne ramme helt op til Norge, var et israelsk false flag. Israel har lavet adskillige false flag angreb mod NATO lande, så reelt burde NATO gå i krig mod Israel.

          Iran har kun brugt få af deres nyere missiler, så de har stadig store lagre af dem. Der er i øvrigt estimater på at Iran kunne have op mod 30.000 missiler og droner, da krigen startede. Ingen kender dog det rigtige tal, men tallene fra artiklen svarer til dem som Israel har brugt overfor USA, for at lokke Trump med i krigen, så de er helt sikkert alt for lave.

          Iran har adskillige dronefabrikker inde i deres bjerge, som USA ikke kan ramme, selv med deres bunker-busters. De har ødelagt indgangen til nogle få af disse fabrikker eller lagre og muligvis har de ramt et enkelt lager (der er video af en eksplosion hvor missiler rammer en bjergside, men det er umuligt at afgøre om eksplosionen skyldes sprængstoffet i missilet eller om det trængte ind til et lager).

          Rusland har en overproduktion af 4-5 generation Shahed droner[1], på 250-500 om dagen, i forhold til hvad de bruger ved fronten. Det er anslået at de producerer ca. 30.000 stk. om måneden, så de kan sælge en masse af dem til Iran. Jeg har dog ikke hørt noget om at Iran skulle have købt andet end fpv-droner af Rusland.

          Det er her værd at huske at disse Shahed droner har et kulfiber skrog, så det er nemt at producere disse, uden store forsyninger af stål.

          Se denne korte video, der er adskillige lignende hvis du søger på “iran missile cities”
          “Iran’s Missiles Hidden 440-Metre Deep, Safe From USA’s Bunker Busters: How Iran Tricked Trump In War”
          https://www.youtube.com/watch?v=eDR-Z5ulZjg

          [1] Det er kun den ydre skal der stadig er baseret på Irans Shahed droner og den er også modificeret, resten er opdateret eller nyudviklet af russerne.

  3. Tåbeligt at stoppe nu. ( det giver regimet tid til omstrukturering, og gidseltage dets egen befolkning, ligesom hamas)

    • USA og Israel har brug for nye forsyninger af våben, indenfor få uger vil de være løbet helt tør for interceptors. USA er i fuld gang med at flytte våben fra Korea, Japan og Australien til deres skibe, hvilket har gjort de nu mere sårbare lande ret mugne, da deres forsvar er tilpasset tilstedeværelsen af disse våben. Der tales nu åbent i de politiske kredse i disse lande om at smide USA for porten, da det nu er bevist at det eneste land der kan stole på at USA vil hjælpe dem er Israel.

  4. Strædet er stadig lukket. Vor herre bevares.
    Jeg hører Trump går med Blé, fordi han vidst har skidt i bukserne.

    • Charles har vist ikke fulgt med hos Hodja et stykke tid. Trump har måske en pointe ved at få nogle tankskibe fri, og få andre sppærret ude..
      13. april 2026 ved 00:28

      Dum og vulgær kommentar fra
      Charles, som ellers tit skriver noget fornuftigt. Charles
      har ikke sat sig ordentligt ind i hvad der sker pt.

  5. Undskyld mig, men jeg synes Allan skriver meget sludder, som skal illudere teknisk indsigt. At fremhæve kulfiber teknologi som nemmere og lettere tilgængelig end stål er det rene vås.

  6. Det er ikke så ligetil at lave kulfibermåtter og resiner eller polymerer, som det var at lave krydsfiner og kogt benlim under anden Verdenskrig. Selv dengang var det en udfordring at skalere.

  7. Men selv om Tyskland er tilbageholdende med Deres støtte til indsatsen i Iran så tænker jeg ikke de faldbyder Deres teknologi til en åbenlys fjende.
    Og man skal heller ikke glemme at USA stadig har en teknologi og produktionsevne, der overstiger Kinas hvis det skulle blive nødvendigt.
    selvom Kina har overtaget

    • USA har bevist at de kinesisk producerede forsvarssystemer som Iran har gjort brug af, ikke virker mod USA-producerede våben. Iran havde succes med kinesiske missiler under “Tanker-krigen” for 40 år siden, men ikke denne gang.

      En krig USA fører imod et fjernt land lukker ned for Kina, som ligger endnu fjernere væk? Og “Kina har overtaget”?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.