TV2 manipulerer GROFT for at få ISIS landsforræder mødre “hjem” til Danmark …

Den Korte Avis har denne afslørende artikel, som viser at TV2 ikke kan lade være med at manipulere data …

Den artikel har jeg tilladt mig at tyvstjæle herfra

Danskerne siger massivt nej til at få IS-mødre til Danmark, men det vil TV2 ikke fortælle sine seere og læsere

Indvandring Medier marts 31, 2021

TV2 har fået lavet en meningsmåling, der viser danskernes holdning til at få IS-børnene og deres mødre hjem.

Tirsdag præsenterede man resultatet af denne måling på sin hjemmeside. Men man fordrejede målingens resultat, hvilket Den Korte Avis påpegede.

TV2 skrev:

”En tredjedel af de adspurgte mener, at både børn og mødre skal hentes til Danmark. En tilsvarende stor gruppe mener, at mødrene bør blive i Syrien.”

TV2 efterlod således det indtryk, at der er lige mange danskere, der siger henholdsvis ja og nej til at IS-mødrene komme tilbage til Danmark.

TV2 “glemte” noget

Dette var hen i vejret. Målingens tal viser tværtimod, at der er langt flere danskere, der siger nej til at få mødrene herop, end der er danskere, som siger ja til, at de kommer.

Det falske indtryk skabte man ved at ”glemme” den store gruppe, der siger nej til både mødrene og børnene.  Man tog kun tallet for dem, der alene sagde nej til mødrene.

Hvis man ser på tallene, siger 32 procent af de adspurgte ja til børnene, men nej til mødrene. Derudover siger 30 procent af de adspurgte nej til både børnene og mødrene.

I alt siger altså knap to tredjedele af de adspurgte nej til at få IS-mødrene til Danmark. En meget markant holdning.

TV2’s udlægning trak i retning af en venstreorienteret, politisk korrekt konklusion – nemlig at der såmænd ikke er så stor en modstand mod at få mødrene herop

Kendsgerningen er, at der er stor modstand mod dette.

Man tier bare stille

Men da Den Korte Avis tirsdag påpegede målingens skævhed, kom der ingen reaktion fra TV2.

Eller rettere sagt: Der kom den reaktion, som de politisk korrekte medier typisk praktiserer, når man påpeger fejl og fordrejninger hos dem: De tier bomstille.

TV2 har ikke korrigeret sin fejlagtige udlægning af målingen. Man undlader bare at tale mere om den.

Flere islamister til Danmark

Venstreorienterede kræfter arbejder for at få Danmark åbnet mere for de danske islamiske ekstremister, der har optrådt som et brutalt herrefolk i Syrien.

Intet yder på, at flertallet af danskerne er enige i denne røde dagsorden. Selv politisk korrekte journalister synes at begynde at få kolde fødder.

Men de indrømmer ikke deres fordrejede fremstilling af situationen og danskernes holdning – nej, nej.

De er bare blevet mere tavse. Tilsyneladende skal der ikke tales mere om den stærkt misvisende meningsmåling, som TV2 lancerede.

Taget herfra

Måske skulle Danmark overveje at give TV2 en tænkepause på 5 dage for hvergang de maninulerer så groft.

Så er der en chance for at de røde lejesvende i TV2 – måske – lærer at sige HELE sandheden

Jeg har for kort tid siden givet et andet eksempel på TV2s manipulation her

2 Kommentarer

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.