“USA er ved at blive en slyngelstat”

Det skriver Lars Hedegaard her og det er svært at være uenig med ham

Taget herfra

Det må komme som et chok for mange, når det antydes, at USA kan stå bag sabotagen af Nord Stream 1 og 2. Biden-administrationen er jo vores ven, og medierne udfolder store bestræbelser på at fortie hans talrige dumheder og besynderlige handlinger. Jeg taler om Biden af nemhedsgrunde, for det er tydeligvis ikke ham, der styrer amerikansk politik. Altså: Hvad kan hans bagmænd være ude på?

Bidens handlinger følger et mønster, som man nemt kan aflæse, og mønsteret er at skabe maksimalt kaos og dermed underminere USA og dets vestlige allierede. Det gælder i stort som i småt.

Washington går nu direkte efter at sabotere retsstaten ved at mobilisere FBI mod sine kritikere og politiske modstandere. Den politisk skabte inflation er ved at rive tæppet væk under den amerikanske middelklasse, der står over for en massiv fattiggørelse. Grænsen til Mexico er nedlagt, og millioner strømmer ind uden ringeste forsøg på at kontrollere, hvem der kommer, og hvad de medbringer af narko, som dræber hundredtusinder. Kriminaliteten får lov at eksplodere i de demokratisk styrede storbyer, mens de mest velaflagte prøver at flygte eller forskanser sig i ”gated communities” beskyttet af egne bevæbnede vagter. Administrationen fører krig mod kernefamilien baseret på den slet skjulte påstand, at børn er statens ejendom og ikke forældrenes. I de offentlige skoler indoktrineres eleverne med racisme beregnet på at sætte børn med forskellig hudfarve op mod hinanden, og den føderale regering prøver at eliminere den hidtidige opfattelse af kvinder og mænd. Religion bliver lagt for had. Borgerne må ikke have andre autoriteter end staten – hverken Gud eller familieloyalitet. Biden-administrationen vil også bane vej for, at undertrykkerne i Teheran kan skaffe sig kernevåben, samtidig med, at den vil forære mullaherne talløse milliarder, som de kan bruge til at udbrede terror, ligesom Washington fører eftergivenhedspolitik over for Kina.

Det er tydeligt, at den amerikanske regering hader USA og prøver at underminere, hvad Vesten hidtil har stået for.

Hvorfor? Med hvilket formål?

At svare på det overstiger min formåen.

Til gengæld kan jeg udmærket forestille mig, at USA prøver at destabilisere Europa – f.eks. ved at sabotere nogle gasledninger.

Jeg siger ikke, at det er sket. Blot at jeg ikke vil afvise muligheden.

Taget herfra

Her er et foto af Biden på “arbejde”:

2 Kommentarer

  1. Ja, hvis man har et land hvor marxister og
    pladderhumanister regerer, så etableres der
    automatisk et politisk gangstervælde, hvor
    almindelige mennesker kun er numre og retsløse
    borgere overfor den snakkende og korrupte klasse.

    Læg mærke til hvad Hedegaard skriver: “Administrationen
    fører krig mod kernefamilien…”. Det er netop hvad der
    er foregået i Danmark siden 1968-70 hvor bureaukratier
    domineret af marxistiske feminister, har haft travlt med
    at blande sig i danskernes familieliv på lyssky og ond-
    skabsfulde måder der har været til stor skade for tusinder
    af børn og forældre. Børn har fået deres barndom og ungdom
    ødelagt, mænd/fædre har fået deres liv forpestet og deres
    økonomi ruineret, og også kvinder/mødre har lidt under urét-
    færdige og vilkårlige afgørelser. Familie-, skilsmisse- og
    børneværns-bureaukratierne er en slags kræftsvulster på
    samfunds-legemet. Deres politik er kommunistisk, totalitær,
    mandsfjendsk, familiefjendsk og en pine og plage for mange
    børn og unge.

    Hedegaard har også ret i det han skriver om kønsforvirring
    og de andre tosserier, indstrømning af giftstoffer, atom-
    bombe produktion i Iran osv.

    Kommunismen er en djævelsk ideologi som fører til
    undertrykkelse, terror, vanvid, død og elendighed.

  2. Hvor mange har mon læst Hedegaards glimrende artikel,
    og/eller kommentaren? Det er da vigtigt at den almin-
    delige mediepropaganda om USA suppleres med andre
    synsvinkler og oplysninger, men er denne artikel ikke
    blevet noget overset?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.