“Vance: Der er en ny sheriff i byen “

Michael von Qvalen skriver her om den europæiske elites arrogante reaktion på den amerikanske vicepræsident J.D.Vance glimrede tale i München og om deb skillevej, Europa står overfor

Taget herfra

Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München var en fremragende, præcis og direkte kritik af NATO/EU landenes bevidste undergravning af deres egne demokratier. Ifølge Vance har Europa flere udfordringer, men den største er lige nu dets selvskabte demokratiske nedbrydning.

De mange ledere, politikere og bureaukrater, der havde taget sæde i salen for at høre Vance, forventede selvfølgelig, at han ville tale om Ukraine krigen og truslen fra Rusland og Kina, men hans tale tog straks en helt anden drejning: ”Vi er samlet ved denne konference for at diskutere sikkerhed og normalt mener vi trusler mod vores ydre sikkerhed (…) men det jeg er urolig for er truslen indefra, dvs. Europas fjernen sig fra dets fundamentale (demokratiske) værdier”.   

Vance gik direkte i struben på EU’s og EU-nationernes voksende antidemokratiske mentalitet og aktioner. Noget som enhver borger med en smule kritisk evne og omløb i hovedet kan se, skønt magteliterne søger at SKJULE det gennem rene benægtelser, hånlige afvisninger og beskyldninger om konspirationsteorier. Da Vance lidt efter i sin tale blev helt konkret, var der dog ikke så meget som et figenblad ledere og bureaukrater i salen kunne krybe i skjul bag. Det hed:  ”Dem der har organiseret selve denne konference har FORBUDT politikere og ledere fra både højre og venstre at deltage i disse samtaler (konferencen) – men når politikere og ledere repræsenterer en betydelig mængde vælgere, så er vi som minimum forpligtede til at indgå i en dialog med dem”.

Det var centralt demokratiets grundsten: menings- og ytringsfriheden som var genstand for Vances tale. Og han trak paralleller til tidligere totalitære regeringsformer, da han sagde, at Europa ved at udgrænse dem, der mener noget andet end magthaverne, var på vej mod selv at blive til det, som man havde kæmpet imod under 2. verdenskrig. Det hed herunder: ”I kan ikke vinde et demokratisk mandat (= være et demokrati) ved at censurere jeres politiske modstandere og smide dem i fængsel”.

Videre greb Vance fat i den både i Europa og USA ideologisk selvskabte samfundskatastrofe, nemlig det uhæmmede indtag af indvandrere og de gentagne terrorhandlinger mod befolkningerne, der er fulgt og følger heraf. Det hed: ”Dette (=terroren) er et resultat af helt bevidste beslutninger truffet af politikere” Og fortsatte Vance med udgangspunkt i torsdagens (d. 13/2) terrorangreb i München: ”Vi så rædslerne fra disse beslutninger (= de bevidste politiske beslutninger) i går i selve denne by. Det er en forfærdelig historie, som vi desværre har set alt for mange gange i Europa og USA”.

Implicerende, at de bevidst trufne u-demokratiske beslutninger om åbne grænser, herunder den antidemokratiske udgrænsning og dæmonisering af dem, der advarer imod disse beslutninger, er den største trussel mod de europæiske samfunds overlevelse hed det videre: ”Hvad intet demokrati – amerikansk, tysk eller europæisk – kan overleve er at fortælle millioner af mennesker, at deres tanker og bekymringer er ugyldige eller for uværdige til overhovedet bare at blive overvejet”.

Under Vances ca. 20 minutter lange tale sad hele den fyldte sal af ledere, politikere og bureaukrater nærmest som forstenede. Der var ingen smil og ingen klapsalver, kun hørtes et par gange nogle få spredte klap. Efterfølgende brød frustrationen og vreden så ud i lys lue. Den tyske udenrigsminister Boris Pistorius sagde vredt: ”(…) han sammenlignede forhold i dele af Europa med dem i autoritære regimer. Mine damer og herrer dette er ikke acceptabelt”. Kansler, Olaf Scholz, fulgte op med ordene: ”Vi afviser enhver ide om et samarbejde med de ekstreme højrepartier”. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup-Jensen, sagde, at talen var ”malplaceret”. Militær analytiker på TV2, Jacob Kaarsbo, kaldte den for ”et bizart indlæg” og en ”farlig snak”, Udenrigspolitisk ordfører fra det engelske Green Party, Ellie Chowns, udtalte, at talen var ”sørgeligt forudsigelig, men ikke mindre bizar og farlig af den grund”. Den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bildt skrev på X, at talen var ”værre end forventet” og ”fuldstændig irrelevant for europæiske eller globale sikkerhedshensyn”.

Ovenstående citater er repræsentative for de europæiske lederes, politikers og kommentatorers reaktioner. Som det fremgår forholder ingen sig reelt til Vances kritik af de grove angreb på menings- og ytringsfriheden, der de senere år har været i kraftig vækst i de europæiske lande (se f.eks. nogle eksempler i Vances tale) og EU (f.eks. har EU blokeret den russisk baserede internationale nyhedskanal RT News for EU borgerne). Kun er der tale om samme argumentløse afvisning og anvendelse af besværgelser, som vi i de sidste 30-40 år har kunnet se i både Europa og USA i forsøget på at stoppe kritikkere af indvandringen. I tilfældet J.D. Vance var besværgelserne altså ”bizar”, ”farlig”, ”malplaceret” og ”irrelevant”.

Reaktionen på Vance tale viser, at de europæiske eliter ingen ide har om, hvad der foregår lige for næsen af dem. Vance kom jo ikke til München bare for at give europæerne en sønderlemmende kritik og så rejse hjem igen. Det ville i så fald ikke have været meget andet end det ordgyderi, som er så almindelig i den moderne europæiske og amerikanske (indtil Trump) politiske offentlighed. Altså nogen siger noget, der forarger nogen, mens andre nyder det, hvorpå en i grunden substansløs diskussion fylder i nogle dage, indtil et nyt ofte lige så substansløst emne overtager. Nej, Trump er en handlingens mand og personerne i hans regering er sat til at handle, ikke bare snakke. Vances kritik falder således i forlængelse af Trumps og Trump-republikanernes kamp for at give demokratiet tilbage til det amerikanske folk og tilintetgøre Demokraternes værdi- og demokrati-nedbrydende politik og korruption. Det selvsamme opgør ønsker Trump-republikanerne at sætte i gang hos europæerne, hvis eliter de ser som de amerikanske Demokraters politiske tvillinger. 

Når derfor europæerne ved konferencen emmende af afvisende arrogance sad og spillede hovski-snovski overfor Vance og efterfølgende stigmatiserede hans tale som ”ikke acceptabel” og nedgjorde den som ”fuldstændig irrelevant”, så er det fordi de (endnu) ikke forstår, hvad det vil sige, at – som Vance sagde: ”Der er en ny sheriff i byen”.  Det betyder, at det substansløse snakkeri og debatteren frem og tilbage, nu bliver afløst af, at det man siger og det man gør, har praktiske konsekvenser! 

Og Vance gjorde det helt klart for de europæiske eliter, at hvis de fortsætter med at forfølge og censurere deres befolkninger og dermed nedbryder demokratiet, så ”er der intet Amerika kan gøre for jer, og der er intet I kan gøre for det amerikanske folk, der valgte mig og præsident Trump”.  

Med andre ord står vi overfor en skillevej og europæerne må beslutte, om de vil vælge at gå med USA, hvor konsekvensen vil være en fremtid med sikkerhed, demokrati og frihed, eller om de vil vælge at gå alene med den konsekvens, at deres fremtid bliver usikker med statsbestemt ytringsmulighed og med ufrihed.

Taget herfra