“Velkommen til sandhedens verden”

Sådan siger Lars Hedegaard i denne udmærkede artikel om propagandamedierne DR/TV2 , som jeg har tyvstjålet

herfra

Af: Lars Hedegaard   12. januar 2021, 00:24 Joe Biden har sagt meget sludder i tidens løb, men kort før det amerikanske præsidentvalg kom han uforvarende til at røbe sine inderste tanker: “Vi vælger sandhed frem for kendsgerninger.” I den fagre demokratiske verden kan man anføre nok så mange fakta og spørge nok så meget. Hvis ens kendsgerninger eller tvivl underminerer sandheden, bliver de fejet til til side som anstødelige og som anslag mod alt det gode, som gode mennesker betragter som sandt. Tag f.eks. det nylige amerikanske præsidentvalg. Donald Trump mener, at det er forfalsket, men han er en tosse, fuld af løgn og kriminel, så der er ingen grund til at høre på det, han påberåber sig. Alt, hvad han kommer med, er løgn, fordi han er ond. Det er der bred enighed om i både amerikansk og dansk presse. Sådan har det været, siden han stillede op som præsidentkandidat, og sådan er det i dag. Hver aften på fjernsynet kan vi høre, at Trump anbefalede sine tilhængere til at trænge ind i Capitol for med vold at omstyrte den demokratiske orden. Hører man nøje efter, hvad han sagde ved massemødet foran Ellipsen ved Det Hvide Hus den 6. januar, fremgår det, at han opfordrede sine tilhængere til at gå ned af Pennsylvania Avenue til parlamentsbygningen, Capitol, for med deres protest at give mod til “vore tapre senatorer”. “To peacefully and patriotically make your voices heard.” På dansk: For fredeligt og patriotisk at lade jeres stemmer høre. På det danske fjernsyn bliver det til, at Trump ville begå voldeligt statskup. Samme fjernsyn har i årevis beskyldt præsidenten for at være russisk agent. Det holdt ikke rigtigt, men nu skulle den være god nok: Trump er politisk forbryder, og nu får han straffen. Sådan er kvaliteten af pressens USA-dækning. Donald Trump er nu på livstid blokeret fra Twitter, hvor han havde 88 millioner følgere, og hævntogtet mod hans tilhængere og alle, der stillede spørgsmål ved overklassens og det demokratiske partis verdensforklaring, er nu indledt. De næste få år vil vise, om det orwellske mørke for evigt sænker sig. Men måske gør det ikke. Åbenbart har en masse amerikanere en instinktivt fornemmelse af, at noget er helt galt. I hvert fald meddeler meningsmålingsinstituttet, Rasmussen, som jeg har fulgt i mange år, at Trumps tilslutning steg efter stormen på Capitol.

Taget herfra

Jeg tillader mig også at tyvstjæle denne artikel om DRs “journalist”(læs propagandist) Steffen Kretz, som på udmærket vis dokumenterer den totale ensidige Trump Derangement Syndrome i DDR:

taget herfra

DR’s Steffen Kretz: Trumps base er radikaliseret som ‘Islamisk Stat’, “… er nogenlunde det samme”

Jeg ser stort set aldrig nyhedsprogrammer på DR eller TV2, ligesom jeg holder mig væk fra P1. DR-korrespondent Steffen Kretz vil sikkert mene, at jeg så befinder mig i et ekkokammer af radikaliserede Trump-støttere, der minder ham om Islamisk Stat. Det overlever jeg nok. Citat fra 21 Søndag på DR1.

Steffen Kretz, DR: … de planlægger, de syntes det her var en stor sejr, og det her er noget der har opildnet hele den her base omkring Trump. Den politiske base, altså dem der støtter ham, de her militia-grupper, de her ekstremister på højrefløjen. Og de planlægger fra næste weekend og frem til tirsdag, altså om ni dage, hvor den kommende præsident Joe Biden bliver indsat – endnu flere demonstrationer, som de kalder det. De taler om en million march, altså en march hvor der skal komme en million mennesker, det tvivler jeg stærkt på, at de kan samle, men de planlægger en stor march her i Washington, og det har blandt andet betydet at myndighederne her har indkaldt Nationalgarden på forhånd, så fra en uge vil der være 6000 soldater i Washington, som skal passe på bygningen her. Det det viser er jo at der er ekkokamre her, hvor der er folk der er radikaliseret på en måde, som vi jo har set det, hvis vi nu sammenligner med Islamisk Stat. Jeg har dækket Mellemøsten i mange år, og det her er nogenlunde det samme. Folk der er forsvundet ned i ormehuller på internettet, og lever i en fuldstændig parallel virkelighed, hvor alt er vendt på hovedet… hvor de synes at de forsvarer demokratiet, og ikke det omvendte.

(Collage: Steffen Kretz og Islamisk Stat i Washington)

taget herfra

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.