“Venner, fjender og sund fornuft”

Det skriver Karsten Pultz om her

Taget herfra

Præsident Trump har konstant udsendt stærke signaler om, at USA skal føres tilbage til forankring i kristne værdier. Vi finder det samme karakteristikum hos Putin, som mener, at kristendommen er basis for vestlig civilisation. Ligesom Trump mener Putin, at kernefamilien er samfundets fundament, og at hele woke-mentaliteten er civilisationsnedbrydende. 

Kristendommens betydning for den vestlige civilisations overlevelse

Putin har i taler sagt, at krigen i Ukraine fundamentalt handler om en konflikt mellem en vestlig elite, der støtter woke-kulturen, og den traditionelle kristendomsbaserede kultur. Mange vil fortolke dette som propaganda. Men efter at have hørt flere af Putins taler, hørt om det store antal nybyggede kirker i Rusland og set hans tætte forbindelse til den russiske kirkes overhoved, patriark Kirril, anser jeg det for mere sandsynligt, at Putin er oprigtig, når han fremhæver kristendommens betydning for den vestlige civilisations overlevelse.

Er USA og Rusland overhovedet fjender?

I reference til sin samtale med Putin fremhæver Trump begejstret, at Putin brugte begrebet ”common sense”, altså sund fornuft, hvilket, Trump jo siger, er basis for hans egen politik. Så hvis Putin og Trump er ”on the same page” angående det kristne værdigrundlags betydning for vores civilisation og enige i, at politiske beslutninger bør udspringe af sund fornuft, er USA og Rusland så overhovedet fjender i det globale spil? 

Trumps fredsforhandlinger med Putin foregår hen over hovedet på NATO, som nu pludselig ser ud til at være latterliggjort og gjort overflødig. Og da krigen mod Rusland i Ukraine jo tydeligvis har været NATO og ”the deep states” projekt, må man spørge sig selv om, NATO med en snarlig fred i Ukraine har udspillet sin rolle. Og det er relevant at spørge sig selv om, hvem der i denne nye virkelighed egentlig er ven, og hvem der er fjende. 

Vi har siden valget i USA stået i den besynderlige situation, at den siddende danske magtelite, som gennemfører World Economic Forums (WEF) politik, samt de etablerede danske medier, der agerer som WEF’s propagandaapparat, nu ser to stormagter som fjender. Hovedfjenden har naturligvis hele tiden været Rusland, men nu er en anden stormagt, nemlig USA, pludselig også fjende af NATO, EU og lille Danmark.  

En helt ny konfrontation 

Amerikanerne har nemlig valgt til præsident den mand, som er mest hadet af vores egen siddende magtelite, fordi han er modstander af WEF’s planer om et socialistisk verdensdiktatur. Med Trumps afvisning af klimaløgnen og hans forsvar af ytringsfriheden, som også vicepræsident Vance for nylig kommenterede på, er det gjort klart, at vi nu har en helt ny konfrontation. 

På den ene side står Trumps USA og de fornuftsbaserede oppositionspartier i Europa, og på den anden side står de verdensregeringspromoverende organisationer som WEF, WHO, FN, EU og de regeringer i Vesteuropa (herunder den danske), der er under deres kontrol.

Hvem er nu ven, og hvem er fjende? 

Vestens ledere og NATO-ledelsen kan nu magtesløse se til fra sidelinjen, mens Trump får standset den krig i Ukraine, som NATO og den europæiske elite så inderligt har ønsket at eskalere til tredje verdenskrig. 

Så hvem er nu ven, og hvem er fjende? 

Trumps ønske om at indlemme Grønland i USA bekræfter for vores danske magtelite, at USA nu er fjenden i ligeså høj grad som Rusland. Så hvad er nu op og ned i denne bizarre udvikling?
Vil NATO forsvare Grønland, hvis USA går militært ind? Vil NATO forsvare Canada, hvis Trump sætter sig for at indlemme Canada i USA?

Anders Fogh Rasmussen betegner Trump som en gangster, og med Foghs fortid som generalsekretær for NATO gætter jeg på, at denne holdning reflekteres af NATO’s nuværende ledelse.

Vesteuropas befolkninger er truet af deres egne regeringer
Med sin afklapsning af den europæiske elite ved mødet i München gjorde vicepræsident Vance klart, at Vesteuropas befolkninger ikke er truet af Putin og Rusland. Befolkningerne er truet af deres egne regeringer, der med deres angreb på ytringsfriheden forsøger at knægte den store legitime politiske modstand, der fx i kraft af AfD i Tyskland er på vej til at standse globalismens fremmarch og dens civilisationsødelæggende klimaidioti. 

Hvem er fjenden? 

Spørger jeg flertallet af danske politikere og samtlige danske etablerede medier, hvem der er fjenden, tegner der sig dette billede: Fjenden er Putin, Trump, Orban, Meloni, AfD og andre, der ikke synger med på den totalitaristiske socialistiske wokeness-melodi.

Fjenden er alle, der mener, at der kun er to køn, og at CO₂ ikke er en farlig gas, der pga. menneskets udledning af den fører til jordens snarlige undergang. Fjenden er dem, der gerne vil have mælk fra køer, der ikke får kemikalier til frokost, gerne vil spise bøffer i stedet for græshopper og køre i rigtige biler, der forbrænder benzin. Og ikke mindst er fjenden dem, som går ind for personlig frihed og mener, at staten ikke skal blande sig i hvilke indsprøjtninger vi skal tage.

Elon Musk er fjenden, fordi han interviewer en tysk ”common sense”-politiker. Han er også fjenden, fordi han forvandlede Twitter til det eneste sociale medie, hvor andre holdninger end de statsdikterede kunne accepteres.
Musk er også fjenden, fordi han afslører USAID som et deep state apparat, der i stedet for at hjælpe folk i nød er en facade for CIA, som aktivt deltager i statskup verden over samt for skatteydernes penge finansierer transkøns-ideologiske propaganda fra Peru til Irland. 

Robert Kennedy er naturligvis også fjenden 

Og apropos USAID.  I sin tale ved indsættelsen som sundhedsminister takkede Robert Kennedy Trump for at have lukket USAID ned, fordi det siden hans onkel etablerede det, har udviklet sig til ”a sinister propagator of totalitarianism and war”. 

Og ja Robert Kennedy er naturligvis også fjenden, fordi han mener, at vacciner skal testes, så vi kan sikre os, at de rent faktisk virker og ikke er farlige.
Han er også fjenden, fordi han er tilhænger af informeret samtykke, er modstander af tvungne vaccinationer, og fordi han mener covid var et planlagt verdensomspændende coup d’etat.  

Hvem er Danmarks venner?

Men nok om fjenderne. Hvem er Danmarks venner? Tjah – så vidt jeg forstår på vores etablerede medier og vores politikere, er vores venner alle de europæiske statsledere, som er enige i, at der er en klimakrise, og at en urealistisk grøn omstilling skal tvinges igennem, koste hvad det vil. 

Vores venner er dem, der mener, at mænd kan føde børn, og at antallet af køn er op til fantasien at afgøre. Vores venner er dem, der går ind for masseindvandring og destruktion af individuelle landes kultursærpræg. 

Vores venner er dem, der mener, at kristne værdier er undertrykkende, og de derfor skal vige for det regnbuefarvede woke-utopia. Danmarks venner er WEF, WHO, EU, FN og alle andre magtcentraliserende enheder, der bevæger verden imod en global socialistisk regering. Danmarks venner er dem, der går ind for censur af medier, der repræsenterer andre holdninger end dem, vores siddende magtelite har.

Repræsentanter for sund fornuft vinder 

Hvem vinder så i denne konfrontation? Det gør selvfølgelig dem, der repræsenterer sund fornuft. Man kan kun i et begrænset tidsrum lade børnene alene hjemme og frit lade dem rasere huset. Nu er de voksne kommet hjem, og den store oprydning efter de oprørske teenagebørns fester er i fuld gang. 

Visse børn, som vi så det i München, mobiliserer nu indbildning og fornægtelse som et sidste forsvar mod erkendelsen af, at festen er forbi. Men forældrene er trætte af at få deres hus ødelagt, og det er i sidste øjeblik, at de voksne griber ind. 

Og som vi jo alle inklusive børnene ved, er det også til deres eget bedste, at friheden til at rasere bliver taget ud af hænderne på dem. 

Af Karsten Pultz.

Taget herfra