“Verden er stadig marxistisk”

Det skriver Lars Hedegaard her

Taget herfra

Ja, det lyder vanvittigt, for den marxistiske samfundsanalyse gik stort set i graven for ca. 50 siden, da dens fortalere blandt socialisterne og de andre venstreorienterede opgav kampen mod de rige og kastede sig over andre forretningsområder – antiracisme, had til ældre hvide mænd, kritik af gammel kolonialisme, ligestilling, klima og diverse seksuelle udfoldelser. På det seneste tilsat en portion jødehad.

Marxismen kom selvfølgelig også i vanry, fordi den blev forbundet med de uhyggelige tildragelser i de lande, der påberåbte sig og stadig påberåber sig at bygge deres styre på Marx – lande som Sovetunionen, Kina, Nordkorea, Cuba og flere latinamerikanske stater. Men min pointe er, at man sagtens kan lade sig inspirere af Marx uden at gå ind for hans ønske om kommunistiske revolutioner. Det gør jeg ikke, for jeg er ikke længere kommunist, men er gået over til sund fornuft.

Prøven på en analysemetodes nytte må være, at den forklarer noget, får en til at tænke på noget, man ikke havde overvejet, bringer orden i en forvirrende verden og anviser en vej til at undgå de værste ulykker.

Tag nu de seneste fem årtiers massive tilstrømning af fremmede. Hvad skal den gøre godt for? De vestlige landes politikere har forklaret, at indvandringen er en økonomisk, kulturel og moralsk berigelse, og skam få den, der ikke tror på det.

Men hvis invasionen fra den tredje verden er en berigelse, hvem beriger den så? I hvert fald ikke lønmodtagerne og de mindre næringsdrivende.

Batya Ungar-Sargon, der er stedfortrædende opinionsredaktør på Newsweek, gav for et par dage siden en forklaring, der kunne være taget direkte ud af Det Kommunistiske Manifest:

”De venstreorienterede eliter holder af at tale om indvandringen i moralske termer, idet de beskylder enhver, der ikke støtter åbne grænser, for at være racist og hjerteløs. Men denne moralske selvglæde skjuler en dybere sandhed: Byernes professionelle klasse drager økonomisk fordel af den ulovlige indvandring.” Kapitalejerne og de venstreorienterede eliter sikrer sig billig arbejdskraft, der kan udkonkurrere amerikanske arbejdere, bidrage til at sænke lønningerne og øge de riges profit.

Ungar-Sargon og flere med hende betegner immigrationspolitikken som utroligt grusom mod migranterne. Mange af dem har gældsat sig til de mexikanske forbryderkarteller og må acceptere slavelignende vilkår for at kunne betale forbryderne, hvad de skylder. Ellers vil kartellerne lade det gå ud over deres familier hjemme i Venezuela, eller hvor de ellers kommer fra. Mange kvinder har ingen anden udvej end at lade sig prostituere, mens tusinder af uledsagede indvandrerbørn bliver ofre for pædofile.

Karl Marx så historien som drevet af kampe om de materielle goder. Altid de herskende klasser mod de svage og udbyttede, mens de rige besmykker deres begær med henvisninger til moral og næstekærlighed.

Han ville have nikket genkendende til verden anno 2024.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Det er den evige pubertære forargelse over enhver er ulighed i fraktale dimensioneri den fri verden, som retfærdiggør drømmeidealet som i virkeligheden har vist sig som et mareridt. Den dekadente venstrefløjs formynderisk nedværdigelse af individets frihed i henhold til Deres drømmende havde Karl Marxes proletariatets diktatur som en nødvendig løsning på fastholdelse af ligegyldigheden. Allerede i 1800 tallet under et socialistisk møde, mente anarkistiske Michael Bakunin (anarkismen var dengang set som en ideologi med selvbestemmelse, men nedværdigelse af Karl Marx efter Bakubibs udtalelse, og derfor udelukket i det gode selskab).”intet diktatur vil have andet formål end at bevare sig selv længst muligt”. Karl Marx foragtede friheden for individet da folket var for dumme til at indse egne interesser. Fremmedgjort hed det, som han formynderisk udtrykte det. Kommunismen hader friheden Og medmenneskelig samvittighed (stalin) på vejen til det idealistiske paradis. ( ligesom islam). Marxismen kaldte sig videnskab. Men var i vi5en stor religion, selvom den mente religion er opium for folket. Kommunismen er en stor religion, og d3ns profet er Karl Marx ( ja ja ja. Sort humor)

  2. For klarheds skyld så erindrer jeg mig min tid i politik.
    Stemte du i en bestemt retning så havde du et snævert budget. Stemte du i en anden retning havde du et større budget. Du vidste dog ikke på forhånd hvad du blev tilbudt før stemmeafgivelse. Forskellen var markant. Op til ti gange mere.
    Min mindretals udtalelse til beslutnings referat blev der set meget ned på. Det havde man ikke prøvet før. Dog, fakta er at nogen har en større skjult pengekasse med i forhandlinger.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.