“Verdens kendisser er hykleriske klimasvin”

Denne sandhed konstaterer André Rossmann her

Taget herfra

Mens verdens kendisser opfordrer almindelige dødelige til at skære ned på antallet af deres flyrejser for at skåne klimaet, skønner man, at elitens privatfly, der udleder mest klimaskadelig CO₂, udleder 33 millioner tons CO₂ årligt, hvilket er mere end Danmarks samlede udledning.

Ifølge The Guardian er private jetfly ansvarlige for omkring 4 pct. af alle udledninger, der stammer fra flytrafik, og fordi de transporterer så få mennesker, er de 5 til 14 gange mere forurenende end kommercielle fly pr. passager og 50 gange mere forurenende end tog.

Vanen med at tage korte rejser med private luksusfly er udbredt blandt de rige og berømte på trods af stigende bekymringer over klimakrisen. Og derfor har flere kendisser de seneste dage været centrum for heftig kritik.

Bl.a. Kylie Jenner, der er en del af Kardashian-familien, og hendes kæreste, rapperen Travis Scott, som fløj i deres privatfly fra Van Nuys i Californien til Camarillo i Californien. En sådan flyvetur, der varer 17 minutter, udleder ifølge The Guardian et ton CO₂, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af en gennemsnitlig verdensborgers årlige CO₂-udledning.

Kendissernes fly tager mange, korte ture. Rapperen Drake er blandt dem, der på det seneste har fået kritik på sociale medier for en række flyvninger, der varede under 20 minutter. En af flyveturene, der tog 14 minutter, udledte fire tons CO₂, altså lige så meget som en gennemsnitlig person udleder på et helt år.

Øverst på listen over verdens største klimasvin er dog stifteren af Microsoft, Bill Gates, hvis fly har udledt mere end 1.600 tons CO2. Det skyldes bl.a. hans deltagelse i World Economic Forum i Davos, hvor de rige og kendte drøfter klimaet. Hvert år fragtes deltagerne i Davos-møderne i ca. 1.000 private fly, der efterlader et kæmpe CO2-fodaftryk.

Nr. 2 på listen over verdens største klimasvin er Paris Hilton (1.260 tons CO2), nr. 3 Jennifer Lopez, nr. 4 Oprah Winfrey og nr. 5 Mark Zuckerberg, stifteren af Facebook.

Skuespilleren Emma Thompson har fløjet 5.400 mil for at deltage i protestdemonstrationer arrangeret af klimabevægelsen Extinction Rebellion i London. Og John Kerry, som Joe Biden har indsat som sin klimaforhandler, har siden Bidens tiltrædelse som USA’s præsident fløjet i sit eget privatfly 48 gange og udledt 325 tons CO2.

Den globale elite bruger også privatfly, når den deltager i de årlige klimakonferencer. I klimakonferencen GOP26 i Glasgow i 2021 deltog således ca. 30.000 delegerede fra 192 lande i hele verden. De fleste kom til Glasgow i CO2-udledende privatfly.

Også danske folketingspolitikere er et ekstremt flyvende folkefærd. I alt har medlemmer af Folketinget i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. oktober 2019 fløjet 7.588.538 kilometer som led i folketingsarbejdet. Det svarer til næsten 10 gange frem og tilbage til Månen eller 189 gange rundt om Jorden.

I nævnte periode har Folketinget indkøbt 1.293 flybilletter til i alt 266 udvalgsrejser. Folketingsmedlemmer er fløjet til fjerne rejsemål som f.eks. Australien, Mali, Filippinerne og Mongoliet, eller de har deltaget i FN’s Generalforsamling i New York eller møder i Bruxelles. Ifølge udregninger gennemført af FN’s luftfartsorganisation ICAO medførte folketingsudvalgenes samlede flyrejser i den undersøgte periode et CO2-udslip på 511 tons. Det svarer til det årlige CO2-udslip for mellem 50-60 gennemsnitsdanskere.

Bemærkelsesværdigt er det også, at medarbejdere fra Københavns Kommune i perioden 2018-2022 har fløjet lidt over 4 millioner kilometer fordelt på 1.172 flyrejser. Det svarer til, at kommunens politikere og embedsfolk har fløjet jorden rundt lidt over 100 gange, alt imens de har efterladt et stort og skadeligt CO2-aftryk i atmosfæren. Det står i skærende kontrast til kommunens nuværende Klimaplan om at blive ”verdens miljømetropol”.

Til sidst kan det nævnes, at statsminister Mette Frederiksen (S) fløj i forsvarets fly til Grønland i august 2019 næsten samtidig med, at et rutefly fra Air Greenland fløj samme vej. Det fik Dansk Folkepartis Peter Skaarup (som i dag er medlem af Danmarksdemokraterne) til at kritisere statsministeren for ikke at leve op til sine og regeringens grønne ambitioner. ”Mette Frederiksens og hendes regering er meget optaget af klimaudfordringen. De vil gerne være en meget grøn regering. Men de vælger at chartre deres eget fly, i stedet for at flyve sammen med almindelige mennesker. Dermed udleder de en masse ekstra CO2 og bruger i øvrigt også en masse penge. Det synes jeg er dobbeltmoralsk”, sagde Peter Skaarup.

André Rossmann

Taget herfra

6 Kommentarer

  1. “Verdens kendisser er hykleriske klimasvin”

    Af den simple grund MSM skjuler det. Jo mere kriminalitet, desto større chance for revolution

  2. CO2 BRUGES TIL BOBLER I SODAVANDER, SÅ PAS HELLERE PÅ AT NÆSTE BØRNEFEST IKKE STARTER APOKALYPSEN..
    2. august 2022 ved 17:08

    Der er det sjove ved det, at ligegyldigt hvor
    meget co2 disse kendisser udleder, betyder det
    ingenting for klimaet, og det véd de nok godt.

    Det forargerlige er at de benytter den store co2-
    og klimaløgn til at presse penge ud af menige
    skatteborgere, til at tjene mange penge på at
    sælge el-biler og kæmpevindmøller, og til at
    lokke vælgere til at stemme på kommunister
    og radikale, som jo lover at redde verden
    fra den store stygge co2-klimakrise.

    Verden vil bedrages, og det bliver den.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.