Det spørger André Rossmann om her
Taget herfra
To krydsermissiler og en jetdrone faldt i fredags ned i Polen under en en militærøvelse ledt af Frankrig og England blandt 11 allierede lande. Ingen kom til skade, men det er påfaldende, at NATO i stigende grad finder sig i den slags provokationer over for sine medlemmer.
Ifølge den polske avis Rzeczpospolita havde kampflyene NATO-tilladelse til at skyde missilerne ned, men på grund af vanskelige vejrforhold og begrænset sigtbarhed gjorde de ikke det.
Det giver virkelig stof til eftertanke, at verdens største militære alliance bruger ”vanskelige vejrforhold og begrænset sigtbarhed” som undskyldning for ikke at reagere på Ruslands provokationer. Spørgsmålet er, hvad der skal til, før NATO beslutter at aktivere artikel 5, som foreskriver, at NATO’s medlemmer skal komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb.
For NATO’s afdæmpede reaktion viser, at alliancen nu betragter det som en ny normal, at der falder russiske missiler over NATO-lande. NATO’s grænser for, hvad man synes er uacceptabelt, rykker sig altså hele tiden.
Ruslands overordnede mål er at underminere og splitte NATO ved at få hvert enkelt medlemsland til at tvivle på, om NATO’s artikel 5 overhovedet vil blive respekteret af de andre NATO-lande. Ultimativt håber Rusland på, at artikel 5 bliver sat ud af kraft.
Hver gang NATO ser gennem fingre med et russisk angreb, vænner man sig gradvis til et højere niveau af russisk aggression. Med andre ord rykkes grænsen for, hvad der er den røde linje, der er alvorlig nok til at udløse et modsvar.
Og det er allerede lykkedes for Rusland. Den manglende reaktion på, at en russisk jetdrone faldt ned i Polen, viser, at det er lykkedes for Putin at hæve NATO’s tærskel for at reagere.
Når europæiske statschefer konsekvent beskriver Ruslands handlinger som “provokationer”, “under tærsklen” eller “hybride”, er det stærkt problematisk, fordi NATO dermed køber ind på Kremls præmis ved at underspille situationens alvor.
I bund og grund skyder NATO sig selv i foden ved at definere de enkelte russiske handlinger som noget, der ikke er værd at reagere på. Hvilket selvfølgelig er præcis det, Rusland forsøger at opnå. NATO’s passivitet gør Rusland mere modig og i praksis giver Putin grønt lys til at eskalere mere og mere i den tro, at NATO ikke vil reagere.
Eftersom NATO aldrig har defineret, hvor den røde linje går i tilfælde af et russisk angreb, er det et uafklaret spørgsmål, om Danmark kan opfatte NATO’s artikel 5, den såkaldte musketered, som en pålidelig sikkerhedsgaranti.
Danmark bør være nervøs for, om NATO’s militære svar på en evt. russisk aggression mod landet overhovedet er realistisk. Den manglende reaktion på den russiske provokation i Polen viser med al ønskelig tydelighed, at NATO ikke har politisk vilje til at forsvare sine medlemmer. NATO’s artikel 5 er med andre ord en forsikring uden dækning.
André Rossmann
Taget herfra
Måske skulle Europa overveje at STØTTE USA fremfor at chicanere …

Det kan jo skyldes tekniske defekter, at dem der styrer
tingesterne ikke har været dygtige nok, eller dårligt vejr
eller magnetiske forstyrrelser pga. solens eller jordens
magtnetfelter m.m. Det ville da være skørt at behandle den
slags som et reelt angreb. Og ingen kom til skade, og der
fulgte ikke andre tingester med, så det var soleklart uheld.
Hvorfor er den ellers kloge og fornuftige Rossmann pludselig
så krigerisk? En krig mellem Rusland og Nato kan jo ødelægge
hele Vesteuropa !!!