Og 70 år senere render horder af hjernedøde venstreorienterede zombier rundt i Frankrig sammen med muslimske terrorister …
Arnt Jensvoll her
Taget herfra
Den 23. oktober 1956 brød der en spontan folkelig opstand ud i Budapest. Det begyndte som en studenterdemonstration til støtte for reformer i Polen. I løbet af få timer udviklede den sig til en landsdækkende opstand mod landets sovjetkontrollerede kommunistregime.
I to uger holdt ungarerne byen og store dele af landet, før Den Røde Hærs overvældende militærmagt knuste oprøret. Oprøret er et af de mest dramatiske kapitler i den kolde krigs historie – et symbol på modsætninger som håb og brutal undertrykkelse.
Den stalinistiske jernhånd
For undertegnede blev Ungarn 1956 en del af min barndoms læring gennem min far, der efter at være blevet befriet fra nationalsocialistisk fangenskab i 1945 altid fremhævede Ungarn 1956 og Tjekkoslovakiet 1968 som de vigtigste begivenheder i den europæiske efterkrigshistorie frem til Murens fald i 1989.
I dag ville min far være fyldt hundrede år. Hans fortælling er en del af vores historie
Efter Anden Verdenskrig kom Ungarn sammen med de øvrige østeuropæiske lande under Sovjetunionens herredømme. Kommunistpartiet, ledet af den hårdkogte stalinist Mátyás Rákosi, overtog fuld kontrol gennem valgsvindel, terror og nationalisering. Fra 1948 og frem til midten af 1950’erne var landet præget af masseanholdelser, tvangsarbejde, skueprocesser og et allestedsnærværende hemmeligt politi (ÁVH).
Lenin, Rákosi og Stalin støbt i beton. Foto: Fortepan — ID 91348 Adományozó/Donor: UVATERV
Rákosi fik tilnavnet »den skaldede morder«. Han kaldte sin metode for »salami-taktik«: Modstanderne blev på socialistisk vis fjernet lag for lag, indtil kun den hårde partikerne stod tilbage. Tusindvis af regimekritikere, officerer, intellektuelle og almindelige bønder blev arresteret, tortureret, henrettet eller sendt i koncentrationslejre.
Annonce
Kardinal József Mindszenty, den katolske kirkes primas og et nationalt samlingspunkt, blev arresteret i 1948, brutalt tortureret og dømt til livsvarigt fængsel i en berygtet skueproces. Kirkeskoler blev lukket, klostre opløst og præster forfulgt. Landbruget blev hårdhændet kollektiviseret, industrien tilpasset Sovjetunionens militære behov på bekostning af forbrugernes – og al opposition knust.
Imre Nagy. Foto: Fortepan – ID 74226
Efter Stalins død i 1953 indtrådte der en vis lempelse. Imre Nagy, en mere reformvenlig socialist, blev i en kort periode statsminister, men Rákosi og hårdlinjerne fjernede ham i 1955.
I februar 1956 sendte Nikita Khrusjtsjovs hemmelige tale, hvor han fordømte Stalins forbrydelser, chokbølger gennem hele Østblokken. I Polen førte det til optøjer i Poznań i juni, og da Władysław Gomułka overtog som partileder sommeren 1956, fik landet et vist spillerum for national autonomi.
Ungarerne fulgte udviklingen i Polen nøje. Rákosis position blev svækket, og i juli 1956 blev han afløst af Ernő Gerő – også han en hård linje-tilhænger, men han formåede ikke at opbygge Rákosis absolutte kontrol.
Mindre socialisme, mere frihed
Om eftermiddagen den 23. oktober 1956 samledes tusindvis af studerende i Budapest for at vise solidaritet med Polen. De bar polske flag og krævede demokratiske reformer. Demonstrationen voksede hurtigt. Folk strømmede til, og optoget bevægede sig mod parlamentet og radiohuset. Under marchen blev kravene radikaliseret: Frie valg, tilbagetrækning af sovjetiske tropper, afskaffelse af ÁVH, genindsættelse af Imre Nagy, mindre socialisme, mere frihed.
Annonce
Da demonstranterne forsøgte at få deres krav læst op i radioen og udsendt, blev de mødt med skud fra det hemmelige politi. Flere blev dræbt, og nyheden om det spredte sig som ild i tørt græs. I løbet af natten brød der kampe ud i Budapest. Arbejdere, studerende og soldater erobrede våbenlagre. Det sovjetiske monument over Stalin på Felvonulási tér (Paradepladsen) blev væltet og ødelagt.
Oprørerne hejste det ungarske flag med det kommunistiske symbol klippet ud – det berømte »hul i midten«.
Regeringen vaklede, og Gerő bad Moskva om hjælp. Den 24. oktober rykkede sovjetiske soldater ind i Budapest. Det styrkede ungarernes modstandsvilje – ungariske soldater gik i stort antal over til oprørerne.
Overraskende nok så det ud til, at revolutionen havde sejret…
I et forsøg på at dæmpe gemytterne blev Imre Nagy den 24. oktober udnævnt til statsminister. Han forsøgte først at holde fast i partilinjen, men blev hurtigt revet med af begivenhederne. Den 28. oktober erklærede han våbenhvile, lovede reformer og krævede, at de sovjetiske styrker skulle trække sig tilbage. Overraskende nok begyndte de sovjetiske soldater at trække sig ud, og i en periode så det ud til, at revolutionen havde sejret.
I de følgende dage oplevede Ungarn en eksplosion af frihed. Flerpartisystemet blev genindført, politiske fanger blev løsladt, og arbejderråd overtog kontrollen med fabrikkerne. Pressefriheden blomstrede. Radioen sendte åbne debatter. I provinsen blev de lokale kommunistiske myndigheder væltet. Den 1. november erklærede Nagy, at Ungarn trak sig ud af Warszawapagten for at blive et neutralt land efter østrigsk forbillede.
Da imperiet blev udfordret, svarede det med kampvogne
Sovjetisk kampvogn i Budapest. Foto: CIA, Wikimedia Commons
Men Moskva havde aldrig haft til hensigt at give slip på Ungarn. Tidligt om morgenen den 4. november indledte Sovjetunionen sin anden invasion. Gadekampene var desperate; oprørerne kæmpede med molotovcocktails og springbomber mod T-54-kampvogne.
Imre Nagy søgte tilflugt på den jugoslaviske ambassade sammen med en række medarbejdere. János Kádár, der oprindeligt havde støttet reformerne, dannede en ny prosovjetisk regering og betegnede opstanden som en »kontrarevolution«. Modstanden fortsatte i flere dage og var særligt stærk i arbejderkvarterer som Csepel, men den var dømt til at mislykkes – og det, der fulgte, var en kold og systematisk hævn.
Eftervirkninger og blodhævn
Officielle tal anslår, at omkring 2.500 ungarere blev dræbt under kampene, mens over 20.000 blev såret. De sovjetiske tab blev anslået til omkring 700 mand. Mere end 20.000 mennesker blev arresteret. Mellem 200 og 350 blev henrettet, heriblandt forsvarsminister Pál Maléter. Inden grænserne mod Østrig blev lukket med pigtråd og minefelter, flygtede anslået 200.000 ungarere, cirka to procent af befolkningen, heriblandt mange af landets bedst uddannede unge mennesker. ÁVH blev genoprettet, men fik et nyt navn, og der fulgte en bølge af arrestationer. Over 13.000 blev interneret, og hundredvis blev henrettet i de følgende år.
Imre Nagy blev lokket ud af ambassaden med løfte om frit lejde, men blev straks arresteret, fragtet til Rumænien og den 16. juni 1958 hængt sammen med flere af sine medarbejdere. Ligene blev smidt i umærkede grave.
Vestens frihedsretorik blev til tomme fraser
Mátyás Rákosi og János Kádár. Illustration: Jgaray, Oppashi
János Kádár sad ved magten i over tredive år. Efter den første hårde undertrykkelse indførte han en mere pragmatisk linje – den såkaldte »gulasjkommunisme« – som gav ungarerne en højere levestandard end i de fleste andre østbloklande, naturligvis mod at de afstod fra politisk opposition.
Ungarerne fik også en lektion i realpolitik: Vestens frihedsretorik blev til tomme fraser, da de blev konfronteret med Sovjetunionens militærmagt.
Oprøret i 1956 blev et knusende moralsk nederlag for Sovjetunionen og socialismen/marxismen/leninismen/stalinismen i Europa. Illusionen om, at socialismen var en bevægelse båret frem af arbejderklassen, brast, da kampvogne skød på arbejdere, der forsvarede deres arbejdspladser i Budapest. Over hele den vestlige verden forlod intellektuelle og fagforeningsfolk de kommunistiske partier i protest – en udvandring, der ikke kunne udbedres, før den vestlige verdens socialister fandt nye allierede i islamofascismen.
Senere, da kommunismen faldt i 1989, blev Imre Nagy rehabiliteret og genbegravet med alle æresbevisninger.
Den 23. oktober er i dag en national helligdag i Ungarn, et vidnesbyrd om en nation, der nægtede at bøje nakken for et gudløst tyranni, en nation, der kæmpede for sin frihed mod umulige odds.
Taget herfra
Leave a Reply