Selv om Lægeforeningen er direkte imod, fortsætter læger med at assistere politiet, når udviste asylansøgere skal tvangsudsendes. Nyt værdighedskrav kan komme i spil.
Lise Møller, formand for Etisk Udvalg udtaler:
“Vi mener stadig, at læger ikke bør deltage i tvangsudsendelser. Lægen er en person, du trygt skal kunne henvende dig til og have tillid til. Der skal ikke herske tvivl om lægens rolle, for lægen er ikke en myndighedsperson. Men der kan opstå tvivl om lægens rolle, fordi lægen kommer sammen med politifolkene. Det kan opfattes, som om lægen er en del af den myndighed, som udviser vedkommende. Det er ikke en læge, som de afviste asylansøgere kender eller har en tillid til fra eksempelvis asylcentret. Lægen er en fremmed for de afviste asylansøgere og kan opfattes som en del af myndigheden. Alene den mistanke er nok til, at lægen ikke skal med”, siger Lise Møller.
Lise Møller bruger et usselt trick idet hun udtaler om en ‘anonym kollega’:
Hun har ikke selv været med på en tvangsudsendelse, men hun har været i kontakt med en læge, der har deltaget i en tvangsudsendelse, og som fandt det meget ubehageligt.
Carsten Hædersdal, der er formand for Lægeetisk Nævn, dømmer lægerne på forhånd (og er dermed ikke nogen hædersmand):
Idet han understreger, at han på linje med Etisk Udvalg tager afstand fra lægelig deltagelse i tvangsudsendelserne.
“Lægernes deltagelse kan være problematisk, og derfor vil jeg ikke afvise, at vi tager sagen op. Men det beror naturligvis på en konkret vurdering”, siger Carsten Hædersdal.
Lægeløftet lyder som følger:
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,
-
- at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,
- at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse,
- at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret,
- at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og
- i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.
Prøv iøvrigt at udskifte ordet ‘tvangsudsendelser i Lise Møllers udtalelse med spritprøver, detentionsundersøgelser etc. Så ser man hykleriet tydeligt.
Leave a Reply